Bogstav: K

Kontooprettelse

Kontooprettelse

En kontooprettelse er oprettelsen af en konto, typisk i forbindelse med at en ny privat- eller erhvervskunde vælger at blive kunde i en virksomhed.

Processen kan altså både foregå i virksomhedens interne ERP- og CRM-systemer, men kan også være på en webshop eller website, hvor kunden kan få en konto.

De fleste konti oprettes i dag af virksomheden selv, men i stigende grad oprettes konti også af kunden/brugeren selv – det gælder eksempelvis på webshops, hvor der ofte er en fordel for kunden/brugeren i at have en konto. På kontoen kan der ofte ses købshistorik, fakturaer og lignende, der gør det nemmere for kunden at handle med virksomheden.

Hjælp til kontooprettelse

Der findes i dag en lang række tjenester, der kan hjælpe dig med kontooprettelse, og det kan have en lang række fordele – både hvis brugeren/kunden selv opretter en konto, og hvis du som virksomhed opretter dem.

Du kan eksempelvis tilknytte en integration til CPR eller CVR, der gør det muligt at autoudfylde felter – så du blot skal indtaste kundens CPR/CVR-nummer. Dermed undgår du tastefejl eller fejlindtastninger – som både kan ske, når kunden udfylder, men især når andre skal udfylde felter med andres informationer.

Ved at investere i systemer, der kan hjælpe dig med kontooprettelse, sikrer du dig 1) at dine kunders informationer er (mere) korrekte, og 2) at kontooprettelsen tager mindre tid – for både dine kunder og dine medarbejdere.

Hos Qatchr kan vi hjælpe dig med kontooprettelse, herunder datavask og autoudfyldelse.

Datavask ved kontooprettelse

Qatchr kan bl.a. hjælpe dig med datavask af dine nye og eksisterende kunder.

Datavask er en proces, der ved kontooprettelse eller løbende “vasker” dine kundeinformationer – og sikrer, at disse er korrekte, uden fejl og ajourført med relevante databaser.

Datavask sker typisk op mod en central database som for eksempel CVR eller CPR.

Kreditvurdering ved oprettelse af konti

Ønsker du at kombinere oprettelse af kunder og kontooprettelse med et baggrundstjek af dine kunder, kan du tilvælge kreditvurdering.

Med en kreditvurdering får du et bedre indblik i dine kunders økonomiske situation, og dermed et bedre udgangspunkt, når der skal ydes kredit.

Hvis kunden har en dårlig kreditscore – og dermed en dårlig kreditvurdering, så bør der måske ydes mindre, eller slet ingen kredit – end hvis kunden har en god kreditscore.

Qatchr kan hjælpe med at gøre din kontooprettelse smart. Lad os her hos Qatchr vise dig, hvordan kontooprettelse kan gøres smartere, hurtigere og mere effektivt.

Kreditovervågning

Kreditovervågning

Kreditovervågning er nært beslægtet med kreditvurdering – men foretages ofte meget hyppigere – og det gør det ofte langt mere validt, såfremt du har et kundeforhold, der strækker sig over en længere periode.

Hvad er kreditovervågning?

En kreditovervågning er grundlæggende en løbende kreditvurdering af dine kunder, hvor du med et foruddefineret interval får vigtige informationer om dine kunder – og især deres økonomiske situation.

Den klassiske kreditovervågning er ofte blot bygget på en løbende forespørgsel om, hvorvidt kunden er registreret i et (eller flere) gældsregistre. I dag findes der dog en lang række værktøjer, som har gjort monitorering af kunder, overvågning af kunder og kredit mere flydende i deres definitioner. Det betyder, at gode løsninger, der i dag håndterer kreditovervågning, ofte også bidrager med andre løbende informationer, som vurderes relevante, såsom: navneskifte, adresseændring, nye ejerforhold osv.

Der kan i Danmark både foretages kreditovervågning af privatpersoner og virksomheder – men ofte er der flere informationer at bidrage med for virksomheder, da der her ofte er flere offentlige datakilder til rådighed – og flere forhold at rapportere om.

Hvorfor skal jeg kreditovervåge mine kunder?

Der er mange gode grunde til, hvorfor du som virksomhed bør kreditovervåge dine kunder – men den altovervejende er naturligvis nedbringelse af risikoen for at tabe på debitorer.

