Bogstav: K

Når der ydes kredit, er det ofte med en udløbsdato eller en betalingsdato – denne periode kaldes kredittid.

Begrebet “kredittid” bruges både, når der er tale om kredit i forbindelse med betaling af en faktura, men det bruges også om den periode, man har fået stillet en kredit til rådighed i en bank eller hos en anden långiver.

Kredittid i forbindelse med en faktura

Når en erhvervsdrivende sender en faktura, har den erhvervsdrivende enten mulighed for at kræve kontant betaling ved levering af varen, eller give kunden en betalingsfrist på eksempelvis 7 dage.

Denne periode mellem varens levering og tidspunktet, hvor kunden skal betale, kaldes kredittid.

Kredittiden kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra kunde til kunde.

Det er grundlæggende op til kreditor/sælger selv at bestemme sine betalingsbetingelser, og sælger må derfor frit afgøre, om han ønsker kontant betaling eller vælger at yde 90 dages kredit.

Kredittid som salgs- og konkurrenceparameter

Mange brancher og virksomheder er kendt for at yde lang kredittid – som eksempelvis fødevarebranchen og byggebranchen.

Det betyder, at mange håndværkere eksempelvis kan indkøbe materialer og opnå så lang kredittid, at de kan nå at videresælge materialerne, inden de selv skal betale.

Dermed har kredittiden en enorm betydning for en virksomheds cashflow. I mange tilfælde kan virksomheden helt undgå at skulle bruge egne penge på at betale for materialer og varer, hvis blot kredittiden er lang nok, og man når at sælge (og modtage pengene) for produkterne.

Sådan påvirkes kredittiden

Om en kredittid skal være lang eller kort afhænger grundlæggende af sælgers behov for at få pengene hurtigt i kassen. Det er derfor op til sælger selv at fastsætte sine kreditter og kredittider, selvom markedet, branchen eller kunderne ofte vil presse sælger til at yde længere kredittider, hvis eksempelvis branchen og konkurrenterne yder lange kreditter.

I praksis har købers (debitorens) betalingsevne og økonomiske situation også stor indflydelse på, hvor stor appetit sælger har på at yde lang kredit. Jo bedre økonomisk situation og historik debitor har, jo bedre kredittider kan man (teoretisk) opnå hos en leverandør.

Få hjælp til din kredittid

Med Qatchr får du et onlineværktøj til bl.a. kreditvurdering og KYC. Qatchr er med til at give indblik i dine kunders økonomiske situation og dermed gøre dig bedre rustet til bl.a. at undgå dårlige betalere.

Med Qatchrs indsigt i dine kunder får du også et værktøj, der kan hjælpe dig med at beregne dine kunders kredittider og kreditmaksimum.

Prøv Qatchr allerede i dag, og begynd at arbejde med dine kunders kredittider.

Emnet kreditvilkår er stort, og hver dag arbejder medarbejdere i danske banker og øvrige långivere på at ændre og optimere kreditvilkår for deres kunder.

Vi har i dette indlæg valgt at fokusere på kredit i forbindelse med fakturakøb – altså når en virksomhed vælger at yde kredit til en kunde, og hvor betalingsfristen ligger ude i fremtiden.

Parametre i kreditvilkår

Grundlæggende er det sælger (kreditor), der bestemmer sine egne kreditvilkår og kreditpolitikker.

Kreditor kan kræve alt fra kontant betaling ved levering af en vare til at yde mange dages eller måneders kredit, hvis dette ønskes.

Kreditvilkårene bør teoretisk variere fra kunde til kunde, da ingen kunder er ens og derfor heller ikke har samme kreditvilkår. I praksis oplever vi, at de fleste virksomheder har ens kreditvilkår for deres kunder.

Grundlæggende parametre i kreditvilkår for de fleste virksomheder er kredittid og kreditstørrelse.

Kredittid

Kredittid er den tid, du ønsker at give dine kunder kredit i. Kredittiden kan variere fra kontant betaling (ingen kredittid) til flere måneder. Kredittiden er grundlæggende op til sælger selv at bestemme.

