Debitorregister

Et debitorregister er et gældsregister, som kreditorer kan registrere debitorer i, hvis en debitor har ubetalte fakturaer eller øvrige mellemværender med kreditor.

Andre kreditorer kan slå op i et debitorregister, for at se om kunden er registreret i registret. Dermed giver adgangen til et debitorregister mulighed for, at andre kreditorer kan foretage kreditvurderinger på baggrund af oplysningerne i registret.

De fleste virksomheder vælger manuelt at slå op i et debitorregister – men andre vælger også at abonnere på oplysningerne herfra. Det giver mulighed for at få oplysninger tilsendt om sine kunder, hvis kunden registreres i et eller flere debitorregistre.

Populært sagt, er et debitorregister et register over dårlige betalere.

Debitorregistre i Danmark

I Danmark er der grundlæggende to større debitorregistre, som virksomheder henter oplysninger fra. Der er tale om:

– Debitorlisten, administreret af en af Danmarks største inkassofirmaer, Collectia A/S
– RKI (Ribers Kredit Information, administreret af Experians)

De to debitorregistre får oplysninger om dårlige betalere fra deres kunder – typisk inkassoadvokater og inkassofirmaer.

Hos RKI kan det også være virksomheder, med et abonnement til tjenesten, der indberetter.

Hvordan registreres man i et debitorregister?

Man kan grundlæggende blive registreret i et debitorregister, hvis man skylder penge til en kreditor.

Dog er der et par grundlæggende krav der skal være opfyldt, eksempelvis skal kreditor – eller kreditors inkassofirma, have rykket mindst tre gange for sin betaling. Rykkerskrivelserne skal overholde de gængse krav om 10 dages betalingsfrist – samt indeholde en skriftlig advarsel om registrering i et debtorregister, på sidste rykkerskrivelse.

Derudover gælder der et krav til, at debitor ikke har bestridt kravet – og dermed ikke har gjort indsigelse over kravet.

Derudover kan dokumenterede krav, som eksempelvis dom eller forlig også bruges som grundlag for en registrering.

Det er typisk inkassovirksomheder eller advokater der anmelder til et debitorregister – men det kan grundlæggende også være kreditor selv.

Hvem kan blive registreret i et debitorregister?

Både virksomheder og privatpersoner kan blive registreret i et debitorregister.

Derudover skal kravet være på mindst 200 kroner. Er gælden under 1000 kroner bliver debitor registreret i et såkaldt lukket register.

Hvad betydning har det at være registreret i et debitorregister?

Er man registreret i et debitorregister, er man populært sagt stemplet som dårlig betaler.

Registreringen i et debitorregister kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte debitor – herunder indskrænkede muligheder, kreditter og muligvis krav om kontant betaling hos en lang række andre kreditorer og långiver.

Mange med en registrering i et debitorregister, vil eksempelvis blive mødt med afslag om kredit – eller afslag på at låne penge i banken.

Hvor længe er man registreret i et debitorregister?

Som debitor er du registreret 5 år i et debitorregister. Efter de 5 år slettes registreringen.

Trods registreringen slettes efter 5 år, er dette ikke ensbetydende med, at debitor forsat ikke skylder kreditor pengene for det registrerede forhold.

Det er dog også muligt at få slettet sin registrering, hvis debitor indfrier den manglende betaling – enten til kreditor eller kreditors inkassofirma / inkassoadvokat.