For med en kreditovervågning har du et (bedre) økonomisk overblik over dine kunder – og dermed hvem du bør give kredit – og hvem du ikke bør give kredit.

En kreditovervågning er, som nævnt, en kreditvurdering, blot at den foregår løbende. Dermed har du også et løbende indblik i dine kunders økonomiske situation – som du så kan bruge næste gang, kunden henvender sig.

Overvågningens resultat vil ofte resultere i, om virksomheden bør give kredit – og i så fald hvor længe den bør være. Giver kreditovervågningen et negativt billede, og dermed en dårlig kreditvurdering, bør virksomheden overveje, om kunden eksempelvis skal betale kontant næste gang, de handler hos jer. Dermed nedbringer I jeres egen risiko markant.

Hvordan laver man kreditovervågning?

Der er mange måder at lave en kreditovervågning på, men en af løsningerne er ved brug af vores platform, Qatchr.

Qatchr tilbyder en online platform, hvor du løbende kan abonnere på kreditvurderinger af en eller flere kunder. Det giver dig et løbende billede af dine kunders økonomiske situation og kreditværdighed.

Qatchr kan udover at hjælpe dig med kreditovervågning også levere vigtige informationer om dine kunder; når de flytter, skifter status, offentliggør årsregnskaber, skifter ejerkreds og meget mere.

Du kan prøve Qatchr allerede i dag.

KYC

KYC

KYC står for “know your customer”, eller på dansk “kend din kunde” – og dækker over de nødvendige handlinger, der skal til i en virksomhed for at verificere en kundes identitet samt vurdere deres risiko for virksomheden.

KYC er et stort aktiv i hvidvaskbekæmpelse, da KYC er med til at sikre, at virksomheden har foretaget de nødvendige processer – herunder at vide, hvem kunden er, og ikke mindst have foretaget en aktiv risikovurdering af kunden.

Hvidvaskloven gælder for de personer og virksomheder, der driver erhvervsmæssig aktivitet, hvor der er en iboende risiko for, at deres virksomhedsmæssige aktivitet bruges til hvidvask. Dermed gælder hvidvaskloven bl.a. for: långivere, leasingselskaber, visse typer af udlejningsvirksomheder, handlende med kunstgenstande, ejendomsmæglere, revisorer, skatterådgivere, advokater og mange flere.

For at kunne efterkomme hvidvasklovens bestemmelser, kan virksomheder, der er omfattet af loven, ikke komme uden om at have et godt KYC-setup.

En stor del af KYC reguleres i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme – i daglig tale også kaldet hvidvaskloven.

Hvad består KYC af?

KYC består i at indhente relevante identifikationsoplysninger på kunden, uanset om de er erhvervskunder eller privatkunder. Indhentes der oplysninger om en virksomhed, er det ligeledes vigtigt at identificere de bagvedliggende ejere og interessenter. (Hvidvasklovens §30)

Indhentelse af identifikationsoplysninger kan bl.a. ske ved, at virksomheden kan forlange at få tilsendt kundens identifikationspapirer. I Danmark er det ofte nok med kørekort og/eller pas.

Processen vil ofte bestå i at sammenholde en række oplysninger – eksempelvis at hente oplysninger fra pålidelige kilder som CVR-registret samt CPR-registret.

Grundlæggende skal de indhentede dokumenter og oplysninger om kunden altid matche deres risikoniveau. Er risikoniveauet for kunden højt, skal der oftest kræves flere og supplerende oplysninger – end hvis risikoniveauet og kundens engagement var lavt.

Udover at hente person- og virksomhedsoplysninger skal virksomheden ligeledes foretage en risikovurdering af kunden. Herunder skal virksomheden bl.a. indhente oplysninger om, hvorvidt kunden er på listen over politisk eksponerede personer (PEP-listen) eller om kundens øvrige forhold giver anledning til at mistænke personen for at være forbundet til hvidvask eller terrorfinansiering. Det kunne også være kundens brug af virksomhedens produkt, der øgede risikoen – eksempelvis store kontantbeløb osv.

Hvordan virksomheden foretager deres KYC, omfanget af processen og om den løbende bør udvides i takt med virksomhedens aktiviteter, er virksomheden selv ansvarlig for.

I banker og kreditvirksomheder sker dette typisk i tæt samarbejde med AML-medarbejdere/teams – AML står for Anti Money Laundering, og er det team, der bekæmper hvidvask.