Dog kan der være visse konkurrence-, salgs- og markedsforhold, der gør, at visse sælgere kan føle sig nødsaget til at yde en lang kredittid. Mange brancher, eksempelvis inden for bygge og anlæg, har historisk set store og lange kreditter, og dermed kan en sælger i den branche være nødsaget til at yde de samme kredittider, hvis man ikke ønsker, at kunderne fravælger en på grund af for korte kredittider.

Lange kredittider er ofte en fordel for køber, der dermed kan købe en vare på kredit og nå at sælge (og få pengene for) varen, inden den skal afregnes til sælger.

Lange kredittider er ofte en ulempe for sælger, da sælger har en iboende risiko ved at yde kredit. En risiko, der eksempelvis består i ikke at få sine penge, hvis køber går konkurs, dør eller lignende.

Kreditstørrelse

Kreditstørrelsen er den beløbsmæssige størrelse af en kredit. Jo højere kreditstørrelsen er, jo mere kan køber købe på kredit.

En stor kreditstørrelse medfører en naturligt højere risiko for sælger, da al kredit har en iboende risiko for, at debitor ikke kan betale hele eller dele af beløbet tilbage.

En stor kreditstørrelse er omvendt en fordel for køber (debitor), da køber kan købe flere varer uden at skulle betale for disse ved levering.

Hvorfor er kreditvilkår vigtige for en virksomhed?

Al gæld og al kredit udgør en risiko for den, der yder gælden eller kreditten. I langt de fleste tilfælde i dagligdagen er kredit, kredittider og kreditstørrelser uproblematiske, så længe debitor betaler sine fakturaer eller afdrager på sin gæld.

Men i de tilfælde, hvor en debitor/låntager ikke overholder sine forpligtelser, ikke afdrager på sin gæld eller ikke betaler sine fakturaer, er det vigtigt at have skarpe kreditvilkår, der er med til at undgå eller minimere det eventuelle tab, der måtte komme.

De rette kredittider og kreditstørrelser er vigtige for at minimere risikoen for tab på debitorer.

Få hjælp til dine kreditvilkår

Med Qatchr får du et innovativt online værktøj, der kan give dig indblik i dine kunders økonomiske situation.

Qatchr giver dig kreditvurderinger af privatpersoner og erhverv samt anbefalinger til kreditstørrelser og kredittid.

Kontakt os allerede i dag, og prøv Qatchr.

Arbejder du med kreditter til dine kunder, er der to essentielle begreber, du skal kende til: kredittider og kreditstørrelser.

I dette afsnit sætter vi fokus på kreditstørrelser – og hvordan du som virksomhed og kreditor aktivt arbejder med dette.

Når man taler om kreditstørrelse, taler man ofte også om kreditmax eller kreditramme – det dækker grundlæggende over det samme: den beløbsmæssige ramme en debitor kan handle på kredit for.

Hvorfor er kreditstørrelse vigtigt?

Mange virksomheder yder kredit, men ikke alle arbejder aktivt med kreditstørrelser – og det er en skam.

For al kredit, uanset om det er gæld eller en faktura med forfaldsdato ude i fremtiden, er altid forbundet med en vis risiko. En risiko, der omfatter muligheden for, at en debitor eller låntager ikke betaler sine afdrag til tiden – eller slet ikke betaler dem, hvis eksempelvis en debitor går konkurs, dør eller lignende.

Derfor er det vigtigt aktivt at arbejde med kreditstørrelser for at minimere sin risiko for tab.

Hvilke krav er der til kreditstørrelse?

Grundlæggende er det virksomheden (kreditor) selv, der bestemmer kreditstørrelsen – og dermed hvor meget kredit virksomheden ønsker at give.

Kreditstørrelsen kan med andre ord være lige fra kontant betaling (0 kroner i kreditstørrelse) til uanede summer.

Kreditstørrelse som salgs- og konkurrenceparameter

Mange virksomheder er tilbageholdende med at give for store kreditter – og med god grund.

