Bogstav: K

Kreditvurderinger af virksomheder sker ofte, når en virksomhed handler med en anden virksomhed, ofte benævnt som B2B.

Kreditvurderingen foretages for at sikre sig mod dårlige betalere, men også i lige så høj grad for at danne sig et økonomisk indtryk af kunden og ud fra dette kunne fastsætte en passende kreditlængde og kreditstørrelse.

Hver eneste dag foretages der tusindvis af kreditvurderinger af virksomheder, enkelte gange manuelt – men ofte fuldstændig automatisk; enten når kunden handler med en anden virksomhed eller løbende i et fast interval for at indhente kreditvurderinger.

Hvem bør kreditvurdere andre virksomheder?

Alle virksomheder, der ønsker at undgå eller i hvert fald minimere tab på debitorer, bør overveje, om kreditvurdering af deres erhvervskunder kunne være en løsning for dem.

Kreditvurdering af kunder er med til at nedbringe tab – og endda ligefrem helt at undgå dem.

Men du bør som virksomhed især overveje kreditvurdering af dine kunder, hvis du yder kredit – eksempelvis i form af kreditsalg.

For yder du kredit til dine kunder, har du en langt større risiko for at tabe på debitorer end hvis du eksempelvis kun yder kontantsalg. Visse virksomheder og brancher har som konkurrenceparameter at yde kredit til deres kunder – og jo længere kredit og jo større, jo mere attraktiv kan man virke. Det kan eksempelvis være i byggebranchen eller i fødevarebranchen.

Hvad indeholder en god kreditvurdering af en virksomhed?

Vi får ofte spørgsmålet “Hvad ser man efter, når man kreditvurderer en virksomhed?” Heldigvis findes der en række gode offentlige kilder som CVR-registret og tjenester som Proff.dk, der kan give et indblik i en virksomhed.

Med disse tjenester er man ofte et godt stykke hen ad vejen – men vi mener alligevel, at der mangler en hel del for at være i mål.

Derfor mener vi, at et godt kreditvurderingsværktøj til kreditvurdering af virksomheder bør indeholde et komplet overblik over virksomhedens økonomi, regnskab, nøgletal, virksomhedens ledelse og direktion – samt ikke mindst en kreditanbefaling og en kreditvurdering af virksomheden.

De to sidste er ikke offentligt tilgængelige, men har ofte afgørende betydning for det komplette billede af virksomhedens økonomiske situation.

Automatisk advarsel med automatisk kreditvurdering

Kreditvurderinger af virksomheder kan foregå på mange måder – enten manuelt eller automatisk.

Nogle virksomheder vælger at foretage en kreditvurdering, når kunden oprettes i systemet – mens andre løbende og automatisk foretager en kreditvurdering.

Med automatisk kreditvurdering af dine kunder får du løbende et billede af dine kunder og kan dermed være på forkant til næste gang din kunde henvender sig.

Få kreditvurdering af virksomheder med Qatchr

Er du virksomhed og har behov for at kreditvurdere dine kunder, så har vi her hos Qatchr udviklet en brugervenlig online platform, der gør det nemt at foretage kreditvurderinger – både af privatpersoner og af virksomheder.

Platformen giver dig et væld af funktioner til at få et indblik i dine kunders økonomiske situation, enten manuelt eller fuldt automatisk.

Få allerede i dag en gratis og uforpligtende demo af Qatchr og se, hvad Qatchr kan gøre for dig.

En kreditadvarsel er en sikkerhed for dig som privatperson, så virksomheder og långivere ikke yder lån til dig uden at være særligt opmærksomme på det.

Ofte vil en kreditadvarsel medføre, at långiveren er ekstra påpasselig med at yde et lån til dig og derfor ofte skærper deres krav til identifikationen af, hvem der rent faktisk optager lånet.

En kreditadvarsel er i praksis en markering i CPR-registret, hvor du som person advarer långivere om at yde lån og kreditter i dit navn.

Hvorfor bør jeg indsætte en kreditadvarsel på mig selv?

Hvorfor skulle man have interesse i at advare långivere om, at man ikke ønsker at optage et lån? … kan vi næsten høre dig sige.

Du har til dels ret. Men en kreditadvarsel er ikke en fraskrivelse fra at have mulighed for at låne penge i en bank eller hos en anden långiver – det er en advarsel til långiveren om at være særlig agtpågivende, når lånet optages.

