Konkursbehandling

Konkursbehandling er en juridisk proces, hvor en virksomhed eller en privatperson, der ikke længere kan honorere sine økonomiske forpligtelser, bliver taget under behandling af skifteretten. Formålet er at sikre en ordnet afvikling af skyldners aktiver til fordel for kreditorerne.

Når insolvens bliver permanent – altså ikke blot midlertidig betalingsvanskelighed – kan der indgives en konkursbegæring. Det kan både ske fra skyldner selv (egenbegæring) eller fra en kreditor.

Hvornår kan en konkursbehandling komme på tale?

Kernen i en konkursbehandling er insolvens. Det betyder, at skyldner ikke er i stand til at betale sine forpligtelser i takt med, at de forfalder – og at situationen ikke blot skyldes en midlertidig krise eller manglende vilje til betaling.

Før en egentlig konkurs kan igangsættes, er det nødvendigt, at skifteretten modtager en konkursbegæring. Retten vurderer herefter, om betingelserne for at åbne en konkursbehandling er opfyldt – herunder om skyldner reelt er insolvent.

Hvem kan indgive en konkursbegæring?

Det er muligt for både virksomheder og privatpersoner at blive taget under konkursbehandling. Begæringen kan komme fra:

• Skyldner selv (egenbegæring)
• En kreditor, der har et økonomisk krav
• Et inkassobureau eller en advokat, der repræsenterer kreditor

Skifteretten, i den retskreds hvor skyldner hører til, behandler sagen og afgør, om konkursbehandling kan igangsættes.

Hvad sker der under en konkursbehandling?

Når retten tager en sag til behandling, udpeges en kurator – typisk en advokat med speciale i insolvens. Kuratorens rolle er at få et overblik over skyldners økonomi: aktiver, indtægter og udgifter.

Kuratoren vil forsøge at realisere (sælge) skyldners aktiver med henblik på at dække helt eller delvist de krav, der er rejst af kreditorerne. I tilfælde med privatpersoner gælder visse begrænsninger, fx må nødvendige ejendele til et beskedent privatliv ikke inddrages.

Økonomiske omkostninger ved konkurs

En konkursbegæring koster som udgangspunkt et retsgebyr på 1.500 kr. (tal fra 2024). Hvis begæringen rettes mod en virksomhed, skal der som udgangspunkt også stilles sikkerhed for sagsomkostninger – typisk omkring 30.000 kr.

Vælger skyldner selv at indgive konkursbegæring, bortfalder retsgebyret i praksis.

Konkurs og relation til inkasso

Konkurs kan i visse tilfælde være det sidste skridt i en længere proces med inddrivelse af gæld – fx via inkasso eller andre former for retslig behandling. Konkurs vælges dog sjældent som første skridt, men kan blive relevant, hvis skyldner hverken reagerer på rykkere, inkassotiltag eller øvrige inddrivelsesforsøg, og det samtidig vurderes, at der er værdier at hente i et konkursbo.

Hos Qatchr arbejder vi med forebyggelse – fx via kreditoplysninger, løbende monitorering og datadrevne analyser – der kan minimere kreditrisikoen for insolvens og dårlig betalingsevne.