For kredit har en iboende risiko for, at debitor ikke betaler sit mellemværende til kreditor – og kreditor dermed oplever tab.

Men mange brancher gør brug af kreditstørrelser som et salgs- og konkurrenceparameter. Det gør sig eksempelvis gældende i fødevarebranchen, hvor mange restauranter og caféer kan købe på kredit i eksempelvis 30 dage – og dermed have mulighed for at sælge de indkøbte råvarer og modtage betaling herfor, inden de skal afregnes til leverandøren.

I disse brancher er kredit og kredittens størrelse med andre ord et væsentligt parameter for kunden – og dermed et salgs- og konkurrenceparameter for virksomheden.

Fastsættelse af kreditstørrelse

Fastsættelse af, hvor stor en kreditstørrelse en kunde skal have, kan være en svær disciplin – men er ikke desto mindre en essentiel del af en aktiv kreditstyring.

For ingen kunder er ens, og det er deres behov for kredit heller ikke.

Kreditten bør fastsættes ud fra forhold som eksempelvis eksterne regnskaber, eventuelt tidligere kendt betalingshistorik og om kunden er registreret som dårlig betaler i et gældsregister.

Det kan eksempelvis også være, at nye kunder har en mindre kreditstørrelse, mens gamle kunder med en kendt god betalingshistorik kan oparbejde en større kreditstørrelse.

Mulighederne er mange – det vigtigste er blot, at du aktivt forholder dig til dine kunders kreditstørrelse – og om nødvendigt ændrer den, hvis kundens forhold ændrer sig.

Få hjælp til at fastsætte jeres kreditstørrelser

Hos Qatchr har vi specialiseret os i at udvikle en online platform til kreditvurdering af virksomheder og privatpersoner.

Vores online platform gør det muligt at kreditvurdere kunder, både enkeltvis og løbende, og dermed have et aktivt værktøj i din kreditpolitik.

Vores værktøj giver anbefalinger til kreditstørrelser og kredittid, så beslutningen ikke udelukkende skal være din.

Vores værktøj kan ikke undgå dårlige betalere for dig – men vi kan hjælpe dig med at minimere dem.

Kontakt os allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om Qatchr.

Kreditstyring er et bredt emne og kan endda være så stort og omfangsrigt, at visse virksomheder vælger at dedikere personale til udelukkende at håndtere virksomhedens kreditstyring.

Kreditstyring kaldes ofte også for debitorstyring og er den proces, der omhandler styring af kreditter til kunder.

Kreditstyringen sker på baggrund af virksomhedens kreditpolitikker – og jo mere detaljerede kreditpolitikker virksomheden har, desto bedre kan kreditten styres.

Langt de fleste virksomheder har ringe, måske ligefrem ingen kreditstyring – og har måske blot en kortfattet kreditpolitik.

Sådan fungerer kreditstyring

Kreditstyring kan foregå på mange måder og varierer fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Eksempelvis har banker og långivere ansatte til at håndtere virksomhedens kreditstyring, mens de færreste mindre virksomheder overhovedet har en kreditpolitik.

Kreditstyring fungerer i udgangspunktet på baggrund af virksomhedens kreditpolitik og er med til at styre og opretholde denne.

En simpel kreditstyring i en virksomhed kunne eksempelvis være at styre og overvåge sine kreditter; kredittider, kreditstørrelser – men især at sørge for, at de rette kunder har de rette kreditstørrelser og kredittider.

Har virksomheden udfordringer med likviditeten, er det vigtigt med en strammere kreditstyring end hvis virksomheden har stor likviditet.

En stor del af kreditstyring bygger på at forstå den enkelte kunde; kende deres eventuelle betalingshistorik, kende deres offentlige regnskaber – og eventuelt foretage kreditvurdering af kunden. Alt sammen for at sikre, at kunden hverken får en for høj kredit eller en for lang kredittid.

