Bogstav: K

Kreditstatus er et online gældsregister, der giver kreditorer og långivere indsigt i kunders oplysninger om eksisterende lån, kreditter og gældsforhold.

Kreditstatus er et produkt udgivet af norske Experian, tidligere kendt som RKI (Ribers Kredit Information).

Hvad kan kreditstatus bruges til?

Kreditstatus giver dig som virksomhed, kreditor og kreditgiver mulighed for at få et overblik over dine kunders kreditter – såfremt kunden har en af de deltagende kreditgivere, og disse har sendt oplysninger til platformen.

Kreditstatus giver långivere mulighed for at foretage kreditvurderinger på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige på platformen, såfremt de er relevante for långiveren og tilgængelige for forbrugeren.

Udover at bruge systemet til at foretage kreditvurderinger, kan virksomheden også bruge kreditstatus til at verificere låntagers navn og adresse, se antallet af kreditgivere, antallet af aftaler, hvilke låntyper der er optaget, hvornår kreditterne er stiftet, og hvad den oprindelige hovedstol var på.

Derudover kan man på kreditstatus se, om et lån/kredit er i restance, og om det dermed ikke er betalt.

På platformen kan virksomheder, kreditorer og långivere se eksisterende kreditaftaler, indtil de bliver indfriet, samt hvilke der er blevet indfriet inden for de seneste 6 måneder.

Deltagende kreditgivere

I øjeblikket er der kun 13 banker og långivere, der er tilmeldt kreditstatus, og som dermed sender oplysninger om kreditter til kreditStatus.

De deltagende kreditgivere er:

• Bank Norwegian
• COOP Bank
• Express Bank
• EnterCard Danmark
• Facit Bank
• Ikano Bank
• Nordea Finans
• Qliro
• Resurs Bank
• Santander
• SEB
• Spar Nord
• TF Bank

Ovenstående liste er pr. september 2024 – den kan derfor godt være vokset eller blevet mindre siden.

RKI og kreditStatus er ikke det samme

Som online platform for kreditvurderinger er vi dagligt i dialog med mange virksomheder om løsninger inden for kreditvurderinger, KYC og kreditanbefalinger.

Vi hører ofte spørgsmål omkring RKI og kreditstatus – og mange tror fejlagtigt, at RKI og kreditstatus er det samme, men det er de ikke.

Både RKI og kreditstatus er udgivet af norske Experian (tidl. Ribers Kredit Information) og er populært sagt begge gældsregistre – registre over gæld for privatpersoner og virksomheder.

Den fundamentale forskel er dog, at RKI er et register over misligholdte forhold, herunder misligholdte kreditter eller ubetalte fakturaer, mens kreditstatus blot viser eksisterende gældsforhold hos de deltagende banker og långivere.

På kreditStatus kan du også se gældsforhold, der er i restance.

Både RKI og kreditstatus kan bruges hver for sig, men begge med det formål at bidrage til kreditvurdering af kunder.

Se din egen kreditstatus

Som forbruger har du mulighed for at se din egen kreditstatus ved at logge ind på hjemmesiden med MitID.

På siden kan du se dine eksisterende kreditaftaler samt de kreditaftaler, der er indfriet inden for de seneste 6 måneder. Husk, at du skal have en af de deltagende kreditgivere for at kunne se oplysningerne.

Få hjælp med kreditvurdering af Qatchr

Qatchr er et online værktøj til kreditvurdering – udviklet i samarbejde med en af Nordens største inkassofirmaer, Collectia.

Med Qatchr har vi gjort det nemt for dig at få indsigt i dine kunders økonomiske situation, offentlige regnskaber og meget mere.

Qatchr kan foretage kreditvurderinger på både privatpersoner og virksomheder og kan på baggrund af en lang række forhold og parametre hjælpe kreditorer og långivere med anbefalinger om kreditstørrelser, kredittid og meget mere.

Få en gratis og uforpligtende demo af Qatchr allerede i dag.