Opbevaring af informationer

Oplysninger, dokumenter og registreringer foretaget i forbindelse med opretholdelse af hvidvasklovens krav, skal opbevares i mindst 5 år efter den forretningsmæssige forbindelse er ophørt – eller ved den sidste transaktions gennemførsel.

Læs mere herom i hvidvasklovens §30.

Der kan være god økonomi i KYC – også for dig der ikke er omfattet af hvidvaskloven

Selvom din virksomhed ikke er omfattet af hvidvaskloven, og derfor ikke nødvendigvis behøver at følge de skærpede krav, herunder bl.a. til KYC – så kan der rent faktisk være god økonomi i at udføre en KYC-proces på dine kunder alligevel.

For KYC sikrer dig, at du altid har de korrekte oplysninger på dine kunder; hvor bor de, hvad er deres fulde navn, har virksomheden skiftet ejere osv.

Dermed kan KYC være med til at sikre dig, at du altid har et kendskab til dine kunder – og dermed bl.a. kan være med til at sikre, at du ikke sender varer til en forkert adresse, hvis kunden eksempelvis er flyttet – eller at du fysisk kan fremsende fakturaer til de rette.

Få hjælp med KYC hos Qatchr

Hos Qatchr har vi udviklet en platform, der gør det nemt for dig at arbejde med KYC og kreditvurderinger.

Vi har en platform, der kan hjælpe dig med de lovpligtige processer omkring KYC – og give dig et produkt, der giver dig mere indsigt end lignende KYC-platforme.

Prøv os allerede i dag.

Kreditpolitik

Kreditpolitik

I denne artikel kan du læse alt, du som virksomhed bør vide om kreditpolitik og blive klogere på, hvad en kreditpolitik er, og hvad du som virksomhed kan bruge den til.

Hvad er en kreditpolitik?

En kreditpolitik er en virksomheds overordnede ramme og beskrivelse af, hvordan en virksomhed forholder sig til kredit. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til: hvilke kunder der kan få kredit, hvor meget kredit de må få, hvor lang betalingsfrist kunderne må få osv.

Jo mere detaljeret kreditpolitikken er, jo strammere kan ens styring af debitorer også være – også kaldet debitorstyring.

Kreditpolitikker bruges ofte i større virksomheder og koncerner, samt naturligvis i banker, hvor kreditpolitikker er centrale. For eksempel: Hvem må låne? Hvor meget må de låne? Hvilken rente må de låne til osv.

Vi anbefaler dog, at alle virksomheder får en kreditpolitik – uanset størrelse. Med en god kreditpolitik sikrer man sig gode retningslinjer for, hvordan bl.a. sælgere må agere over for kunderne, når det omhandler kreditter.

Eksempel på en kreditpolitik

Der er ingen juridisk funderede og godkendte rammer for, hvordan en kreditpolitik skal og må se ud – det er grundlæggende op til virksomheden selv.

Men et eksempel på en kreditpolitik kunne være:

  • En beskrivelse af den ansvarlige for politikken
  • Hvor meget kredit må nye kunder fra Danmark få?
  • Hvor meget kredit må nye kunder fra udlandet få?
  • Hvor meget kredit må eksisterende kunder få efter 1-2 års samarbejde?
  • Hvor meget kredit må eksisterende kunder få efter 3-10 års samarbejde?
  • Er der visse brancher, der ikke må få kredit?
  • Er der visse brancher, der må få mere kredit?
  • Skal kunder kreditvurderes, hvis de køber for x kroner?
  • Ovenstående eksempel viser, at der næsten er uudtømmelige måder for, hvilke retningslinjer en kreditpolitik kan give. Men generelt kan det siges, at jo mere detaljeret kreditpolitikken er ud fra kunder, segmenter, brancher, kundeforhold osv., jo større chance er der for at minimere tab.

Hvorfor laver man en kreditpolitik?

Grundlæggende bruger du kreditpolitikken til at mindske dit tab på debitorer.

Kreditpolitikken er med andre ord en central brik i enhver god debitorstyring og dermed en form for kontrol over dine debitorer.

Kreditpolitikken er ingen garanti for, at banken eller virksomheden ikke taber på debitorer, men det er en måde at mindske tabene – eller i hvert fald at have gjort en aktiv indsats for, at det ikke sker.

Hvor ofte skal man revidere sin politik?