Der kan ligeledes bygges monitorering ind i kreditstyring, så kunden løbende overvåges – og interessante forhold omkring virksomhedens status, økonomiske situation, ejere og lignende kan følges. Disse monitorerede oplysninger kan dermed opdateres på kunden – og dermed ændre eller opdatere hvilke kreditter, virksomheden ønsker at yde kunden.

Formålet med kreditstyring

Formålet med kreditstyring er at minimere tab på debitorer og kunder.

Al kredit kommer med en risiko – en risiko for at debitor dør, går konkurs eller slet ikke betaler dine fakturaer.

Med en effektiv kreditstyring kan du mindske eller ligefrem undgå dårlige betalere.

I praksis er det svært, måske ligefrem umuligt at undgå dårlige betalere, da mange forhold kan ændre debitors økonomiske situation. Men al praksis og teori viser, at en effektiv kreditstyring vil minimere dine tab markant.

Få hjælp til kreditstyring med Qatchr

Qatchr er et online værktøj til kreditvurdering af privatpersoner og kreditvurdering af virksomheder. Qatchr giver dig et indblik i dine kunders økonomiske situation og kan eksempelvis oplyse dig, om din kunde står opført i et gældsregister.

Såfremt det er tilfældet, har du mulighed for at benytte denne viden aktivt i din kreditstyring.

Kontakt os allerede i dag, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan Qatchr kan hjælpe dig med din kreditstyring.

En kreditramme er den beløbsmæssige ramme, som en kredit er givet ud fra.

Det betyder, at har du en kreditramme på 50.000 kroner, så er dette det maksimale beløb, du har i kredit.

Kreditramme benævnes også som kreditmaksimum, kreditgrænse eller kreditmax.

Begrebet kreditramme bruges dog i praksis måske mest, når der ydes en løbende kredit – som eksempelvis ved banklån, mens kreditmax og kreditgrænse ofte bruges ved kreditkøb. Juridisk er der dog ingen forskel på ordene.

Hvad er formålet med en kreditramme?

Formålet med en kreditramme er at sikre et maksimumbeløb for, hvad en debitor eller låntager har af kredit.

Kreditrammen er med andre ord med til at sikre en nedbringelse af långivers risiko, når der udlånes penge.

Kreditrammen bør aldrig sættes højere, end at virksomheden ikke mærker markante tab, hvis en debitor eller låntager går konkurs, dør eller ikke kan betale sine afdrag i en kortere eller længere periode.

Hvad er den rette kreditramme?

Når banker og øvrige långivere yder en kredit, er det ofte altid med en kreditramme.

Dette er med til at sikre kredittens økonomiske rammer og vilkår – men også for at mindske långivers risiko.

At finde den rette kreditramme er ofte svært, og banker og långivere bruger enorme summer hvert eneste år på at udvikle systemer, rammer og processer for, hvilke kreditrammer der er de rette.

Kreditrammer er individuelle og afhænger af alt lige fra kredittens formål, kreditbehovet og ikke mindst debitors økonomiske forhold, branche osv.

Er du virksomhed og ønsker at sætte en kreditramme for dine kunder, bør du inddrage elementer som offentlige regnskabsoplysninger, tidligere historik med kunden, kundens branche osv.

Få hjælp til at fastsætte den rette kreditramme

Er du virksomhedsejer og ønsker de bedste kreditvilkår for dig selv og dine kunder, så bør de altid være nedfældet i virksomhedens kreditpolitik.

Ved at skrive kreditrammen ind i virksomhedens kreditpolitik sikrer du, at alle i virksomheden kender jeres politikker omkring kreditter.

Med Qatchr får du et online værktøj, der hjælper dig med at fastsætte de rette kreditter og kreditrammer for dine kunder.

Vores online værktøj inddrager en lang række parametre, når kreditrammen skal fastsættes. Det giver dig et langt bedre grundlag for en mere nøjagtig ramme for kredit til dine kunder.

Kreditmax er et essentielt begreb inden for kredit og kreditgivning. Kreditmax refererer til det maksimumbeløb, som en virksomhed, kreditor eller anden långiver ønsker at yde til en debitor eller låntager.