Et kreditvarsel er et varsel om dine nuværende eller kommende kunder, der giver dig brugbare informationer om deres kreditværdighed og/eller økonomiske situation.

Et kreditvarsel er i praksis ofte en besked om, at en eller flere kreditanmærkninger er registreret på en debitor – enten en virksomhed eller en privatperson.

Kreditvarslet giver eksempelvis besked om, at en debitor er registreret i et gældsregister, som fx RKI eller Debitorlisten.

Hvorfor er et kreditvarsel relevant for mig?

Med et kreditvarsel på dine kunder får du en opdatering, når dine kunders økonomiske situation ændrer sig – eller eksempelvis når de bliver registreret i et gældsregister.

Dermed kan et kreditvarsel advare dig om eventuelle kommende dårlige betalere og gøre dig i stand til at reagere, inden næste faktura skal sendes til kunden.

Med et kreditvarsel får du med andre ord et værktøj, der kan være med til at minimere dårlige betalere og give dig mulighed for at handle derefter. Det kunne eksempelvis være at kræve kontant betaling forud for næste ordre.

Engangskreditvarsel eller løbende opdateringer

Kreditvarsler kan fungere på mange måder. Den mest almindelige metode er, at virksomheder foretager et manuelt kredittjek/kreditvurdering af deres kunder – eksempelvis op mod et gældsregister.

Men det er i stigende grad blevet muligt at abonnere på kunders informationer, når de opdateres.

Det betyder, at det i dag er muligt at få besked, når en kunde registreres i et gældsregister – og ikke kun som en kreditvurdering ved oprettelsen af kunden.

Med løbende kreditvarsler har du mulighed for at tilpasse dine fremtidige fakturaer til en kunde, eksempelvis ved at begrænse kredittiden eller kreditstørrelsen.

Qatchr kan hjælpe dig med kreditvarsel

Hos Qatchr har vi en online kreditvurderingsplatform, der gør det nemt for virksomheder at foretage kreditvurderinger af deres kunder – uanset om de er privatpersoner eller virksomheder.

Vores online værktøj til kreditvurderinger kan bl.a. hjælpe dig med alt fra KYC til kreditvarsler.

Med Qatchr kan du abonnere på hele eller dele af din kundedatabase og dermed få relevante oplysninger tilsendt, når en kundes økonomiske situation ændrer sig.

Kontakt os allerede i dag for en gratis og uforpligtende demo af vores løsning.

Kreditsikring omhandler alle de handlinger, som en kreditor/långiver foretager for at sikre sin kredit/lån.

Al kredit og lån har en iboende risiko for, at det ikke bliver tilbagebetalt – hvilket eksempelvis kan skyldes debitors/låntagers konkurs, død eller forværrede økonomiske situation.

Ved at foretage kreditsikring er man med til at minimere eller helt undgå det mulige tab, der kan være ved at yde kredit. Kreditsikring er med andre ord med til at nedbringe kreditorens/bankens risiko, hvilket muliggør et lån eller en kredit, som måske ikke ville have været mulig uden kreditsikringen.

Den traditionelle kreditsikring er eksempelvis pant i debitors aktiver, ejendom og løsøre. Derudover er der også mulighed for selvskyldnerkaution, tabskaution eller kontrakaution.

Emnet kreditsikring er meget omfattende, og vi vil i denne artikel blot gennemgå de mest almindelige kreditsikringer. Der findes en lang række faglitteratur om emnet, herunder udgivelser fra forlagene Karnov, Djøf og ASPIRI, hvis du ønsker at vide mere om kreditsikring.

Hvem foretager kreditsikringer?

I Danmark er det hovedsageligt banker, kreditinstitutter og øvrige långivere, der foretager kreditsikring, hvor der eksempelvis udtages pant i løsøre eller fast ejendom som sikkerhed for et lån eller en kredit.

Derudover er kaution også ofte benyttet af banker, eksempelvis ved selskaber med begrænset hæftelse, hvor virksomhedens ejere kautionerer for lån og kreditter.