En markering om kreditadvarsel kan eksempelvis være en god idé, hvis du har været udsat for identitetstyveri, mistet dit pas, mistet dit kørekort eller mistet andre vigtige juridiske dokumenter, hvor en anden kan udgive sig for at være dig.

Kreditadvarslen er dermed med til at signalere over for långivere, at du eksempelvis har været udsat for identitetstyveri – og at de nu bør udvise en særlig agtpågivenhed, når du (eller vedkommende der har stjålet dine juridiske dokumenter) fremover vil forsøge at optage et lån.

Udfordringer og problemer med kreditadvarsel

Vi oplever fra tid til anden, at långivere, banker og andre virksomheder, der yder kredit og får besked om kreditadvarsler, ikke ønsker at låne penge eller yde kredit, hvis de ser en kreditadvarsel.

På den måde sikrer långiveren både dig og sig selv mod at der lånes penge til de forkerte – penge som långiveren sandsynligvis aldrig får tilbage.

Derfor kan du i praksis opleve, at nogle långivere vil bede dig om at fjerne kreditadvarslen, hvis du ønsker at optage et lån. Dette sker nemt på borger.dk.

Hvem får besked om en kreditadvarsel?

De fleste virksomheder med en berettiget interesse i at yde dig lån bør abonnere på kreditadvarsler – og det er vores opfattelse, at alle danske banker og realkreditinstitutter får besked om kreditadvarsler.

Der kan dog fortsat være flere mindre eller udenlandske långivere, der ikke modtager kreditadvarsler.

I Danmark er det således frivilligt, om långiveren / virksomheder ønsker at abonnere på kreditadvarsler – om end der ingen logisk god forklaring er på ikke at gøre det, da långiveren minimerer risikoen for dem selv – og dig som debitor.

Hvordan indsætter jeg en kreditadvarsel på mig selv?

Du kan selv indsætte eller fjerne en kreditadvarsel i CPR-registret, hvilket sker på Borger.dk.

Bemærk, at du skal være fyldt 15 år for at indsætte eller fjerne disse.

Ved enhver form for kreditgivning, lån eller salg på kredit, er der en iboende risiko for, at en debitor / låntager ikke kan overholde sin forpligtelse om tilbagebetaling, over for kreditor / långiver.

Denne iboende risiko kaldes i daglig tale for kreditrisiko, og er et begreb særligt banker, långivere og større virksomheder arbejder aktivt med – men små- og mellemstore virksomheder burde også interessere sig mere for emnet.

Er en kreditrisiko stor, vil risikoen for at en debitor / låntager ikke betaler sine forpligtelser også være stor. Er kreditrisikoen lav, vurderes det, at risikoen for at en debitor / låntager ikke betaler sine forpligtelser, er tilsvarende lav.

Banker og øvrige långivere har interne politikker og lovgivning der regulerer hvor stor långivers kreditrisiko må være – og afhænger til dels af långivers appetit for at yde et lån.

Hvad påvirker kreditrisikoen?

Der er flere forhold der kan påvirke en kreditrisiko, men blandt de vigtigste parametre er lånets størrelse op mod låntagers økonomiske situation (indkomster).

Er lånet / kreditten stor, og låntagers indkomster høj, vil dette give en lav kreditrisiko – hvorimod en høj kredit og lav indkomst(er), vil give en højere kreditrisiko.

Udover lånets størrelse, kan kreditten / lånets løbetid også have indvirkning på, om kreditrisikoen bliver forhøjet.

Gældsfaktor

Begrebet gældsfaktor er typisk brugt af banker og øvrige långivere, som værktøj i deres samlede kreditrisiko, når der ydes lån til en debitor / låntager.

En gældsfaktor beregnes ved at tage debitors / låntagers samlede gæld divideret med debitors / låntagers årlige indkomst. 

Gældsfaktoren vil således se således blive udregnet således:

Samlet gæld: 1.500.000 kr
Samlet årlige indkomst: 480.000 kr

1.500.000 / 480.000  = 3,125

Det kan varriere fra bank til bank hvad en høj og lav gældsfaktor er – men ofte vil en gældsfaktor på 4 eller derover være karakteriseret som værende “høj” – mens en gældsfaktor på 3,5 eller derunder ofte er acceptabelt, når der skal ydes et realkreditlån.

Jo flere høje gældsfaktorere en bank eller realkreditinstitut dermed har i deres samlede portefølje, jo højere kreditrisiko vil banken have. 

Nedbringelse af kreditrisiko

Alt gæld og kredit har en iboende risiko for at hele eller del ikke bliver betalt – men banker, långiver og virksomheder kan heldigvis foretage mange foranstaltninger for at undgå, minimere og begrænse deres risiko.