Kreditmax benævnes også som kreditmaksimum, kreditgrænse eller kreditramme.

Begrebet kreditmax og kreditgrænse benyttes i praksis, når der er tale om fakturakøb på kredit, mens kreditramme ofte benyttes ved lån. Juridisk har de dog samme betydning.

Hvad er formålet med et kreditmax?

Formålet med et kreditmax er at sikre, at en kreditor eller långiver aldrig yder så meget kredit, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis man måtte tabe eller afskrive det beløb, der er ydet i kredit.

Virksomhedens kreditmax bør være nedfældet i virksomhedens kreditpolitik, og alle medarbejdere, der er involveret i salg eller långivning, bør kende til virksomhedens politikker for kredit og kreditmax.

Hvordan fastsættes det rette kreditmax?

Der er mange måder, hvorpå et kreditmax kan fastsættes, men det bør tage afsæt i en række økonomiske forhold om debitors/låntagers økonomiske situation.

Parametre, der kan have indflydelse på et kreditmax, kan være:

• Virksomhedens offentlige regnskab
• Øvrige låneforhold
• Betalingshistorik
• Branche

Nogle virksomheder vælger at sætte et kreditmax på eksempelvis 50.000 kroner for alle nye kunder, mens andre virksomheder først yder kredit, efter at kunden har været aktiv i 6 måneder.

At sætte det rette kreditmax kan være svært og bunder ofte i praksis på historik og erfaring med en bestemt type kunde, en bestemt branche eller lignende.

Dit kreditmax bør aldrig overstige et beløb, der er så stort, at det kan have større konsekvenser for din virksomhed, hvis eksempelvis virksomheden går konkurs, eller debitor vælger at betale sine fakturaer for sent.

Kreditmax som salgsparameter

I visse brancher ydes der større og længere kreditter end i andre – det kan eksempelvis være fødevarebranchen og byggebranchen – hvor mange større leverandører yder store kreditter.

Fordelen ved en lang kredit er, at kunden ofte kan købe en vare og nå at sælge den igen, før den skal afregnes med leverandøren.

Dermed kan kredit og kreditmax være et salgsparameter, hvor køber vil have tendens til at handle med de virksomheder, der yder mest kredit.

Få hjælp til at finde det rette kreditmax

Det kan være besværligt, måske ligefrem umuligt for mange, at sætte de rette rammer for ens kreditpolitik – herunder også kreditmax.

Med Qatchr får du et online værktøj, der gør dig i stand til at give et kvalificeret bud på et kreditmax for en kunde.

Qatchrs avancerede algoritme tager højde for en lang række forhold omkring økonomien og giver dig et bud på, hvad Qatchr mener, kreditmax bør være.

En kreditanmærkning kaldes fra tid til anden også en betalingsanmærkning og dækker over, at en kunde er blevet registreret som dårlig betaler, enten i virksomhedens egne systemer eller hos et gældsregister.

Registreres en privatperson eller virksomhed i eksempelvis Experians RKI eller Debitorlisten, kaldes denne registrering for en kreditanmærkning.

At have en kreditanmærkning kan have stor betydning for den enkelte.

Hvordan giver man en kreditanmærkning?

Har virksomheden et økonomisystem eller en ERP-løsning, er der ofte mulighed for at lave en intern kreditanmærkning i systemet.

En intern kreditanmærkning gør det muligt for salg og bogholderi at se oplysningen og sætte sine handels- og kreditvilkår derefter. En kreditanmærkning kan eksempelvis udløse lavere kredittid, lavere kreditbeløb eller ligefrem krav om kontant betaling ved afhentning eller levering af varen.

En intern kreditanmærkning sker ofte på baggrund af en intern historik med kunden; for sent betaling eller ligefrem fakturaer, der aldrig er blevet betalt og derfor er sendt til inkasso.

Eksterne kreditanmærkninger sker hos et gældsregister som eksempelvis Experians RKI eller Debitorlisten. Disse har samme formål som de interne kreditanmærkninger, men virksomheden “risikerer” ikke selv at skulle have opnået en intern historik med kunden først.