Kreditpolitikken skal afspejle virksomhedens aktiviteter. Har virksomheden mange aktiviteter og mange forskellige debitorer, kan det være en fordel at opdatere sin kreditpolitik mere jævnligt, end hvis virksomheden har få aktiviteter og få debitorer.

I praksis er ingen kreditpolitikker perfekte, og ofte vil der være behov for at tilpasse og tilrette en kreditpolitik løbende, som behovet opstår.

Har en virksomhed eksempelvis ingen udenlandske kunder, er det de færreste, der har skrevet noget om udenlandske kunder i deres kreditpolitik – selv om det kunne være en god idé. Det vil i praksis ofte først blive tilføjet, når behovet opstår – eller når én udenlandsk kunde har misligholdt sine forpligtelser.

Qatchr er hjælp til din debitorstyring

Søger du råd og vejledning til en kreditpolitik, kan der være hjælp at hente hos Qatchr.

Qatchr bruges af hundredvis af virksomheder som en aktiv medspiller i deres kreditpolitikker.

Med Qatchr kan du foretage kreditvurderinger på danske virksomheder og privatpersoner og dermed være med til at minimere tab på debitorer.

Qatchr giver dig anbefalinger til kredit og betalingsbetingelser ud fra kundens data. Dermed får du ikke en generisk kredit- og betalingspolitik, men en dynamisk politik tilpasset kundens forhold. Samtidig kan du se, om dine kunder er registreret som dårlig betaler i gældsregisteret Debitorlisten.

Kredittjek

Kredittjek

Et kredittjek er et opslag på en nuværende eller kommende kunde/debitor, som en virksomhed kan foretage for at vurdere debitors kreditværdighed. Kredittjekket bruges til at give et billede af debitor og debitors økonomiske situation.

Et kredittjek består grundlæggende af en eller flere opslag i forskellige registre eller forskellige kilder – det kunne eksempelvis være regnskabsoplysninger, lønoplysninger eller lignende.

Dermed er et kredittjek ikke nødvendigvis én handling, men kan bestå af en lang række foruddefinerede tjek i forskellige registre. Det afhænger af virksomhedens ønsker.

De fleste foretager dog kredittjek i et gældsregister som eksempelvis RKI (tidligere Ribers) eller vores eget Qatchr.

Et kredittjek benævnes ofte også som en kreditvurdering, men er grundlæggende det samme.

Hvad bruges et kredittjek til?

Kredittjekket bruges til at få et overblik over kundens økonomiske situation, så virksomheden ved, hvor meget kredit man skal give en kunde.

Tjekket af den økonomiske situation bruges altså til at vurdere, om en kunde skal have lang kredit på sine betalinger, kort kredit – eller måske ligefrem ingen kredit.

Kredittjekket bruges ligeledes af banker til at vurdere, om man ønsker at udlåne penge til kunden. Er tjekket negativt, vil banken typisk afvise kunden eller stille særlige krav forbundet med stiftelse af lånet; højere stiftelsesomkostninger, højere renter eller lignende.

Hvordan kan et kredittjek påvirke en kunde?

Et kredittjek kan have stor indflydelse på et kundeforhold mellem eksempelvis en virksomhed og en kunde – eller en bank og en kunde.

For kredittjekket danner ofte grundlag for kundeforholdet og de betingelser, kundeforholdet er på. Ønsker virksomheden overhovedet dig som kunde? Hvilke vilkår kan du få? Og hvilke betalingsbetingelser kan du få?

Det er alt sammen noget, der kan påvirke forholdet, både i en B2C og en B2B forretning.

Kredittjekket kan dermed også have store konsekvenser for den enkelte kunde – og om virksomheden overhovedet ønsker at handle med dem.

Hvornår foretager man et kredittjek?

Der er grundlæggende ingen retningslinjer for, hvornår du som virksomhed foretager et kredittjek.

Mange virksomheder foretager udelukkende et tjek af kunden økonomi, når personen eller virksomheden bliver kunde for aller første gang. Det kan ofte være en god idé, da man på den måde kan skabe et billede af kundens forhold – og dermed udarbejde ens kreditpolitik og betalingsvilkår ud fra dette.

Ofte viser det sig, at kundens økonomiske forhold ændres over tid, og dermed er ét kredittjek ofte ikke altid nok – og kreditvurderingen kan over tid således blive dårligere eller bedre.