En af de nedbringelser af risikoen foregår gennem kreditvurderinger og generelt baggrundstjek på debitor; årsregnskaber, årsopgørelser, bopæl, civilstatus, antal børn, øvrige lån osv. 

Udover kreditvurderinger kan der foretages monitorering / overvågning af kunders kreditværdighed i lånets / kredittens løbetid, hvilket bl.a. involverer at der løbende foretages kreditvurderinger – for at sikre sig, at kundens økonomiske forhold ikke har ændret sig væsentligt – eksempelvis ved at være registreret i et gældsregister eller lignende.

Brug Qatchr – og nedbring din kreditrisiko

Hos Qatchr har vi udviklet en online platform, der kan hjælpe din virksomhed med at kreditvurdere virksomheder og private – og dermed være med til at nedbringe din risiko, når du yder kredit eller låner penge til dine kunder.

Med Qatchr kan du eksempelvis foretage kreditvurderinger, når en kunde henvender sig til din virksomhed og ønsker at købe varer eller tjenesteydelser af jer – men Qatchr kan også bruges til løbende at forespørge på, og abonnerer på, dine kunders kreditværdighed.

Qatchr giver dig en lang række relevante oplysninger; navneændringer, adresseændringer, offentliggørelse af regnskaber (virksomheder), debitors status, konkurs og død.

Kunne du tænke dig at prøve Qatchr allerede i dag?

En kreditændring er en ændring i en debitors kreditværdighed / kreditstatus.

Det sker ofte, at debitorers økonomiske situation og kreditværdighed ændres over tid; til det bedre – og til det værre – og det påvirker eksempelvis ofte også debitors betalingsevne til at betale sine fakturaer.

Ændringer i debitors økonomiske situation og kreditværdighed kan påvirkes af en lang interne og eksterne faktorer; debitor kommer i job, opgang eller nedgang i omsætning, ændring i realløn, konjunkturændringer, rentestigninger, konkurs og meget mere.

Derfor kan det være interessant for kreditor, at få oplysninger om væsentlige kreditændringer – så kreditor kan agere og reagere på ændringerne. Eksempelvis i form af ændringer i betalings- og kreditpolitik.

Men det kunne også være, at en gammel sag, bør tages op igen, hvis debitors kreditændringer sker til det bedre – eksempelvis ved at (gen)sende sagen til fogedretten.

Abonner på kreditændringer

Mange virksomheder foretager kreditvurderinger, for at få oplysninger om en kundens kreditværdighed – for derefter at kunne give kunden en bestemt kredit; lang, kort, stor eller lille. 

Des bedre scorer / kreditværdighed kreditvurderingen giver – jo større og længere kredit kan kreditor teoretisk vælge at give debitor, uden det burde påvirke betalingen. 

Men de færreste virksomheder er gode nok til at foretage løbende kreditvurderinger – eller ligefrem at abonnere på kreditændringer – og det er en skam, især når vi ved, at debitors økonomiske situation ofte ændres over tid – hvilket alt andet lige har en afsmittende effekt på debitors kreditvurderinger.

Hvilke konsekvenser har en kreditændring?

Kreditændringer fra en positiv kreditvurdering til en negativ kan have store konsekvenser for en debitor – og det bør alt andet lige også føre til store konsekvenser for kreditor.

For en negativ kreditvurdering, bør resultere i, at virksomheden;

1. Kræver kontant betaling ved levering af sine varer eller ydelser.
2. Nedsætter sin kredittid.
3. Nedsætter det maksimale beløb som debitor må skylde virksomheden.

For sker ovenstående ikke, vil du som kreditor risikere, at debitor ikke betaler til tiden eller at debitor slet ikke er i stand til at betale dit krav. Det vil ofte medføre rykkerforløb og inkasso – et forløb de færreste virksomheder gerne vil være foruden, hvis man kan undgå det.

Positive kreditændringer, hvor kreditvurderingen går fra negativ til positiv, sker naturligvis også – og i det tilfælde må virksomheden vurdere om virksomheden ønsker at ændre sine betalings- og kreditvilkår for debitor.

Kreditændringer er et værktøj – men husk politikken bag

Såvel som at kreditvurderinger er et stærkt værktøj mod dårlige betalere – er kreditændringer det også. For kreditændringer kan være med til at sikre din virksomheds økonomi mere langsigtet, da grundprincippet bag kreditændringer er, at du løbende holder øje med dine kunder – og dermed løbende har en sikring mod dårlige betalere.