I Danmark er der ikke tradition for, at virksomheder foretager kreditsikring i form af pantsætning og lignende, når der ydes kredit for eksempelvis varekøb.

Kreditsikring hos virksomheder ved kredit

Mange danske virksomheder yder kredit i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, men laver ikke traditionel kreditsikring, som det kendes fra banker og øvrige långivere.

Derimod består mange virksomheders kreditsikring i at kreditvurdere samt opnå en tilfredsstillende indsigt i kundens økonomi, så der kan skabes de bedste rammer for kredit – herunder kredittid og kreditlængde.

Dermed kan en god kreditvurdering med den rette kredittid og kreditlængde resultere i, at virksomheden får strikket de rette vilkår sammen for en kredit til en kunde.

Få hjælp til din kreditsikring med Qatchr

Qatchr er et online værktøj til kreditvurdering af privatpersoner og virksomheder.

Med Qatchr får du en online løsning, der gør det muligt at opnå indsigt i dine kunders økonomi og økonomiske situation – og dermed kunne kreditsikre dine kunder i højere grad end uden relevant data.

Kontakt os allerede i dag for en gratis og uforpligtende demo af løsningen.

En kreditproces er den proces, en virksomhed foretager sig omkring stillingen og vedligeholdelsen af en kredit.

Kreditprocessen kan grundlæggende være alt fra få handlinger til flere omfangsrige tjek, opfølgninger og lignende. Det afhænger grundlæggende af virksomheden.

Mange anser ofte kreditprocessen som de indledende trin før givelsen af kreditten, men man bør også anse kreditprocessen for alt det arbejde, der er omkring vedligeholdelse, opdatering og ajourføring af kreditter til hver enkelt kunde.

Hvorfor have en kreditproces?

Yder en virksomhed kredit eller lån, bør virksomheden også have en kreditproces, der foretages ved optagelse af kreditten samt løbende i kredittens levetid.

Kreditprocessen er med til at sikre de rette rammer omkring din kreditgivning og sikre, at kunden bør have kredit, hvor meget kredit kunden bør have, og hvor længe.

Kreditprocessen har blandt andet til formål at:

1. Kvalificere kunden til kreditten
2. Kvalificere størrelsen af kreditten (kreditgrænse/kreditmaksimum)
3. Kvalificere længden af kreditten (kredittid)

Hvad indeholder en kreditproces?

En kreditproces er grundlæggende med til at kvalificere, om kunden bør have kredit, hvor meget kredit kunden bør have, og hvor længe kunden bør have kredit.

Processen er op til virksomheden selv, og det er vores erfaring, at de fleste kreditprocesser er ikke-eksisterende eller meget lidt omfangsrige.

Det kan dog have store konsekvenser, hvis kreditprocessen er mangelfuld eller ikke-eksisterende, da det i værste tilfælde kan betyde store tab på debitorer.

Derfor anbefaler vi altid, at du som minimum undersøger følgende:

• Hvor længe har virksomheden eksisteret?
• Hvem er ejerne bag virksomheden?
• Hvad siger virksomhedens seneste offentlige regnskab?
• Hvilken selskabsform har kunden?
• Har virksomheden en tidligere betalingshistorik hos jer?
• Hvilken branche er kunden i?

Alle disse oplysninger skal være med til at danne grundlag for, hvor længe og hvor meget kredit virksomheden bør have.

Er der for mange alarmerende elementer i kreditprocessen, er det også en mulighed at afvise kredit og dermed forlange kontant betaling.

Få hjælp til din kreditproces

Med Qatchr kan du få hjælp til din kreditproces – enten automatisk eller manuelt.

Vi hjælper dig med alt fra KYC, kreditvurderinger og meget mere. Vi kan hjælpe dig med både privatpersoner og virksomheder.

Qatchr er et online værktøj, du kan benytte uden installation og på alle enheder. Med Qatchr får du indblik i dine kunders økonomiske situation, og dermed også et godt supplement til din kreditvurdering og kreditproces.

Vi kan hjælpe dig med kredittider, kreditstørrelser og kreditanbefalinger.

