wp-content/uploads/Kreditvilkaar.jpg

Kreditvilkår


Emnet kreditvilkår er stort, og hver dag arbejder medarbejdere i danske banker og øvrige långivere på at ændre og optimere kreditvilkår for deres kunder.

Vi har i dette indlæg valgt at fokusere på kredit i forbindelse med fakturakøb – altså når en virksomhed vælger at yde kredit til en kunde, og hvor betalingsfristen ligger ude i fremtiden.

Parametre i kreditvilkår

Grundlæggende er det sælger (kreditor), der bestemmer sine egne kreditvilkår og kreditpolitikker.

Kreditor kan kræve alt fra kontant betaling ved levering af en vare til at yde mange dages eller måneders kredit, hvis dette ønskes.

Kreditvilkårene bør teoretisk variere fra kunde til kunde, da ingen kunder er ens og derfor heller ikke har samme kreditvilkår. I praksis oplever vi, at de fleste virksomheder har ens kreditvilkår for deres kunder.

Grundlæggende parametre i kreditvilkår for de fleste virksomheder er kredittid og kreditstørrelse.

Kredittid

Kredittid er den tid, du ønsker at give dine kunder kredit i. Kredittiden kan variere fra kontant betaling (ingen kredittid) til flere måneder. Kredittiden er grundlæggende op til sælger selv at bestemme.

Dog kan der være visse konkurrence-, salgs- og markedsforhold, der gør, at visse sælgere kan føle sig nødsaget til at yde en lang kredittid. Mange brancher, eksempelvis inden for bygge og anlæg, har historisk set store og lange kreditter, og dermed kan en sælger i den branche være nødsaget til at yde de samme kredittider, hvis man ikke ønsker, at kunderne fravælger en på grund af for korte kredittider.

Lange kredittider er ofte en fordel for køber, der dermed kan købe en vare på kredit og nå at sælge (og få pengene for) varen, inden den skal afregnes til sælger.

Lange kredittider er ofte en ulempe for sælger, da sælger har en iboende risiko ved at yde kredit. En risiko, der eksempelvis består i ikke at få sine penge, hvis køber går konkurs, dør eller lignende.

Kreditstørrelse

Kreditstørrelsen er den beløbsmæssige størrelse af en kredit. Jo højere kreditstørrelsen er, jo mere kan køber købe på kredit.

En stor kreditstørrelse medfører en naturligt højere risiko for sælger, da al kredit har en iboende risiko for, at debitor ikke kan betale hele eller dele af beløbet tilbage.

En stor kreditstørrelse er omvendt en fordel for køber (debitor), da køber kan købe flere varer uden at skulle betale for disse ved levering.

Hvorfor er kreditvilkår vigtige for en virksomhed?

Al gæld og al kredit udgør en risiko for den, der yder gælden eller kreditten. I langt de fleste tilfælde i dagligdagen er kredit, kredittider og kreditstørrelser uproblematiske, så længe debitor betaler sine fakturaer eller afdrager på sin gæld.

Men i de tilfælde, hvor en debitor/låntager ikke overholder sine forpligtelser, ikke afdrager på sin gæld eller ikke betaler sine fakturaer, er det vigtigt at have skarpe kreditvilkår, der er med til at undgå eller minimere det eventuelle tab, der måtte komme.

De rette kredittider og kreditstørrelser er vigtige for at minimere risikoen for tab på debitorer.

Få hjælp til dine kreditvilkår

Med Qatchr får du et innovativt online værktøj, der kan give dig indblik i dine kunders økonomiske situation.

Qatchr giver dig kreditvurderinger af privatpersoner og erhverv samt anbefalinger til kreditstørrelser og kredittid.

Kontakt os allerede i dag, og prøv Qatchr.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.