Vi anbefaler dog altid, at du som virksomhed har en klar politik bag jer, når i eksempelvis vælger at abonnere på kreditændringer. For uden den rette politik, ønsker og krav til dine kunders kreditvurdering, så har værktøjet ikke den store effekt.

Du bør eksempelvis overveje:

• Hvilke betingelser har en kunde med dårlig kreditvurdering?
• Hvilke betingelser har en kunde med god kreditvurdering?
• Hvad er kreditmax for kunder med dårlig kreditvurdering?
• Hvad er kreditmax for kunder med god kreditvurdering?
• Ændrer vi politik når en kundes kreditvurdering går fra god til dårlig?
• Ændrer vi politik når en kundes kreditvurdering går fra dårlig til god?
• Ændrer vi politik hvis en kundes kreditvurdering går fra god til dårlig – men altid har overholdt vores betalingsfrister?
• Bør der være forskel på forskellige brancher, størrelse af virksomheder?

Kom i gang med at abonnerer på kreditændringer med Qatchr – allerede i dag

Hos Qatchr har vi gjort det nemt for store og små virksomheder at foretage kreditvurderinger og dermed få indsigt i privatpersoners og virksomheders økonomiske situation.

Vi har udviklet en online platform der gør det nemt og tilgængeligt for virksomheder at abonnere på kreditændringer og monitorere sine kunder. 

Qatchr giver dig eksempelvis vigtige oplysninger om kreditscorer, debitors regnskabstal (virksomheder), debitors status, navne og adresseændringer, konkurs eller død. Alt samme informationer der kan have indflydelse på dit forhold til debitor.

Et kreditovervågningssystem er et system til kreditovervågning af kunder – virksomheder og privatpersoner.

Et kreditovervågningssystem bruges til at overvåge og monitorere kunder og deres kreditværdighed – det kan eksempelvis være løbende overvågning i gældsregistre, men det kan også være oplysninger om, om kunden er flyttet, konkurs eller bortrejst. Oplysninger virksomheden så kan bruge i deres samlede kreditvurdering af kunden.

Hvad er formålet med et kreditovervågningssystem?

Formålet med et kreditovervågningssystem er løbende at monitorere hele eller dele af sine debitorer / kunder – for at sikre, at de har en acceptabel kreditværdighed.

Er kundens kreditværdighed ikke acceptabel, jf. virksomhedens egne politikker, har virksomheden mulighed for at agere ud fra det – enten ved hjælp af nedsættelse af kassekredit, nedbringelse af betalingsfrister eller sætte krav til kontant betaling ved levering af varen.

Kreditovervågningssystemets formål er med andre ord at sikre, at virksomheden ikke handler med dårlige betalere – og dermed helt eller delvist at sikre sig mod tab på debitorer.

Kreditovervågningssystemet kan dermed i høj grad være med til at sikre, at virksomheden eksempelvis skal sende sager til inkasso.

Hvad er forskellen på en kreditvurdering og et kreditovervågningssystem?

Grundlæggende er der ingen store forskelle – og ofte benævnes de to ting som værende to sider af samme sag.

En kreditvurdering er ofte noget der foretages én eller flere gange – mens kreditovervågning er, som navnet antyder, kreditvurderinger der løbende foretages i forbindelse med overvågning og monitorering af dine kunder.

Kreditovervågningssystemet bruges med andre ord til at lave kreditvurderinger, uanset om der er tale om en eller mange gange.

Gode kreditovervågningssystemer bør dog også give dig som virksomhed mulighed for at modtage informationer når en kunde skifter adresse, offentliggøre regnskab, skifter ud i direktionen osv.

Mange vælger at gøre brug af kreditovervågning, hvis man har et løbende engagement med kunden – og dermed en løbende risiko for, at debitor ikke betaler sit mellemværende.

Har man udelukkende kunder der handler fra gang til gang – kan det ofte være en god ide, udelukkende at fokusere på kreditvurderinger når debitor foretager et køb.

Valg af kreditovervågningssystem – Måske er Qatchr noget for dig?

Det kan være svært at vælge et kreditovervågningssystem; hvad skal det kunne, skal det både kunne overvåge private og virksomheder – og vil det give mening for din virksomhed, også at kunne få oplysninger på, om en debitor eksempelvis har skiftet adresse, er gået konkurs eller lignende?

Vi anbefaler dig at du afsøger markedet for hvilken løsning der passer dig, men vil gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende gennemgang af vores egen kreditovervågningssystem, Qatchr.