Når der ydes kredit eller lån i almindelighed, sker det ofte på en række betingelser(kreditvilkår) og rammer mellem låntager og långiver (debitor og kreditor).

Disse betingelser kan eksempelvis omfatte, hvor meget kreditten er på, hvor længe kreditten strækker sig over, og hvornår kreditten skal indfries.

Når der tales om kredittens grænse, bruges termen “kreditmaksimum.”

Kreditmaksimum er altså det maksimale beløb, som en långiver (kreditor) ønsker at give i kredit til en låntager (debitor).

Kreditmaksimum benævnes ofte også som kreditmax, kreditgrænse eller kreditramme – men dækker grundlæggende over én og samme ting.

Hvorfor have et kreditmaksimum?

Al kredit og gæld indebærer en risiko for långiver/kreditor.

Risikoen består i, at långiver/kreditor ikke får hele eller dele af sit udestående hjem fra låntager/debitor. Dette kan eksempelvis skyldes død, konkurs eller andre økonomiske forhold, der har påvirket debitors betalingsevne siden optagelsen af lånet/kreditten.

Derfor bør långiver/kreditor altid forsøge at begrænse sin risiko for tab – og det sker blandt andet ved at indføre et kreditmaksimum.

Med et tilpasset kreditmaksimum er du med til at minimere din risiko for tab, hvis uheldet skulle være ude, og din låntager går konkurs, dør eller oplever andre forhold, der påvirker betalingsevnen.

Kreditmaksimum er dermed ikke med til at undgå et eventuelt tab, men til at begrænse det.

Hvad bør et kreditmaksimum være på?

Det spørgsmål får vi ofte, men det enkle svar er, at ingen kunder er ens – og derfor bør deres kreditmaksimum heller ikke være det.

Når det er sagt, er der dog mange virksomheder, der eksempelvis yder 25.000 eller 50.000 kroner i kredit til alle nye kunder uden at foretage de store kreditvurderinger, KYC eller lignende.

Ønsker kunden mere kredit end det, vil det ofte kræve en manuel kreditvurdering, KYC eller lignende handlinger.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at yde kredit på – nogle kunder bør slet ikke have kredit, mens andre kunder kan have millioner i kredit.

Du skal blot være opmærksom på, at jo mere kredit du yder, desto højere er din risiko.

Vi anbefaler altid, at du bruger den fornødne tid på at undersøge, hvem dine kunder er; trække de seneste regnskaber, foretage en kreditvurdering, lave en forespørgsel i et gældsregister og lignende.

På baggrund heraf kan du fastsætte et kreditmaksimum.

Få hjælp til at fastsætte dit kreditmaksimum med Qatchr

Qatchr er et online værktøj til kreditvurdering, KYC og kreditfastsættelse.

Med Qatchr får du et effektivt redskab til at få et indblik i dine kunder og deres økonomiske situation.

Qatchr kan foretage kreditvurderinger på både privatpersoner og virksomheder og giver dig dermed de rette værktøjer til fastsættelsen af et kreditmaksimum.

Kontakt os allerede i dag – vi viser dig gerne, hvad værktøjet kan, og hvordan det kan tilføje værdi for din forretning.

En kreditgrænse er den beløbsmæssige grænse, en kreditor/långiver ønsker at yde kredit til, til en debitor/låntager.

Kreditgrænsen kan variere fra debitor til debitor – eller fra branche til branche.

En kreditgrænse kaldes også i visse regnskabs- og ERP-systemer for kreditmax, kreditmaksimum eller kreditstørrelse – men dækker grundlæggende over én og samme ting.

Hvorfor indføre en kreditgrænse?

Al kredit medfører en risiko – en risiko for, at debitor/låntager ikke kan betale hele eller dele af beløbet tilbage. Årsagerne kan være mange, men kan eksempelvis være et resultat af konkurs, død eller ændrede økonomiske forhold.

Derfor er det også vigtigt, at du som kreditor/långiver indfører en kreditgrænse for at minimere dit potentielle tab på den enkelte debitor.

