En kreditgrænse er den beløbsmæssige grænse, en kreditor/långiver ønsker at yde kredit til, til en debitor/låntager.
Kreditgrænsen kan variere fra debitor til debitor – eller fra branche til branche.
En kreditgrænse kaldes også i visse regnskabs- og ERP-systemer for kreditmax, kreditmaksimum eller kreditstørrelse – men dækker grundlæggende over én og samme ting.
Al kredit medfører en risiko – en risiko for, at debitor/låntager ikke kan betale hele eller dele af beløbet tilbage. Årsagerne kan være mange, men kan eksempelvis være et resultat af konkurs, død eller ændrede økonomiske forhold.
Derfor er det også vigtigt, at du som kreditor/långiver indfører en kreditgrænse for at minimere dit potentielle tab på den enkelte debitor.
Man kan grundlæggende ikke sige, hvad en kreditgrænse bør være generelt. Nogle kunder bør ikke have kredit, mens andre kunder kan have millioner i kreditgrænse.
Du bør tage individuel stilling til hver enkelt debitor, når kreditgrænsen skal fastsættes. Hvis der ikke tages afsæt i den enkelte debitor, er der for stor risiko for, at enkelte debitorer får for høje kreditgrænser – og dermed udgør en for stor risiko for din kreditpolitik.
Man bør som udgangspunkt sætte sine kreditgrænser ud fra følgende:
Der findes også en række online værktøjer, som kan hjælpe dig med at fastsætte en kreditgrænse for dine kunder – baseret på deres oplysninger, heriblandt også Qatchr.
“Hvorfor overhovedet yde kredit? På den måde minimerer man risikoen for dårlige betalere.”
Det spørgsmål får vi ofte, og grundlæggende er det også korrekt. Ydes der ingen kredit, vil man teoretisk også minimere sin risiko for tab på debitorer.
Men kredit bruges i mange brancher som et salgs- og konkurrenceparameter – i så stort omfang, at hvis din virksomhed ikke yder kredit, risikerer du, at kunderne fravælger dig til fordel for konkurrenter, der yder kredit.
Med en god kreditordning kan eksempelvis en håndværker indkøbe materialer i byggemarkedet, bruge dem på byggepladsen og få betaling fra kunden, før de afregner med byggemarkedet. Det giver håndværkere en række likviditetsmæssige fordele, og de har dermed ikke behov for at betale materialerne, før de er brugt og faktureret. Håndværkere vil derfor fravælge dig, hvis du ikke yder kredit.
Derudover kan kredittid også være et konkurrenceparameter.
Qatchr er et online værktøj, der kan hjælpe dig med alt fra KYC og kreditvurderinger til fastsættelse af kreditgrænser for dine privatkunder og erhvervskunder.
Vores online løsning indhenter en række offentlige og ikke-offentlige data om dine kunder og bruger dem til at give dig økonomisk indsigt i dine kunder. Det inkluderer også gode råd til kredittid og kreditgrænser for dine kunder.
Du er velkommen til at kontakte os allerede i dag for en demo af systemet.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.
Mandag 08.30 - 15.30
Tirsdag 08.30 - 15.30
Onsdag 08.30 - 15.30
Torsdag 08.30 - 15.30
Fredag 08.30 - 15.30
Mail: info@qatchr.dk