Qatchr er udviklet i tæt samarbejde med Nordens største inkassofirma, Collectia, og vi ved derfor en hel del om hvilke informationer der skaber værdi i forbindelse med kreditvurderinger af private kunder, virksomheder og organisationer

En kontooprettelse er oprettelsen af en konto, typisk i forbindelse med at en ny privat- eller erhvervskunde vælger at blive kunde i en virksomhed.

Processen kan altså både foregå i virksomhedens interne ERP- og CRM-systemer, men kan også være på en webshop eller website, hvor kunden kan få en konto.

De fleste konti oprettes i dag af virksomheden selv, men i stigende grad oprettes konti også af kunden/brugeren selv – det gælder eksempelvis på webshops, hvor der ofte er en fordel for kunden/brugeren i at have en konto. På kontoen kan der ofte ses købshistorik, fakturaer og lignende, der gør det nemmere for kunden at handle med virksomheden.

Hjælp til kontooprettelse

Der findes i dag en lang række tjenester, der kan hjælpe dig med kontooprettelse, og det kan have en lang række fordele – både hvis brugeren/kunden selv opretter en konto, og hvis du som virksomhed opretter dem.

Du kan eksempelvis tilknytte en integration til CPR eller CVR, der gør det muligt at autoudfylde felter – så du blot skal indtaste kundens CPR/CVR-nummer. Dermed undgår du tastefejl eller fejlindtastninger – som både kan ske, når kunden udfylder, men især når andre skal udfylde felter med andres informationer.

Ved at investere i systemer, der kan hjælpe dig med kontooprettelse, sikrer du dig 1) at dine kunders informationer er (mere) korrekte, og 2) at kontooprettelsen tager mindre tid – for både dine kunder og dine medarbejdere.

Hos Qatchr kan vi hjælpe dig med kontooprettelse, herunder datavask og autoudfyldelse.

Datavask ved kontooprettelse

Qatchr kan bl.a. hjælpe dig med datavask af dine nye og eksisterende kunder.

Datavask er en proces, der ved kontooprettelse eller løbende “vasker” dine kundeinformationer – og sikrer, at disse er korrekte, uden fejl og ajourført med relevante databaser.

Datavask sker typisk op mod en central database som for eksempel CVR eller CPR.

Kreditvurdering ved oprettelse af konti

Ønsker du at kombinere oprettelse af kunder og kontooprettelse med et baggrundstjek af dine kunder, kan du tilvælge kreditvurdering.

Med en kreditvurdering får du et bedre indblik i dine kunders økonomiske situation, og dermed et bedre udgangspunkt, når der skal ydes kredit.

Hvis kunden har en dårlig kreditscore – og dermed en dårlig kreditvurdering, så bør der måske ydes mindre, eller slet ingen kredit – end hvis kunden har en god kreditscore.

Qatchr kan hjælpe med at gøre din kontooprettelse smart. Lad os her hos Qatchr vise dig, hvordan kontooprettelse kan gøres smartere, hurtigere og mere effektivt.

Kreditovervågning er nært beslægtet med kreditvurdering – men foretages ofte meget hyppigere – og det gør det ofte langt mere validt, såfremt du har et kundeforhold, der strækker sig over en længere periode.

Hvad er kreditovervågning?

En kreditovervågning er grundlæggende en løbende kreditvurdering af dine kunder, hvor du med et foruddefineret interval får vigtige informationer om dine kunder – og især deres økonomiske situation.

Den klassiske kreditovervågning er ofte blot bygget på en løbende forespørgsel om, hvorvidt kunden er registreret i et (eller flere) gældsregistre. I dag findes der dog en lang række værktøjer, som har gjort monitorering af kunder, overvågning af kunder og kredit mere flydende i deres definitioner. Det betyder, at gode løsninger, der i dag håndterer kreditovervågning, ofte også bidrager med andre løbende informationer, som vurderes relevante, såsom: navneskifte, adresseændring, nye ejerforhold osv.

Der kan i Danmark både foretages kreditovervågning af privatpersoner og virksomheder – men ofte er der flere informationer at bidrage med for virksomheder, da der her ofte er flere offentlige datakilder til rådighed – og flere forhold at rapportere om.

Hvorfor skal jeg kreditovervåge mine kunder?

Der er mange gode grunde til, hvorfor du som virksomhed bør kreditovervåge dine kunder – men den altovervejende er naturligvis nedbringelse af risikoen for at tabe på debitorer.

