Et gældsforhold beskriver den økonomiske forpligtelse, som en privatperson eller virksomhed har påtaget sig – samt de vilkår og betingelser, der gælder for tilbagebetalingen.
Det kan være alt fra et boliglån til en kassekredit, og forståelsen af gældsforhold er vigtig, når man arbejder med kreditvurdering, finansiering og risikostyring.
Hvorfor opstår gældsforhold?
I både erhvervslivet og privatøkonomien er det normalt at optage gæld som en måde at finansiere køb eller drift på. Det kan for eksempel være:
- Realkreditlån og boliglån
- Kassekredit eller driftskredit
- Leverandørkreditter
- Forbrugslån
Gæld giver mulighed for at anskaffe aktiver, varer eller ydelser uden at betale hele beløbet med det samme, men indebærer en forpligtelse til afdrag over tid.
Typer af gæld
Virksomheders gældsforhold opdeles ofte i:
- Kortfristet gæld – forpligtelser der skal betales inden for 12 måneder, fx leverandørgæld eller moms.
- Langfristet gæld – lån med længere løbetid end et år, fx realkreditlån eller større erhvervslån.
Denne opdeling giver et billede af økonomisk robusthed og likviditet.
Gældsforhold i kreditgivning
Når en virksomhed overvejer at give kredit, er kundens gældsforhold en nøglefaktor. Et overblik kan afsløre:
- Kundens samlede gældsforpligtelser
- Forholdet mellem gæld og indtægter
- Kundens evne til at betale til tiden
Oplysninger om erhvervskunders gældsforhold kan hentes via offentlige registre eller kreditoplysningsbureauer.
For privatpersoner er indsigten mere begrænset, men relevante oplysninger kan fås via kreditopslag.
Gode og mindre gode gældsforhold
Gæld behøver ikke være negativt.
- Gode gældsforhold kan være stabile lån med lav risiko, fx realkreditlån, hvor låntager let kan betale renter og afdrag.
- Mindre gode gældsforhold kan være højrente-forbrugslån med usikker tilbagebetaling.
Det centrale er, om låntager kan servicere gælden uden at presse økonomien.
Hvad koster gæld?
Prisen på gæld afhænger af:
- Renteniveau
- Gebyrer
- ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent)
Disse faktorer påvirkes af blandt andet markedsrenter, nationalbankens pengepolitik og kundens individuelle kreditværdighed.
