Bogstav: D

Datavalidering

Datavalidering

Begrebet datavalidering dækker over den eller de processer, der validerer data – så data forbedres, opdateres, rengøres eller tjekkes, så de kan bruges til det, slutbrugeren ønsker at bruge dataene til.

Hver eneste dag sker der datavalidering af vores data – ofte op mod en eller flere centrale databaser, der dermed bruges som reference. De mest hyppige databaser til datavalidering er CPR-registret og CVR-registret, da disse to databaser indeholder alt gængs og relevant information om danske personer og virksomheder.

Datavalidering sker for, at virksomheder har den bedst mulige data – der er korrekt, opdateret og valid.

Hvordan foregår datavalidering?

Hver eneste dag sker der datavalidering – når du handler på nettet, oprettes som kunde hos en virksomhed, eller når du ansøger om et lån.

Datavalidering kan ske på en lang række forskellige måder, men fælles for dem er, at valideringen sker op imod en eller flere databaser – typisk CPR-registret og CVR-registret.

CPR- eller CVR-registret vil typisk modtage nogle informationer, som så vaskes eller opdateres fra de respektive databaser.

Virksomheden kan også i sjældne tilfælde have egne databaser, som datavalideringen sker op imod – det kan eksempelvis være ERP- eller regnskabssystemer.

Hvorfor skal man datavalidere sine informationer?

Der kan være mange gode årsager til at datavalidere sine data – primært hvis du arbejder med data omkring kunder.

Med datavaliderede oplysninger om eksempelvis dine kunder sikrer du dig, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige.

Uden korrekte eller fuldstændige data i dine interne systemer; kundedatabase, ERP- eller regnskabssystem risikerer du eksempelvis at sende dine varer til en forkert adresse – eller at sende en faktura forkert.

Uden et datavalideret kunderegister risikerer du eksempelvis også, at en advokat eller inkassofirma afviser din inkassosag, hvis der ikke er korrekte oplysninger på din kunde – eller at oplysningerne ikke er fuldkomne. I sagens natur kan der naturligvis ikke oprettes en inkassosag mod en kunde, hvis adressen ikke er korrekt – og kunden aldrig har boet på adressen.

Datavalidering er med andre ord god forretning for dig som virksomhed – for forkerte eller ikke fuldkomne data kan have store økonomiske konsekvenser for din virksomhed.

Få datavalidering med Qatchr

Med Qatchr får du effektiv og billig validering af dine data – enten automatisk eller manuelt.

Vi har udviklet en brugervenlig platform, der gør det nemt at validere dine kunders data, trække økonomiske indsigter på dine kunder, se regnskabsdata og få kreditvurderinger på dine kunder.

Lyder datavalidering interessant for din virksomhed? Så tag fat i os allerede i dag og få en demo af systemet – gratis og uforpligtende.

Datavask

Datavask

I denne artikel kan du blive klogere på begrebet datavask og datavalidering. Hvad er datavask, og hvad kan din virksomhed bruge datavask til i jeres hverdag?

Hvad er datavask?

Datavask kommer fra det engelske “data cleansing” eller “data cleaning”.

Datavask er en proces, der kan opdage, rette og fjerne forkerte informationer i et datasæt, så databasen bagefter fremstår “renset” for forkerte informationer, heraf navnet datavask.

Grundlæggende kan du vaske al data, men det vil ofte kræve reference-data, så dataen vaskes op mod en reference. Det kunne eksempelvis være adresser, der vaskes op mod DAWA (Dansk Adressers Web API), CPR-numre, der vaskes op mod CPR-registret, eller virksomhedsoplysninger, der vaskes op mod CVR-registret.

I Danmark vaskes ofte adresser, CPR-numre og CVR-numre.

Hvorfor skal man vaske sine kundedata?

Der kan være mange årsager til at datavaske, men den vigtigste årsag er, at datavask er med til at sikre, at dine data i dine systemer altid er ajourført og ikke stavet forkert. For stavefejl i dit CRM-, ERP- eller økonomisystem kan have store konsekvenser, hvis personen, der har indtastet oplysningerne, har tastet dem forkert.

Er dine kundeinformationer eksempelvis forkerte, kan din virksomhed risikere at sende varer eller fakturaer til en forkert adresse, eller du kan risikere, at du aldrig finder kunden igen, hvis du i første omgang ikke havde den korrekte adresse.

Korrekte kundeoplysninger er afgørende i en inkassosag

De færreste tænker over det til daglig, men især forkerte kundeoplysninger kan have afgørende betydning, hvis du oplever, at kunden ikke betaler en eller flere fakturaer.

For har du de korrekte oplysninger på en debitor, virksomhed eller privatperson, vil du altid kunne fremsøge dem igen, enten via CPR- eller CVR-registret, hvis de eksempelvis er flyttet fra den adresse, de opgav til dig.

Hver dag fremsøger advokater og inkassovirksomheder virksomheder såvel som privatpersoner, der eksempelvis er rejst fra en adresse til en anden ved hjælp af CPR-registret. Men har du imidlertid ikke den korrekte adresse eller det fulde navn, er det aldrig igen muligt at finde ud af, hvor personen er flyttet hen. Dermed må inkassofirmaet eller advokaten som oftest opgive inkassosagen for dig.

Dette vil kunne undgås, hvis du havde datavasket dine informationer og var sikker på, at debitor boede i 2. tv og ikke 2. th i en boligblok.

Hvornår bør man datavaske?

Grundlæggende bør du datavaske så ofte som muligt eller i en frekvens, hvor det giver mening for din virksomhed.

Har du mange kunder, der ofte skifter adresse, eller står i en situation, hvor det er vigtigt, at kundens adresse altid er korrekt (udsendelse af fysiske fakturaer, levering af produkter osv.), ja, så bør du datavaske oftere end hvis du har få kunder, og hvor adressen er af mindre vigtig karakter.

De fleste vælger at datavaske deres oplysninger ved kundeoprettelse, men det er en skam. For privatpersoner og virksomheder skifter ofte navn eller adresse, og derfor er det vigtigt altid at have disse oplysninger ajourført, og det bliver de ikke, hvis datavasken udelukkende foregår ved kundeoprettelse.

Et stigende antal virksomheder er begyndt at datavaske med et fast interval: dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt. Hvilken frekvens der passer din virksomhed, må I tage en vurdering af, men jo oftere du gør det, jo mindre risiko er der for forkerte oplysninger i jeres kundedata.

Få hjælp til datavask med Qatchr

Hos Qatchr hjælper vi dig med at datavaske dine kunder, så du har de korrekte informationer om dem: navne, adresser, men også kreditoplysninger og regnskabsoplysninger. På den måde giver Qatchr dig et godt billede af dine kunder, uanset om de er privatkunder eller erhvervskunder. Hos Qatchr kan vi både datavaske privat og erhverv, og vi datavasker for de mest gængse oplysninger, som virksomheder efterspørger.

Når oplysningerne i din kundedatabase er opdateret, muliggør det samtidig, at du har de bedste forudsætninger for at kreditvurdere din kunde. Ved løbende at foretage et kredittjek af dine kunder, kan du opretholde en sund og dynamisk kreditpolitik, der værner om den sunde økonomi i din virksomhed.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.