For at give en kreditanmærkning til et gældsregister som eksempelvis RKI eller Debitorlisten kræver det ofte, at man er kunde hos de respektive virksomheder.

I Danmark er det ofte advokater eller inkassofirmaer, der indrapporterer en kreditanmærkning på vegne af en kreditor.

Hvad er formålet med en kreditanmærkning?

Formålet med en kreditanmærkning, uanset om den er intern eller ekstern, er at sikre virksomheden mod dårlige betalere.

Kreditanmærkningen gør virksomheden i stand til at tage sine forholdsregler, eksempelvis ved at kræve kontant betaling, nedsætte kreditten eller nedsætte kredittiden. I Danmark er der ca. 200.000 privatpersoner og virksomheder, der har en kreditanmærkning hos et gældsregister.

Hvad er konsekvensen ved at have en kreditanmærkning?

Det kan have store konsekvenser for en privatperson eller en virksomhed, hvis der registreres en kreditanmærkning.

Ofte vil den registrerede opleve at få en dårligere kreditscore i banken, hvilket eksempelvis kan betyde, at banken afviser muligheden for lån, selv helt ned til små beløb.

Ligeledes kan virksomheder også bruge oplysningerne til at indrette deres kredit- og betalingspolitik efter det – og eksempelvis kræve kontant betaling, hvis de oplever, at en kunde er registreret med en kreditanmærkning.

Hvornår må man registrere en kreditanmærkning?

Det er et krav, at kreditor eller kreditors inkassofirma har sendt mindst tre rykkerskrivelser – samt oplyst i den sidste rykkerskrivelse, at du registreres i et gældsregister.

Er det en offentlig myndighed, der registrerer en kreditanmærkning, gælder dog andre regler – eksempelvis, at der skal gå en periode på 4 uger fra advarsel om registrering til den må foretages.

Hvor lang tid har man en kreditanmærkning?

Er du registreret som dårlig betaler og dermed har en kreditanmærkning hos et gældsregister, er du som udgangspunkt registreret i 5 år.

Vælger du at betale din gæld til kreditor eller kreditors inkassofirma, vil disse oplyse gældsregistret herom – og straks slette kreditanmærkningen.

Forældes en kreditanmærkning?

Ja, en kreditanmærkning forældes efter 5 år. Bemærk dog, at gælden ikke nødvendigvis forældes – og kreditor fortsat kan have et krav imod dig. Du skylder altså stadig penge til kreditor, selvom kreditanmærkningen forældes.

Du kan ikke blive registreret som dårlig betaler for et forældet krav.

En konkursanalyse har flere betydninger, men fælles for dem er, at de begge bearbejder og analyserer konkrete eller forventede konkurser blandt danske virksomheder.

En traditionel konkursanalyse

En traditionel konkursanalyse foretages løbende af diverse medier, kreditbureauer, inkassofirmaer og lignende med interesse i erhvervslivet.

Oplysningerne stammer typisk fra Danmarks Statistik eller lignende kilder, hvor analysen har fokus på en bestemt branche, en bestemt virksomhedsform eller lignende.

Du kan dermed løbende finde opdaterede konkursanalyser hos eksempelvis dagblade, kreditbureauer eller revisionshuse – hvor der kan være lavet et sammendrag af konkurser for en bestemt måned, en bestemt branche eller lignende.

Konkursanalysen er med andre ord med til at give et billede af den aktuelle situation i en bestemt sektor, branche eller industri – som dermed kan spille sammen med en større opfattelse af erhvervslivet generelt.

Derfor var der også mange konkursanalyser omkring bestemte begivenheder, som eksempelvis finansielle kriser, corona-pandemien, hvor konkursanalysens formål netop har været at belyse konsekvenserne omkring en begivenhed.

Konkursanalyse som værktøj

Der findes i dag en række gode værktøjer til konkursanalyse – som kan bruges som redskab, hvis du eksempelvis foretager kreditvurderinger af dine kunder – eller løbende indsamler relevante oplysninger om dine kunder på anden vis.