Hvad bør en kreditgrænse være på?

Man kan grundlæggende ikke sige, hvad en kreditgrænse bør være generelt. Nogle kunder bør ikke have kredit, mens andre kunder kan have millioner i kreditgrænse.

Du bør tage individuel stilling til hver enkelt debitor, når kreditgrænsen skal fastsættes. Hvis der ikke tages afsæt i den enkelte debitor, er der for stor risiko for, at enkelte debitorer får for høje kreditgrænser – og dermed udgør en for stor risiko for din kreditpolitik.

Man bør som udgangspunkt sætte sine kreditgrænser ud fra følgende:

• Betalingshistorik: Har kunden tidligere betalt alle fakturaer til tiden?
• Hvad er kundens regnskabstal?
• Hvilken branche befinder kunden sig i?
• Hvem er ejer og ledelse i virksomheden?
• Hvilken selskabsform har virksomheden?

Der findes også en række online værktøjer, som kan hjælpe dig med at fastsætte en kreditgrænse for dine kunder – baseret på deres oplysninger, heriblandt også Qatchr.

Hvorfor yde kredit?

“Hvorfor overhovedet yde kredit? På den måde minimerer man risikoen for dårlige betalere.”

Det spørgsmål får vi ofte, og grundlæggende er det også korrekt. Ydes der ingen kredit, vil man teoretisk også minimere sin risiko for tab på debitorer.

Men kredit bruges i mange brancher som et salgs- og konkurrenceparameter – i så stort omfang, at hvis din virksomhed ikke yder kredit, risikerer du, at kunderne fravælger dig til fordel for konkurrenter, der yder kredit.

Med en god kreditordning kan eksempelvis en håndværker indkøbe materialer i byggemarkedet, bruge dem på byggepladsen og få betaling fra kunden, før de afregner med byggemarkedet. Det giver håndværkere en række likviditetsmæssige fordele, og de har dermed ikke behov for at betale materialerne, før de er brugt og faktureret. Håndværkere vil derfor fravælge dig, hvis du ikke yder kredit.

Derudover kan kredittid også være et konkurrenceparameter.

Få hjælp til kreditgrænser med Qatchr

Qatchr er et online værktøj, der kan hjælpe dig med alt fra KYC og kreditvurderinger til fastsættelse af kreditgrænser for dine privatkunder og erhvervskunder.

Vores online løsning indhenter en række offentlige og ikke-offentlige data om dine kunder og bruger dem til at give dig økonomisk indsigt i dine kunder. Det inkluderer også gode råd til kredittid og kreditgrænser for dine kunder.

Du er velkommen til at kontakte os allerede i dag for en demo af systemet.

Når der ydes kredit, er det ofte med en udløbsdato eller en betalingsdato – denne periode kaldes kredittid.

Begrebet “kredittid” bruges både, når der er tale om kredit i forbindelse med betaling af en faktura, men det bruges også om den periode, man har fået stillet en kredit til rådighed i en bank eller hos en anden långiver.

Kredittid i forbindelse med en faktura

Når en erhvervsdrivende sender en faktura, har den erhvervsdrivende enten mulighed for at kræve kontant betaling ved levering af varen, eller give kunden en betalingsfrist på eksempelvis 7 dage.

Denne periode mellem varens levering og tidspunktet, hvor kunden skal betale, kaldes kredittid.

Kredittiden kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra kunde til kunde.

Det er grundlæggende op til kreditor/sælger selv at bestemme sine betalingsbetingelser, og sælger må derfor frit afgøre, om han ønsker kontant betaling eller vælger at yde 90 dages kredit.

Kredittid som salgs- og konkurrenceparameter

Mange brancher og virksomheder er kendt for at yde lang kredittid – som eksempelvis fødevarebranchen og byggebranchen.

Det betyder, at mange håndværkere eksempelvis kan indkøbe materialer og opnå så lang kredittid, at de kan nå at videresælge materialerne, inden de selv skal betale.

