Bogstav: R

Risikostyring

Risikostyring

Virksomheder befinder sig i stigende grad i en kompleks verden med komplekse problemstillinger og risici. Disse risici spænder over alt lige fra udfordringer med digitalisering til økonomi, konkurrence og meget andet.

Derfor har risikostyring aldrig været vigtigere, hvis virksomheden fortsat ønsker at bevare overblikket og kontrollen over de risici, der løbende påvirker virksomheden.

Den klassiske risikostyring er en proces, hvor virksomheder vurderer og behandler de risici, som virksomheden står over for – nu eller i den nærmeste fremtid.

En god risikostyring handler med andre ord om at danne sig et overblik over potentielle risici, både interne og eksterne, og have en handlingsplan for, hvordan disse styres, behandles eller håndteres.

Hvorfor er risikostyring vigtig?

For alle virksomheder handler det om at undgå de risici, der kan ramme dem – og hvis de rammer, så have en handlingsplan for, hvad man gør, hvordan man gør det, og hvem der gør det.

Virksomheder står i stigende grad over for risikoen for at miste omsætning, kunder, markedsandele eller medarbejdere i en stadig mere kompleks verden, hvor trusler som kunstig intelligens, digitalisering, øgede klimakrav samt øgede krav fra kunder og lovgivere spiller en rolle.

Hvis en virksomhed ikke formår at få et overblik over mulige interne og eksterne risici og ved, hvordan de skal reagere på dem, risikerer virksomheden i værste tilfælde ikke at overleve de trusler, der kan ramme dem.

Derfor er det vigtigt, at virksomheden konstant arbejder med risikostyring.

Hvilke risici kan ramme en virksomhed?

Det har sandsynligvis aldrig været mere komplekst at drive virksomhed end nu, og virksomheder oplever i stigende grad trusler både internt og eksternt fra en lang række områder.

Mange virksomheder oplever blandt andet:

  • Krav til digitalisering
  • Krav til miljø
  • Krav om nye produkter
  • Krav om nye markeder
  • Faldende efterspørgsel
  • Faldende levering af råvarer
  • Stigende råvarepriser

Og mange flere.

Økonomisk risikostyring

Begrebet risikostyring er også aktuelt i økonomiafdelingen, hvor risikostyring bruges i forbindelse med virksomhedens kreditpolitik.

Med en risikopolitik sikrer du, at du har et kvalificeret overblik over din risiko og en handlingsplan for, hvordan denne risiko skal behandles.

Risikostyring kan eksempelvis omhandle styring af nuværende og kommende kreditter, kredittider samt kreditmaksimum.

Modeller for risikostyring

Der findes en lang række modeller for risikostyring – nogle mere avancerede end andre.

En grundlæggende model for risikostyring kunne se således ud:

  1. Identificering af risici
  2. Vurdering af risici
  3. Håndtering af risici
  4. Rapportering af risici

Der findes også mange modeller, hvor risici opdeles i interne og eksterne risici, men grundlæggende kan man argumentere for, at alle risici kan behandles ud fra ovenstående fire punkter – uanset risikoens karakter og omfang.

Har du behov for en model til netop dit område, kan du med fordel søge efter en sådan – der findes mange forskellige modeller, blandt andet inden for økonomisk risikostyring.

Risikovurdering

Risikovurdering

En risikovurdering er en struktureret måde at arbejde med vurderinger af risiko på.

Grundlæggende er der ingen emner, der ikke kan foretages risikovurderinger på – det kan være alt lige fra arbejdsmiljø, skader og fejl til, at en kunde ikke betaler sin faktura til en virksomhed.

I denne artikel sætter vi fokus på risikovurderinger generelt, hvordan du kan arbejde med risikovurdering – og hvordan risikovurdering af kunder kan være aktuelt, her især de økonomiske risici.

Hvordan arbejder man med risikovurderinger?

Der er mange måder at arbejde med risikovurderinger på – og det afhænger ofte af, hvad man ønsker at vurdere, i hvilken branche og i hvilket område.

Eksempelvis har banker og realkreditinstitutter egne procedurer, krav og regler, man skal følge, når der foretages risikovurderinger – og har dermed ofte egne værktøjer til at foretage en risikovurdering.

Du kan ligeledes benytte eksterne værktøjer til risikovurderinger – eksempelvis kreditvurdering, hvis du ønsker at vurdere risikoen for, at en kunde betaler dig – mens der ligeledes findes frameworks og metoder til at vurdere andre former for risiko.

Risiko kan både arbejdes med metodisk, hvor risikoen udregnes som et egentlig tal, parameter eller lignende – eller ud fra en subjektiv analyse. De gode risikovurderinger vil som oftest bestå af en kombination af de to; personlig subjektiv analyse i samspil med en model, et analyseværktøj, et regnskab eller lignende.

Model til risikovurdering

Der findes en række frameworks og modeller til at arbejde med risiko og risikovurderinger på.

En kendt metode er en klassisk X-Y-akse model.

  • X-aksen består af konsekvenserne af en handling.
  • Y-aksen består af sandsynligheden for, at handlingen sker.

Jo højere op på Y-aksen, jo højere sandsynlighed – mens konsekvensen stiger, jo længere du bevæger dig ud ad X-aksen.

Kreditvurdering og risikovurdering

Arbejder du med kunder – virksomheder eller private – vil du ofte have behov for at lave risikovurdering af dem – typisk i forbindelse med betaling eller i forbindelse med samarbejdet generelt.

Dermed kan det være en god idé at bruge et eksternt værktøj som eksempelvis kreditvurdering. En kreditvurdering eller KYC-værktøj giver et indblik i kunden og i kundens økonomiske situation – noget du alt sammen kan bruge i din (risiko)vurdering af kunden.

Brug Qatchr i din risikovurdering af kunder og samarbejdspartnere

Qatchr er en online og brugervenlig platform, der er udviklet til virksomheder, der bl.a. ønsker at foretage kreditvurderinger, analyser, KYC og lignende over deres kunder.

Qatchr kan hjælpe dig med alt, hvad en moderne virksomhed har brug for i forhold til risikovurderinger af kunder – inden for det økonomiske område.

Vi kan eksempelvis også hjælpe dig med validering af dine kundedata og oplysninger.

Få en gratis og uforpligtende gennemgang af Qatchr allerede i dag – ræk ud til os.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.