For mange virksomheder kan det eksempelvis have stor gavn at få besked, hvis en kunde går konkurs, tages under tvangsopløsning eller lignende.

Dermed kan et konkursanalyseværktøj være med til at berige din kundedatabase, men også være med til at undgå tab på debitorer – hvis din virksomhed når at reagere på oplysningerne.

For modtager du oplysninger om væsentlige ændringer i en kundes økonomiske forhold, kan du reagere på det – og eksempelvis indskrænke kredit, kredittid og lignende.

Hvad er vigtige forhold i en virksomhedsanalyse?

Der kan være mange forhold, der kan være vigtige, når man foretager en virksomhedsanalyse.

Et parameter, der især er essentielt, hvis du har et løbende forhold med virksomheden, er de ændringer, der løbende sker med en virksomhed gennem dens levetid, såsom årlige årsrapporter, udskiftning i ledelsen, udskiftning i direktionen eller status på virksomheden; normal, under konkurs, under tvangsopløsning osv.

Disse forhold kan have betydning for jeres løbende samarbejde – og dermed også have indvirkning på virksomhedens betalingsevne osv.

Få kreditvurdering og KYC med Qatchr

Qatchr giver dig et online værktøj til eksempelvis konkursanalyse, virksomhedsanalyse og ikke mindst kreditvurdering samt KYC.

Med Qatchr får du et værktøj, der giver dig indblik i dine kunder – både private og virksomheder.

Et indblik, du kan bruge i din kreditpolitik og ikke mindst din generelle forståelse af dine kunder; hvem ejer virksomheden, hvem sidder i bestyrelsen osv. Du har ligeledes mulighed for at abonnere på oplysningerne, så du altid får opdateringer, når en vigtig kunde foretager ændringer.

Kreditrating er en del af en kreditvurdering og er ofte det endelige resultat af en sådan.

En kreditrating kan udformes på mange måder: både som en nominel værdi (1-10), det kan være bogstaver (A, B, C) eller ligefrem farver (Grøn, Gul, Rød).

En kreditrating bruges med andre ord ofte som et summeret billede af en længere kreditvurdering, og der ligger med andre ord ofte en meget lang og udførlig kreditvurdering bag kreditratingen. Selvom en kreditrating kan se simpel ud, når den blot præsenteres som et tal, et bogstav eller en farve, er det et resultat af en omfattende vurdering.

Der kan både foretages kreditratings af virksomheder og privatpersoner.

Læs også: Kreditvurdering af privatkunder
Læs også: Kreditvurdering af erhvervskunder

Hvad er en kreditvurdering?

For at der kan laves en kreditrating af dine kunder (private eller erhverv), skal der foreligge en kreditvurdering.

En kreditvurdering er en vurdering af en virksomhed eller privatpersons økonomiske forhold, ud fra nogle krav og forhold, som kreditor ofte selv har sat og dermed ønsker belyst. Det kunne eksempelvis være regnskabsoplysninger, ejerforhold, gældsforhold osv.

Kreditvurderingen er med andre ord ikke bundet til nogle offentlige faste krav og rammer, men udelukkende krav og rammer, som virksomheden selv stiller.

Kreditrating vs. kreditvurdering

I daglig tale blandes kreditrating og kreditvurdering ofte sammen, og med god grund.

På mange måder er kreditrating og kreditvurdering også to sider af samme sag: en vurdering af en kunde. Men det er imidlertid ikke helt korrekt at blande de to sammen, da der er forskel på dem.

Kreditratingen er et resultat af kreditvurderingen og dermed et billede af den udførte kreditvurdering. Der kan ikke foretages en kreditrating af en privatperson eller en virksomhed uden en bagvedliggende kreditvurdering.

Hvem bruger kreditratings?

Der findes mange virksomheder, banker og långivere, der gør brug af kreditrating, især når der er et længerevarende kredit-/låneforhold mellem debitor og kreditor.