Dermed har kredittiden en enorm betydning for en virksomheds cashflow. I mange tilfælde kan virksomheden helt undgå at skulle bruge egne penge på at betale for materialer og varer, hvis blot kredittiden er lang nok, og man når at sælge (og modtage pengene) for produkterne.

Sådan påvirkes kredittiden

Om en kredittid skal være lang eller kort afhænger grundlæggende af sælgers behov for at få pengene hurtigt i kassen. Det er derfor op til sælger selv at fastsætte sine kreditter og kredittider, selvom markedet, branchen eller kunderne ofte vil presse sælger til at yde længere kredittider, hvis eksempelvis branchen og konkurrenterne yder lange kreditter.

I praksis har købers (debitorens) betalingsevne og økonomiske situation også stor indflydelse på, hvor stor appetit sælger har på at yde lang kredit. Jo bedre økonomisk situation og historik debitor har, jo bedre kredittider kan man (teoretisk) opnå hos en leverandør.

Få hjælp til din kredittid

Med Qatchr får du et onlineværktøj til bl.a. kreditvurdering og KYC. Qatchr er med til at give indblik i dine kunders økonomiske situation og dermed gøre dig bedre rustet til bl.a. at undgå dårlige betalere.

Med Qatchrs indsigt i dine kunder får du også et værktøj, der kan hjælpe dig med at beregne dine kunders kredittider og kreditmaksimum.

Prøv Qatchr allerede i dag, og begynd at arbejde med dine kunders kredittider.

Emnet kreditvilkår er stort, og hver dag arbejder medarbejdere i danske banker og øvrige långivere på at ændre og optimere kreditvilkår for deres kunder.

Vi har i dette indlæg valgt at fokusere på kredit i forbindelse med fakturakøb – altså når en virksomhed vælger at yde kredit til en kunde, og hvor betalingsfristen ligger ude i fremtiden.

Parametre i kreditvilkår

Grundlæggende er det sælger (kreditor), der bestemmer sine egne kreditvilkår og kreditpolitikker.

Kreditor kan kræve alt fra kontant betaling ved levering af en vare til at yde mange dages eller måneders kredit, hvis dette ønskes.

Kreditvilkårene bør teoretisk variere fra kunde til kunde, da ingen kunder er ens og derfor heller ikke har samme kreditvilkår. I praksis oplever vi, at de fleste virksomheder har ens kreditvilkår for deres kunder.

Grundlæggende parametre i kreditvilkår for de fleste virksomheder er kredittid og kreditstørrelse.

Kredittid

Kredittid er den tid, du ønsker at give dine kunder kredit i. Kredittiden kan variere fra kontant betaling (ingen kredittid) til flere måneder. Kredittiden er grundlæggende op til sælger selv at bestemme.

Dog kan der være visse konkurrence-, salgs- og markedsforhold, der gør, at visse sælgere kan føle sig nødsaget til at yde en lang kredittid. Mange brancher, eksempelvis inden for bygge og anlæg, har historisk set store og lange kreditter, og dermed kan en sælger i den branche være nødsaget til at yde de samme kredittider, hvis man ikke ønsker, at kunderne fravælger en på grund af for korte kredittider.

Lange kredittider er ofte en fordel for køber, der dermed kan købe en vare på kredit og nå at sælge (og få pengene for) varen, inden den skal afregnes til sælger.

Lange kredittider er ofte en ulempe for sælger, da sælger har en iboende risiko ved at yde kredit. En risiko, der eksempelvis består i ikke at få sine penge, hvis køber går konkurs, dør eller lignende.

Kreditstørrelse

Kreditstørrelsen er den beløbsmæssige størrelse af en kredit. Jo højere kreditstørrelsen er, jo mere kan køber købe på kredit.

En stor kreditstørrelse medfører en naturligt højere risiko for sælger, da al kredit har en iboende risiko for, at debitor ikke kan betale hele eller dele af beløbet tilbage.

En stor kreditstørrelse er omvendt en fordel for køber (debitor), da køber kan købe flere varer uden at skulle betale for disse ved levering.