For med en kreditovervågning har du et (bedre) økonomisk overblik over dine kunder – og dermed hvem du bør give kredit – og hvem du ikke bør give kredit.

En kreditovervågning er, som nævnt, en kreditvurdering, blot at den foregår løbende. Dermed har du også et løbende indblik i dine kunders økonomiske situation – som du så kan bruge næste gang, kunden henvender sig.

Overvågningens resultat vil ofte resultere i, om virksomheden bør give kredit – og i så fald hvor længe den bør være. Giver kreditovervågningen et negativt billede, og dermed en dårlig kreditvurdering, bør virksomheden overveje, om kunden eksempelvis skal betale kontant næste gang, de handler hos jer. Dermed nedbringer I jeres egen risiko markant.

Hvordan laver man kreditovervågning?

Der er mange måder at lave en kreditovervågning på, men en af løsningerne er ved brug af vores platform, Qatchr.

Qatchr tilbyder en online platform, hvor du løbende kan abonnere på kreditvurderinger af en eller flere kunder. Det giver dig et løbende billede af dine kunders økonomiske situation og kreditværdighed.

Qatchr kan udover at hjælpe dig med kreditovervågning også levere vigtige informationer om dine kunder; når de flytter, skifter status, offentliggør årsregnskaber, skifter ejerkreds og meget mere.

Du kan prøve Qatchr allerede i dag.

KYC står for “know your customer”, eller på dansk “kend din kunde” – og dækker over de nødvendige handlinger, der skal til i en virksomhed for at verificere en kundes identitet samt vurdere deres risiko for virksomheden.

KYC er et stort aktiv i hvidvaskbekæmpelse, da KYC er med til at sikre, at virksomheden har foretaget de nødvendige processer – herunder at vide, hvem kunden er, og ikke mindst have foretaget en aktiv risikovurdering af kunden.

Hvidvaskloven gælder for de personer og virksomheder, der driver erhvervsmæssig aktivitet, hvor der er en iboende risiko for, at deres virksomhedsmæssige aktivitet bruges til hvidvask. Dermed gælder hvidvaskloven bl.a. for: långivere, leasingselskaber, visse typer af udlejningsvirksomheder, handlende med kunstgenstande, ejendomsmæglere, revisorer, skatterådgivere, advokater og mange flere.

For at kunne efterkomme hvidvasklovens bestemmelser, kan virksomheder, der er omfattet af loven, ikke komme uden om at have et godt KYC-setup.

En stor del af KYC reguleres i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme – i daglig tale også kaldet hvidvaskloven.

Hvad består KYC af?

KYC består i at indhente relevante identifikationsoplysninger på kunden, uanset om de er erhvervskunder eller privatkunder. Indhentes der oplysninger om en virksomhed, er det ligeledes vigtigt at identificere de bagvedliggende ejere og interessenter. (Hvidvasklovens §30)

Indhentelse af identifikationsoplysninger kan bl.a. ske ved, at virksomheden kan forlange at få tilsendt kundens identifikationspapirer. I Danmark er det ofte nok med kørekort og/eller pas.

Processen vil ofte bestå i at sammenholde en række oplysninger – eksempelvis at hente oplysninger fra pålidelige kilder som CVR-registret samt CPR-registret.

Grundlæggende skal de indhentede dokumenter og oplysninger om kunden altid matche deres risikoniveau. Er risikoniveauet for kunden højt, skal der oftest kræves flere og supplerende oplysninger – end hvis risikoniveauet og kundens engagement var lavt.

Udover at hente person- og virksomhedsoplysninger skal virksomheden ligeledes foretage en risikovurdering af kunden. Herunder skal virksomheden bl.a. indhente oplysninger om, hvorvidt kunden er på listen over politisk eksponerede personer (PEP-listen) eller om kundens øvrige forhold giver anledning til at mistænke personen for at være forbundet til hvidvask eller terrorfinansiering. Det kunne også være kundens brug af virksomhedens produkt, der øgede risikoen – eksempelvis store kontantbeløb osv.

Hvordan virksomheden foretager deres KYC, omfanget af processen og om den løbende bør udvides i takt med virksomhedens aktiviteter, er virksomheden selv ansvarlig for.

I banker og kreditvirksomheder sker dette typisk i tæt samarbejde med AML-medarbejdere/teams – AML står for Anti Money Laundering, og er det team, der bekæmper hvidvask.

Opbevaring af informationer

Oplysninger, dokumenter og registreringer foretaget i forbindelse med opretholdelse af hvidvasklovens krav, skal opbevares i mindst 5 år efter den forretningsmæssige forbindelse er ophørt – eller ved den sidste transaktions gennemførsel.

