wp-content/uploads/Dataopdateringer.jpg

Dataopdateringer


Begrebet dataopdateringer bruges inden for en række brancher og industrier, men dækker naturligvis over én og samme ting; opdateringer af ens data og datasæt.

Dataopdateringer sker ofte fra en eller flere interne eller eksterne kilder – og sker med det formål altid at have korrekte og valide informationer.

De fleste dataopdateringer sker ofte med hjælp fra eksterne kilder – som eksempelvis regnskabsdata, CVR-registret, CPR-registret – eller fra mere branchespecifikke databaser som eksempelvis BBR, OIS og lignende.

Fordelen ved at anvende offentlige registre og databaser er, at disse ofte opdateres i realtid eller med en meget høj frekvens. Det betyder, at når en virksomhed ændrer vigtige oplysninger i CVR-registret, så er disse oplysninger ofte tilgængelige inden for få minutter. Vælger en virksomhed at gøre brug af CVR-registret til sine dataopdateringer, vil virksomheden dermed ofte kunne få disse oplysninger i samme øjeblik, at de opdateres.

Dataopdateringer bruges ofte i forbindelse med CRM-systemer, ERP-systemer eller med egne interne systemer, hvor det er essentielt, at kunden har de faktiske oplysninger om en kunde – hvis der eksempelvis løbende sendes varer til en kundes adresse eller der sendes fakturaer til kunden.

Hvorfor gøre brug af dataopdateringer?

Virksomheder har store mængder af data – data der skaber omsætning og har værdi for dem – både når der skal udsendes reklamer til kunden, sendes varer eller udstedes fakturaer.

Men data er sjældent statisk – og den er sjældent ajour og opdateret, hvis virksomheden ikke aktivt foretager sig handlinger for at få den opdateret.

Eksempelvis flyttede mere end 854.000 danskere adresse i 2023, hvilket lige godt er 15% af den samlede danske befolkning. Det betyder statistisk set, at din virksomheds kundedata minimum indeholder 15% fejl – alene på baggrund af flyttede privatpersoner, hvis dine kunder består af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Hertil kommer eksempelvis også navneskifte, død eller lignende – som også er med til at ødelægge det komplette billede af ens datasæt.

Det samme gør sig gældende for virksomheders generalia; her kan virksomhederne ligeledes have skiftet navn, adresse eller være lukket, siden du første gang behandlede oplysningerne.

Der er med andre ord mange gode grunde til at gøre brug af dataopdateringer – i særdeleshed når det kommer til kunders generalia.

Læs også: Overvågning: Hvad små og mellemstore virksomheder bør gøre

Gør dataopdateringer nemt med Qatchr

Hos Qatchr har vi specialiseret os i kreditvurderinger – og har i den forbindelse adgang til en lang række offentlige databaser som bl.a. CPR- og CVR-registret.

Med Qatchr får du en online platform til at foretage kreditvurderinger, og mulighed for at abonnere på dine kunder – og ikke mindst på dine kunders generalia.

Qatchr tilbyder også at overføre vores data til dine egne systemer – eksempelvis CRM, ERP eller lignende.

Få en gratis og uforpligtende demo af vores platform – og se, hvordan den kan bruges til opdateringer af dine kunders oplysninger og informationer.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.