Renteloven (lov om renter ved forsinket betaling) fastlægger reglerne for, hvilke renter og gebyrer en virksomhed kan kræve, når en kunde ikke betaler rettidigt. Loven skaber klarhed for både kreditor og debitor og er en vigtig del af rammerne for erhvervslivets betalingspraksis.
Hvad regulerer renteloven?
Renteloven giver virksomheder ret til at kræve forskellige former for kompensation, når betaling udebliver:
- Morarente – en procentvis rente, der kan pålægges ved forsinket betaling. Renten beregnes ud fra Nationalbankens udlånsrente med et lovbestemt tillæg.
- Kompensationsgebyr – et fast gebyr (aktuelt 310 kr.), som kan opkræves i B2B-handler, uafhængigt af andre renter og gebyrer.
- Rykkergebyr – et beløb, der kan pålægges, når en rykker sendes. Der må maksimalt tillægges tre rykkere med gebyr.
For private kunder gælder særlige begrænsninger, fx kan kompensationsgebyret ikke pålægges.
Hvorfor er renteloven vigtig?
Loven beskytter kreditorer mod tab ved at give en klar juridisk ramme for, hvordan forsinkede betalinger kan håndteres. Den sikrer samtidig, at debitorer kender deres rettigheder og ikke udsættes for urimelige renter og gebyrer.
Den aktuelle lovtekst
Renteloven blev første gang indført i 1970’erne, og den gældende version kan findes på retsinformation.dk. Her kan du altid tjekke, at du arbejder ud fra den seneste lovtekst.
Forebyggelse frem for afhjælpning
Selvom renteloven giver virksomheder ret til renter og gebyrer ved forsinket betaling, er det mest fordelagtigt at undgå situationer, hvor reglerne bliver nødvendige. Gennem opdaterede kundedata og indsigt i kunders økonomi kan virksomheder reducere risikoen for restancer – og dermed behovet for at bruge renteloven i praksis.