Læs mere herom i hvidvasklovens §30.

Der kan være god økonomi i KYC – også for dig der ikke er omfattet af hvidvaskloven

Selvom din virksomhed ikke er omfattet af hvidvaskloven, og derfor ikke nødvendigvis behøver at følge de skærpede krav, herunder bl.a. til KYC – så kan der rent faktisk være god økonomi i at udføre en KYC-proces på dine kunder alligevel.

For KYC sikrer dig, at du altid har de korrekte oplysninger på dine kunder; hvor bor de, hvad er deres fulde navn, har virksomheden skiftet ejere osv.

Dermed kan KYC være med til at sikre dig, at du altid har et kendskab til dine kunder – og dermed bl.a. kan være med til at sikre, at du ikke sender varer til en forkert adresse, hvis kunden eksempelvis er flyttet – eller at du fysisk kan fremsende fakturaer til de rette.

Få hjælp med KYC hos Qatchr

Hos Qatchr har vi udviklet en platform, der gør det nemt for dig at arbejde med KYC og kreditvurderinger.

Vi har en platform, der kan hjælpe dig med de lovpligtige processer omkring KYC – og give dig et produkt, der giver dig mere indsigt end lignende KYC-platforme.

Prøv os allerede i dag.

I denne artikel kan du læse alt, du som virksomhed bør vide om kreditpolitik og blive klogere på, hvad en kreditpolitik er, og hvad du som virksomhed kan bruge den til.

Hvad er en kreditpolitik?

En kreditpolitik er en virksomheds overordnede ramme og beskrivelse af, hvordan en virksomhed forholder sig til kredit. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til: hvilke kunder der kan få kredit, hvor meget kredit de må få, hvor lang betalingsfrist kunderne må få osv.

Jo mere detaljeret kreditpolitikken er, jo strammere kan ens styring af debitorer også være – også kaldet debitorstyring.

Kreditpolitikker bruges ofte i større virksomheder og koncerner, samt naturligvis i banker, hvor kreditpolitikker er centrale. For eksempel: Hvem må låne? Hvor meget må de låne? Hvilken rente må de låne til osv.

Vi anbefaler dog, at alle virksomheder får en kreditpolitik – uanset størrelse. Med en god kreditpolitik sikrer man sig gode retningslinjer for, hvordan bl.a. sælgere må agere over for kunderne, når det omhandler kreditter.

Eksempel på en kreditpolitik

Der er ingen juridisk funderede og godkendte rammer for, hvordan en kreditpolitik skal og må se ud – det er grundlæggende op til virksomheden selv.

Men et eksempel på en kreditpolitik kunne være:

• En beskrivelse af den ansvarlige for politikken
• Hvor meget kredit må nye kunder fra Danmark få?
• Hvor meget kredit må nye kunder fra udlandet få?
• Hvor meget kredit må eksisterende kunder få efter 1-2 års samarbejde?
• Hvor meget kredit må eksisterende kunder få efter 3-10 års samarbejde?
• Er der visse brancher, der ikke må få kredit?
• Er der visse brancher, der må få mere kredit?
• Skal kunder kreditvurderes, hvis de køber for x kroner?
• Ovenstående eksempel viser, at der næsten er uudtømmelige måder for, hvilke retningslinjer en kreditpolitik kan give. Men generelt kan det siges, at jo mere detaljeret kreditpolitikken er ud fra kunder, segmenter, brancher, kundeforhold osv., jo større chance er der for at minimere tab.

Hvorfor laver man en kreditpolitik?

Grundlæggende bruger du kreditpolitikken til at mindske dit tab på debitorer.

Kreditpolitikken er med andre ord en central brik i enhver god debitorstyring og dermed en form for kontrol over dine debitorer.

Kreditpolitikken er ingen garanti for, at banken eller virksomheden ikke taber på debitorer, men det er en måde at mindske tabene – eller i hvert fald at have gjort en aktiv indsats for, at det ikke sker.

Hvor ofte skal man revidere sin politik?

Kreditpolitikken skal afspejle virksomhedens aktiviteter. Har virksomheden mange aktiviteter og mange forskellige debitorer, kan det være en fordel at opdatere sin kreditpolitik mere jævnligt, end hvis virksomheden har få aktiviteter og få debitorer.

I praksis er ingen kreditpolitikker perfekte, og ofte vil der være behov for at tilpasse og tilrette en kreditpolitik løbende, som behovet opstår.

