Antallet af dårlige betalere er steget kraftigt, og antallet af virksomheder, der går konkurs, har ikke været højere i 13 år. Her hos Qatchr mener vi, at dette er forhold, du bør være opmærksom på – og som du aktivt kan forsøge at beskytte dig imod.
Læs artiklen her og se, hvad du kan gøre for at undgå dårlige betalere – i en tid, hvor danske virksomheder og forbrugere er under pres
I 2023 gik 3.037 virksomheder konkurs, det højeste antal i 13 år. Årsagerne hertil er naturligvis mange, men det ekstra høje antal skyldes sandsynligvis en kombination af flere faktorer.
“Årsagen til de mange konkurser er både et resultat af nogle hårde år under Corona, med bl.a. tvungne nedlukninger, men også de efterfølgende år, der har været præget af høje renteudgifter, stigende råvarepriser og en høj inflation. Alle disse forhold har skabt en opbremsning i danskernes forbrug og økonomi, hvilket virksomhederne kan mærke, især dem der har kæmpet med et efterslæb fra Corona,” udtaler Morten Holst Henriksen, der hjælper virksomheder med forretningsudvikling, digitalisering og marketing.
Konkurser har ofte store konsekvenser, ikke bare for virksomheden selv i form af tabte arbejdspladser, men også blandt virksomhedens kunder, leverandører og samarbejdspartnere, der ofte taber penge.
I 2023 blev 173.093 danskere registreret hos Experian – tidligere kendt som RKI (Ribers Kredit Information), det højeste antal registreringer i tre år.
Der er flere årsager til det stigende antal registrerede dårlige betalere, men en af grundene skal utvivlsomt findes i den generelle opbremsning, som danske familier har oplevet i løbet af de sidste to år med høj inflation.
De danske familiers pengepunge har været under pres, hvilket har kunnet mærkes ved indkøb i supermarkederne og ved optagelse af lån.
De pressede pengepunge fører desværre ofte til, at visse regninger ikke bliver betalt – enten fordi der ikke har været penge til det, eller fordi man har været nødsaget til at prioritere blandt sine kreditorer.
2023 har virkelig været et udfordrende år for både private forbrugere og virksomheder – og det ser ikke ud til, at tendensen vil aftage i 2024.
Derfor er det måske netop nu, hvor du som virksomhedsejer, bogholder eller økonomiansvarlig er nødt til at fokusere skarpt på jeres debitorer, herunder:
✅ Kredittider
✅ Kreditforhold
✅ Kreditpolitikker
✅ Nedbringelse af udestående
✅ Rykker- og inkassoprocesser
✅ Kredittjek
Alle disse forhold kommer under pres, når samfundet oplever stigende konkurser og en stigning af dårlige betalere.
Vi anbefaler selvfølgelig, at du løbende holder øje med disse punkter – men især i de tider, vi befinder os i nu.
Det kan også være, at det er på tide at introducere noget nyt; kreditopslag, kreditvurdering og få en større indsigt i dine kunders økonomiske forhold.
Qatchr er en digital online tjeneste, der giver dig mulighed for at få alle relevante oplysninger om dine kunder – uanset om de er virksomheder eller privatpersoner.
Med Qatchr kan du blandt andet hente regnskaber, økonomiske nøgletal, se kreditvurderinger, få økonomiske anbefalinger og meget mere.
Ved at benytte Qatchr undgår du ikke dårlige betalere, men du kan træffe flere beslutninger på et langt mere oplyst grundlag, og måske endda undgå de virksomheder, der er på vej til konkurs – og undgå kunder, der allerede er registreret som dårlige betalere.
Er din kunde en erhvervsvirksomhed med et ApS, A/S eller lignende selskabsform og er virksomheden mere end 1,5 år gammel? Så vil det typisk være muligt at se virksomhedens offentlige regnskaber.
De offentlige regnskaber kan nemt tilgås online og kan være med til at give et indblik i kundens økonomiske forhold.
Husk at de offentlige regnskaber er et tilbageblik i tiden, hvorfor det ikke altid giver et retvisende billede af virksomhedens aktuelle/nuværende økonomiske situation.
Mange dårlige betalere vælger ofte to veje at gå, når din faktura skal betales; ingen respons eller et hav af søforklaringer.
Der er næsten ingen grænser for, hvilke undskyldninger en dårlig betaler vil tage i brug for at udskyde eller undgå betaling.
Har en kunde undskyldninger, eller responderer kunden ikke efter, at I har sendt fakturaen, bør du med andre ord være opmærksom.
Qatchr er udviklet og ejet af et af Nordens største inkassofirmaer, Collectia, med over 150 års erfaring med inkasso.
Det er netop denne omfattende erfaring, som vi har bygget Qatchr på. Med Qatchr har du mulighed for at få adgang til en bred vifte af oplysninger om dine kunder, herunder deres status som kendte dårlige betalere. Ved at kombinere disse oplysninger med de nævnte faktorer, giver Qatchr dig et endnu bedre grundlag til at identificere dårlige betalere – endda før de bliver kunder i din forretning.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.
Mandag 08.30 - 15.30
Tirsdag 08.30 - 15.30
Onsdag 08.30 - 15.30
Torsdag 08.30 - 15.30
Fredag 08.30 - 15.30
Mail: info@qatchr.dk