Hvorfor er kreditvilkår vigtige for en virksomhed?

Al gæld og al kredit udgør en risiko for den, der yder gælden eller kreditten. I langt de fleste tilfælde i dagligdagen er kredit, kredittider og kreditstørrelser uproblematiske, så længe debitor betaler sine fakturaer eller afdrager på sin gæld.

Men i de tilfælde, hvor en debitor/låntager ikke overholder sine forpligtelser, ikke afdrager på sin gæld eller ikke betaler sine fakturaer, er det vigtigt at have skarpe kreditvilkår, der er med til at undgå eller minimere det eventuelle tab, der måtte komme.

De rette kredittider og kreditstørrelser er vigtige for at minimere risikoen for tab på debitorer.

Få hjælp til dine kreditvilkår

Med Qatchr får du et innovativt online værktøj, der kan give dig indblik i dine kunders økonomiske situation.

Qatchr giver dig kreditvurderinger af privatpersoner og erhverv samt anbefalinger til kreditstørrelser og kredittid.

Kontakt os allerede i dag, og prøv Qatchr.

Arbejder du med kreditter til dine kunder, er der to essentielle begreber, du skal kende til: kredittider og kreditstørrelser.

I dette afsnit sætter vi fokus på kreditstørrelser – og hvordan du som virksomhed og kreditor aktivt arbejder med dette.

Når man taler om kreditstørrelse, taler man ofte også om kreditmax eller kreditramme – det dækker grundlæggende over det samme: den beløbsmæssige ramme en debitor kan handle på kredit for.

Hvorfor er kreditstørrelse vigtigt?

Mange virksomheder yder kredit, men ikke alle arbejder aktivt med kreditstørrelser – og det er en skam.

For al kredit, uanset om det er gæld eller en faktura med forfaldsdato ude i fremtiden, er altid forbundet med en vis risiko. En risiko, der omfatter muligheden for, at en debitor eller låntager ikke betaler sine afdrag til tiden – eller slet ikke betaler dem, hvis eksempelvis en debitor går konkurs, dør eller lignende.

Derfor er det vigtigt aktivt at arbejde med kreditstørrelser for at minimere sin risiko for tab.

Hvilke krav er der til kreditstørrelse?

Grundlæggende er det virksomheden (kreditor) selv, der bestemmer kreditstørrelsen – og dermed hvor meget kredit virksomheden ønsker at give.

Kreditstørrelsen kan med andre ord være lige fra kontant betaling (0 kroner i kreditstørrelse) til uanede summer.

Kreditstørrelse som salgs- og konkurrenceparameter

Mange virksomheder er tilbageholdende med at give for store kreditter – og med god grund.

For kredit har en iboende risiko for, at debitor ikke betaler sit mellemværende til kreditor – og kreditor dermed oplever tab.

Men mange brancher gør brug af kreditstørrelser som et salgs- og konkurrenceparameter. Det gør sig eksempelvis gældende i fødevarebranchen, hvor mange restauranter og caféer kan købe på kredit i eksempelvis 30 dage – og dermed have mulighed for at sælge de indkøbte råvarer og modtage betaling herfor, inden de skal afregnes til leverandøren.

I disse brancher er kredit og kredittens størrelse med andre ord et væsentligt parameter for kunden – og dermed et salgs- og konkurrenceparameter for virksomheden.

Fastsættelse af kreditstørrelse

Fastsættelse af, hvor stor en kreditstørrelse en kunde skal have, kan være en svær disciplin – men er ikke desto mindre en essentiel del af en aktiv kreditstyring.

For ingen kunder er ens, og det er deres behov for kredit heller ikke.

Kreditten bør fastsættes ud fra forhold som eksempelvis eksterne regnskaber, eventuelt tidligere kendt betalingshistorik og om kunden er registreret som dårlig betaler i et gældsregister.

Det kan eksempelvis også være, at nye kunder har en mindre kreditstørrelse, mens gamle kunder med en kendt god betalingshistorik kan oparbejde en større kreditstørrelse.