Har en virksomhed eksempelvis ingen udenlandske kunder, er det de færreste, der har skrevet noget om udenlandske kunder i deres kreditpolitik – selv om det kunne være en god idé. Det vil i praksis ofte først blive tilføjet, når behovet opstår – eller når én udenlandsk kunde har misligholdt sine forpligtelser.

Qatchr er hjælp til din debitorstyring

Søger du råd og vejledning til en kreditpolitik, kan der være hjælp at hente hos Qatchr.

Qatchr bruges af hundredvis af virksomheder som en aktiv medspiller i deres kreditpolitikker.

Med Qatchr kan du foretage kreditvurderinger på danske virksomheder og privatpersoner og dermed være med til at minimere tab på debitorer.

Qatchr giver dig anbefalinger til kredit og betalingsbetingelser ud fra kundens data. Dermed får du ikke en generisk kredit- og betalingspolitik, men en dynamisk politik tilpasset kundens forhold. Samtidig kan du se, om dine kunder er registreret som dårlig betaler i gældsregisteret Debitorlisten.

Et kredittjek er et opslag på en nuværende eller kommende kunde/debitor, som en virksomhed kan foretage for at vurdere debitors kreditværdighed. Kredittjekket bruges til at give et billede af debitor og debitors økonomiske situation.

Et kredittjek består grundlæggende af en eller flere opslag i forskellige registre eller forskellige kilder – det kunne eksempelvis være regnskabsoplysninger, lønoplysninger eller lignende.

Dermed er et kredittjek ikke nødvendigvis én handling, men kan bestå af en lang række foruddefinerede tjek i forskellige registre. Det afhænger af virksomhedens ønsker.

De fleste foretager dog kredittjek i et gældsregister som eksempelvis RKI (tidligere Ribers) eller vores eget Qatchr.

Et kredittjek benævnes ofte også som en kreditvurdering, men er grundlæggende det samme.

Hvad bruges et kredittjek til?

Kredittjekket bruges til at få et overblik over kundens økonomiske situation, så virksomheden ved, hvor meget kredit man skal give en kunde.

Tjekket af den økonomiske situation bruges altså til at vurdere, om en kunde skal have lang kredit på sine betalinger, kort kredit – eller måske ligefrem ingen kredit.

Kredittjekket bruges ligeledes af banker til at vurdere, om man ønsker at udlåne penge til kunden. Er tjekket negativt, vil banken typisk afvise kunden eller stille særlige krav forbundet med stiftelse af lånet; højere stiftelsesomkostninger, højere renter eller lignende.

Hvordan kan et kredittjek påvirke en kunde?

Et kredittjek kan have stor indflydelse på et kundeforhold mellem eksempelvis en virksomhed og en kunde – eller en bank og en kunde.

For kredittjekket danner ofte grundlag for kundeforholdet og de betingelser, kundeforholdet er på. Ønsker virksomheden overhovedet dig som kunde? Hvilke vilkår kan du få? Og hvilke betalingsbetingelser kan du få?

Det er alt sammen noget, der kan påvirke forholdet, både i en B2C og en B2B forretning.

Kredittjekket kan dermed også have store konsekvenser for den enkelte kunde – og om virksomheden overhovedet ønsker at handle med dem.

Hvornår foretager man et kredittjek?

Der er grundlæggende ingen retningslinjer for, hvornår du som virksomhed foretager et kredittjek.

Mange virksomheder foretager udelukkende et tjek af kunden økonomi, når personen eller virksomheden bliver kunde for aller første gang. Det kan ofte være en god idé, da man på den måde kan skabe et billede af kundens forhold – og dermed udarbejde ens kreditpolitik og betalingsvilkår ud fra dette.

Ofte viser det sig, at kundens økonomiske forhold ændres over tid, og dermed er ét kredittjek ofte ikke altid nok – og kreditvurderingen kan over tid således blive dårligere eller bedre.

Vi anbefaler, at du opretter en politik for, hvornår og hvor ofte du kredittjekker dine kunder – og at det sker jævnligt. Det kunne eksempelvis være hver gang kunden foretager et køb hos dig, hver måned, hvert halve år eller i andre relevante intervaller.

Lav en kreditvurdering med Qatchr

Qatchr er markedets måske mest avancerede platform til at foretage kredittjek med.

Med os kan du bl.a. få regnskabsdata på virksomheder, kredit-anbefalinger, kreditopslag og meget mere.

Prøv os allerede i dag – og kom i gang med kredittjek med det samme.