Vi anbefaler, at du opretter en politik for, hvornår og hvor ofte du kredittjekker dine kunder – og at det sker jævnligt. Det kunne eksempelvis være hver gang kunden foretager et køb hos dig, hver måned, hvert halve år eller i andre relevante intervaller.

Lav en kreditvurdering med Qatchr

Qatchr er markedets måske mest avancerede platform til at foretage kredittjek med.

Med os kan du bl.a. få regnskabsdata på virksomheder, kredit-anbefalinger, kreditopslag og meget mere.

Prøv os allerede i dag – og kom i gang med kredittjek med det samme.

Kreditscore

Kreditscore

Hvad er en kreditscore? Hvad bruger man en kreditscore til, og hvad bygger en kreditscore på?

I denne artikel sætter vi fokus på begrebet kreditscore. Artiklen er for dig, der driver en virksomhed, er bogholder, økonomiansvarlig eller på anden vis har interesse i at arbejde med begrebet kreditscore.

Hvad er en kreditscore?

En kreditscore er en indikation af en privatpersons eller virksomheds kreditværdighed. Kreditscoren er ofte et tal, men kan i princippet også være tre farver: rød, gul, grøn – eller bogstaver.

Uanset hvilken værdi eller form scoren har, bruges den til at vurdere en debitors kreditværdighed – og dermed hvor meget kredit og hvor længe kredit, man skal give sin debitor. Scoren kan også bruges, når der skal bevilliges et lån i en bank eller et realkreditinstitut.

Er kreditscoren lav eller dårlig, vil det ofte medføre, at kredittiden på eksempelvis en faktura nedbringes – eller helt droppes. Det kan betyde, at det ofte vil være en god idé for virksomheden at forlange betaling ved levering af varen eller ydelsen.

Kreditværdighed er ofte et andet meget brugt ord om samme emne. Grundlæggende dækker kreditværdighed og kreditscore over det samme; er kreditværdigheden høj, kan der ydes højere og større kreditter end hvis kreditværdigheden er lav.

Hvad bygger en kreditscore på?

En kreditscore kan grundlæggende bygge på en lang række økonomiske, demografiske og geografiske forhold – og er ofte bestemt af kreditgiveren/kreditor selv eller den udbyder, som kreditor vælger til opgaven.

Jo flere forhold du bruger som grundlag til din kreditscore, jo mere detaljeret bliver den.

De fleste vurderinger/scorer bygger i dag desværre på meget få kilder; eksempelvis slår mange virksomheder kun op, om debitor er registreret i et gældsregister som RKI/Experian.

Kan man lave en kreditscore selv?

Ja, grundlæggende kan du som kreditor sagtens lave dit eget pointsystem til at lave kreditscore – endda med data fra dit eget ERP-system.

Er kunden god til at betale jeres fakturaer? Betaler kunden til tiden? osv.

Men du kan ligeledes inddrage informationer fra offentlige registre som fx Proff, CVR osv.

Ved at bygge en vurderingen selv, får man dog meget sjældent eksterne oplysninger med fra fx et gældsregister.

Det er ofte banker og långivere, der har opbygget deres egne vurderinger af kreditværdighed, da disse ofte har en langt bedre indsigt i låntagers økonomi, forbrug, økonomiske forhold, øvrige lån, belånte aktiver, løn- og indkomstforhold, omsætning osv.

Ønsker du at komme i gang med dine egne kreditvurderinger?

Ønsker du at komme i gang med at vurdere dine kunders betalingsvillighed, så tilbyder vi, at du kan prøve Qatchr af.

Med Qatchr får du mulighed for at få et dybere indblik i dine kunder (kreditvurdering af virksomheder / kreditvurdering af privatpersoner), og ud fra det få måske Danmarks mest nuancerede kreditvurdering.

Kreditvurdering

Kreditvurdering

Virksomheder og organisationer kreditvurderer private og virksomhedskunder som aldrig før – men hvad er fordelen? Hvad betyder kreditvurdering? Hvordan beregnes en kreditvurdering? Og hvordan foregår en kreditvurdering?

Få svarene her i artiklen, og læs alt du bør vide om emnet.

Hvad er en kreditvurdering?

En kreditvurdering er en vurdering af en privatpersons eller virksomheds kreditværdighed. Vurderingen kan foretages på mange måder og ud fra en lang række parametre.

Grundlæggende er det op til virksomheden (kreditor) at sætte rammerne for vurderingen – og dermed hvad man ønsker at vide om kunden (debitor).

