wp-content/uploads/Kreditor.jpg

Kreditor


En kreditor er en person eller virksomhed, der har et økonomisk krav mod en anden part – typisk fordi der er ydet kredit i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser.

Kreditors rolle er central i mange dele af forretningsdrift og regnskabspraksis – og ikke mindst i arbejdet med kreditstyring og risikovurdering. Når en virksomhed sælger på kredit, bliver den automatisk kreditor over for kunden, indtil betalingen er gennemført.

Betydningen af kreditor i økonomisk praksis

Begrebet kreditor har rødder i det latinske ord creditor, som betyder “den, der har tillid” – og netop tilliden til at få sine penge retur, er kernen i kreditgivning.

I praksis bruges ordet især i forbindelse med bogholderi og økonomisystemer. Det dækker ofte over leverandører, långivere eller andre parter, som har penge til gode hos en virksomhed eller privatperson (debitor). Ved udsendelse af en faktura på kredit bliver afsenderen kreditor.

Forskellige former for kreditorer

Der skelnes juridisk mellem to overordnede typer:

  • Simple kreditorer
  • Privilegerede kreditorer

En simpel kreditor har typisk et almindeligt krav, f.eks. baseret på en ubetalt faktura. Dette krav er ikke sikret af pant eller lignende og er derfor længere nede i prioritetskæden ved fx konkurs.

Modsat er en privilegeret kreditor kendetegnet ved at have et krav med særlige rettigheder, fx pant i aktiver. Det giver en højere prioritet ved insolvensbehandling, hvor boets midler fordeles. Banker og finansieringsselskaber er ofte privilegerede kreditorer.

Hvorfor er det vigtigt at kende forskel?

For de fleste virksomheder er det relevant at vide, hvilken type kreditor man er – især ved manglende betaling eller hvis en kunde går konkurs. En privilegeret kreditor har som regel større sandsynlighed for at få sine penge udbetalt i sådanne situationer.

For simple kreditorer gælder en almindelig forældelsesfrist på tre år, medmindre andet er aftalt eller sikret juridisk. Det gør løbende kreditovervågning og opfølgning på fordringer afgørende i kreditstyringen.

Kreditor i et kredit- og risikoperspektiv

Hos Qatchr arbejder vi med at hjælpe virksomheder med bedre beslutninger baseret på data. Viden om kreditorer – og ikke mindst debitorer – indgår som en vigtig del af både kreditopslag, overvågning og automatisering af kundevurderinger.

Ved at have styr på dine kreditorer og debitorer – og på de bagvedliggende kreditdata – kan du i højere grad beskytte din forretning mod tab og opbygge sunde forretningsrelationer.

Victor Byrholt QATCHR

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.