Mulighederne er mange – det vigtigste er blot, at du aktivt forholder dig til dine kunders kreditstørrelse – og om nødvendigt ændrer den, hvis kundens forhold ændrer sig.

Få hjælp til at fastsætte jeres kreditstørrelser

Hos Qatchr har vi specialiseret os i at udvikle en online platform til kreditvurdering af virksomheder og privatpersoner.

Vores online platform gør det muligt at kreditvurdere kunder, både enkeltvis og løbende, og dermed have et aktivt værktøj i din kreditpolitik.

Vores værktøj giver anbefalinger til kreditstørrelser og kredittid, så beslutningen ikke udelukkende skal være din.

Vores værktøj kan ikke undgå dårlige betalere for dig – men vi kan hjælpe dig med at minimere dem.

Kontakt os allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om Qatchr.

Kreditstyring er et bredt emne og kan endda være så stort og omfangsrigt, at visse virksomheder vælger at dedikere personale til udelukkende at håndtere virksomhedens kreditstyring.

Kreditstyring kaldes ofte også for debitorstyring og er den proces, der omhandler styring af kreditter til kunder.

Kreditstyringen sker på baggrund af virksomhedens kreditpolitikker – og jo mere detaljerede kreditpolitikker virksomheden har, desto bedre kan kreditten styres.

Langt de fleste virksomheder har ringe, måske ligefrem ingen kreditstyring – og har måske blot en kortfattet kreditpolitik.

Sådan fungerer kreditstyring

Kreditstyring kan foregå på mange måder og varierer fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Eksempelvis har banker og långivere ansatte til at håndtere virksomhedens kreditstyring, mens de færreste mindre virksomheder overhovedet har en kreditpolitik.

Kreditstyring fungerer i udgangspunktet på baggrund af virksomhedens kreditpolitik og er med til at styre og opretholde denne.

En simpel kreditstyring i en virksomhed kunne eksempelvis være at styre og overvåge sine kreditter; kredittider, kreditstørrelser – men især at sørge for, at de rette kunder har de rette kreditstørrelser og kredittider.

Har virksomheden udfordringer med likviditeten, er det vigtigt med en strammere kreditstyring end hvis virksomheden har stor likviditet.

En stor del af kreditstyring bygger på at forstå den enkelte kunde; kende deres eventuelle betalingshistorik, kende deres offentlige regnskaber – og eventuelt foretage kreditvurdering af kunden. Alt sammen for at sikre, at kunden hverken får en for høj kredit eller en for lang kredittid.

Der kan ligeledes bygges monitorering ind i kreditstyring, så kunden løbende overvåges – og interessante forhold omkring virksomhedens status, økonomiske situation, ejere og lignende kan følges. Disse monitorerede oplysninger kan dermed opdateres på kunden – og dermed ændre eller opdatere hvilke kreditter, virksomheden ønsker at yde kunden.

Formålet med kreditstyring

Formålet med kreditstyring er at minimere tab på debitorer og kunder.

Al kredit kommer med en risiko – en risiko for at debitor dør, går konkurs eller slet ikke betaler dine fakturaer.

Med en effektiv kreditstyring kan du mindske eller ligefrem undgå dårlige betalere.

I praksis er det svært, måske ligefrem umuligt at undgå dårlige betalere, da mange forhold kan ændre debitors økonomiske situation. Men al praksis og teori viser, at en effektiv kreditstyring vil minimere dine tab markant.

Få hjælp til kreditstyring med Qatchr

Qatchr er et online værktøj til kreditvurdering af privatpersoner og kreditvurdering af virksomheder. Qatchr giver dig et indblik i dine kunders økonomiske situation og kan eksempelvis oplyse dig, om din kunde står opført i et gældsregister.

Såfremt det er tilfældet, har du mulighed for at benytte denne viden aktivt i din kreditstyring.

Kontakt os allerede i dag, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan Qatchr kan hjælpe dig med din kreditstyring.