Ud fra kreditratingen agerer virksomheden. Er kreditratingen dårlig, kan det være, kunden afvises eller får præsenteret andre betingelser end kunder med en bedre kreditrating. Disse handlinger er op til virksomheden selv at agere på.

Der er i stigende grad flere og flere virksomheder, der gør brug af kreditratings af kunder, eksempelvis med hjælp fra Qatchr.

Hvorfor kreditrating?

En kreditrating bruges til at minimere tabet på debitorer/låntagere. For en kreditratings formål er netop det: at undgå eller begrænse tab på debitorer.

Kreditratings er på ingen måde en garanti for, at virksomheden ikke vil opleve dårlige betalere, men kreditratings er absolut med til at minimere dem og dermed være et styringsværktøj i virksomhedens samlede kredit-/lånepolitik.

Kreditrating af dine kunder

Uanset om du har private kunder eller virksomheder som kunder, kan du med hjælp fra Qatchr foretage kreditvurderinger og få en kreditrating på dine kunder.

Vores platform gør det nemt for dig som virksomhedsejer, bogholder eller økonomiansvarlig at få et økonomisk indblik i dine kunder og dermed kunne styre udenom dem, der måske har en dårlig kreditrating.

Læs også: 5 tips til at sikre sig mod dårlige betalere

En kreditrapport er en rapport over en debitors kreditforhold og bruges ofte som et resultat af, eller som en del af, en samlet kreditvurdering.

Der er ingen krav eller regler for, hvad en kreditrapport bør og skal indeholde. Det er grundlæggende op til virksomheden (kreditor) selv at definere og bestemme, hvad en kreditrapport skal indeholde.

Kreditrapporten er dermed ofte lige så forskellig som der er kreditorer, men indeholder typisk en kreditscore samt de oplysninger, som kreditor anser som relevante i et kreditforhold.

Hvad indeholder en kreditrapport?

Der findes et hav af forskellige måder at anskue en kreditrapport på og dermed også, hvilke informationer den indeholder.

Grundlæggende skal en kreditrapport indeholde de oplysninger, som en virksomhed, bank, långiver eller lignende finder relevante i et kreditforhold, og som giver dem et fyldestgørende overblik over debitors økonomiske forhold.

Kreditrapporten kan dermed eksempelvis indeholde:

• Nøgletal
• Oversigt over aktiver
• Oversigt over øvrige låneforhold
• Virksomhedens ejerforhold
• Selskabsform
• En score

Læs også: Nøgletal – et vigtigt værktøj

Hvem bruger en kreditrapport?

Ofte er det banker og øvrige långivere, der gør brug af kreditrapporter, både i forbindelse med optagelse af lån men også løbende i lånets løbetid.

De senere år er det dog blevet mere og mere udbredt, at private virksomheder også udarbejder en kreditrapport over deres kunder. Det sker ofte, når der er tale om kreditforhold af en vis størrelse, men også hvis der er et løbende forhold til kunden.

Hvorfor skal man lave en kreditrapport?

En kreditrapport bruges i forbindelse med kreditvurderinger, der foretages for en kunde/debitor, hvis en kreditor skal indlede et økonomisk forhold til debitor.

Det kan eksempelvis være ved långivning eller hvis en debitor ønsker kreditter.

Kreditrapporten bruges som et værktøj i den samlede kreditvurdering, hvis formål er at minimere tab. Kreditvurderingen er med til at minimere tabet på debitorer eller endda helt at undgå tab.

Hvordan laver man en kreditrapport?

Mange banker og finansieringsvirksomheder har ofte egenudviklede systemer til kreditrapporter, ofte i kombination med tilkøbte værktøjer og integrationer.

Mange virksomheder vælger at købe sig adgang til systemer, der kan tilbyde kreditrapporter, som eksempelvis Qatchr.

Få kreditrapporter med Qatchr

Qatchr er et online værktøj til at lave kreditrapporter med. Med Qatchr får du et værktøj, der giver dig et overblik over dine kunders økonomiske forhold og bl.a. kan give dig en score på dine kunder samt anbefalinger til eksempelvis kredittider og kreditstørrelser.