En kreditvurdering er med andre ord ikke én overordnet ting, hvor der måles på det samme. Nogle virksomheder er grundige i deres vurderinger, mens andre virksomheder måske ikke tjekker op på så mange områder.

Læs mere: Kreditvurdering at privatpersoner

Læs mere: Kreditvurdering af virksomheder

Hvordan foregår en kreditvurdering?

En kreditvurdering kan foregå på mange måder, men den typiske fremgangsmåde er, at virksomheder køber sig adgang til et system, der foretager vurderingen for dem. Vurderingen kan enten ske automatisk, løbende eller manuelt. Mange større virksomheder har i dag automatisk og løbende kreditvurdering af deres kunder, hvor man løbende overvåger og opdaterer deres kundeinformationer og kreditscore.

Mange mindre virksomheder foretager ofte blot manuelt et kredittjek af nye kunder.

Der er ofte mange forskellige måder at foretage kreditvurderinger på, og det afhænger grundlæggende af virksomhedens kreditvillighed.

Læs også: 5 grunde til du bør datavaske din kundedatabase

Hvad indeholder en kreditvurdering?

En kreditvurdering kan indeholde mange elementer og afhænger typisk af, hvad virksomheden (kreditor) ønsker af data på sine kunder (debitor).

En typisk vurdering af kundens betalingsvillighed/betalingsevne indeholder:

  • Opslag i gældsregister (fx. RKI eller Debitorlisten)
  • Basale kundedata
  • Evt. tidligere betalingshistorik
  • Demografiske og geografiske oplysninger
  • Regnskabsoplysninger, hvis debitor er en virksomhed

Mange private virksomheder vælger dog udelukkende at slå en kunde op i et gældsregister som eksempelvis RKI, der herefter vil melde om der er kendte ubetalte forhold. Dette er ofte den mindst omfangsrige og mindst detaljerede kreditvurdering.

Banker og kreditinstitutter er blandt dem, hvis kreditvurderinger er mest detaljerede. Her inddrages eksempelvis ofte data fra SKAT og lønforhold.

Jo flere oplysninger der behandles i en kreditvurdering, jo mere detaljeret kan vurderingen også blive. Dog er flere oplysninger ofte også forbundet med flere omkostninger – og dermed er det i praksis en afvejning af, om kreditvurderingens pris står mål med den egentlige kreditrisiko, virksomheden står overfor.

Hvad bruger man en kreditvurdering til?

Du bruger en kreditvurdering til at vurdere om, og hvilken kredit, dine kunder skal have.

Har kunden en dårlig kreditværdighed, også kaldet kreditscore, så vil det være en fordel at begrænse kreditten til kunden.

At begrænse kreditten kan være alt fra at begrænse beløbet kunden må handle på kredit, nedkorte kredittiden (betalingsfristen) – til at forlange, at kunden handler kontant ved varens udlevering og dermed ikke får kredit.

Hvad betyder det at give kredit?

At give kredit betyder, at kunden får leveret en vare eller tjenesteydelse før betalingen for varen eller tjenesteydelsen er faldet.

Kredit sker ofte i B2B-handler, altså hvor to virksomheder handler med hinanden. Her leveres ofte en vare medfølgende en faktura. Fakturaen har så en betalingsfrist på typisk 7-14 dage.

Det er de 7-14 dage, der benævnes som kredittiden.

Jo bedre vurderingen af kreditforholdet – jo længere kredittid kan du teoretisk give dine kunder.

Kan man foretage en kreditvurdering selv?

Ja, du kan sagtens lave din egen vurdering af dine kunders økonomiske situation. I Danmark er eksempelvis regnskabsdata for virksomheder offentligt tilgængelige, og du kan dermed ud fra historiske økonomiske oplysninger danne dig et indtryk af kunden.

Derudover kan du bede kunden om at verificere sig, få fulde navn, adresse og lignende – og ud fra disse oplysninger danne dig dit eget billede.

Prøv Qatchr

Vi er en digital tjeneste, der gør det nemt at kreditvurdere kunder – både private og virksomheder.

Qatchr inddrager en lang række relevante oplysninger og giver dig en status og kreditscore på dine kunder.

Vi kan hjælpe dig med at gøre nemt at vurdere dine kunders økonomi og betalingsvillighed – uanset om du ønsker at lave dem manuelt eller automatisk.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.