Bogstav: R

Ribers – i dag mest kendt som RKI – er Danmarks største register over dårlige betalere. Registeret giver virksomheder mulighed for at vurdere økonomisk risiko, når de indgår aftaler med nye eller eksisterende kunder.

Bag Ribers står Experian, som driver og administrerer registret, officielt kaldet Ribers Kredit Information.

Hvad bruges Ribers til?

Ribers fungerer som en central kilde til information om betalingsanmærkninger. Når en kunde – virksomhed eller privatperson – misligholder gæld, kan kreditor anmode om at få vedkommende registreret i Ribers.

For virksomheder betyder det, at man kan bruge oplysninger fra Ribers som del af et kredittjek. Det giver en ekstra sikkerhed, når man skal vurdere, om en kunde bør få kredit – eller om der bør stilles særlige vilkår, såsom forudbetaling.

Konsekvenser ved at stå i Ribers

En registrering i Ribers er langt fra ligegyldig. Den kan få omfattende konsekvenser – især for den registrerede. Mange brancher, fx tele, energi og finans, benytter kreditopslag aktivt som led i kundevurderingen.

Hvis en person eller virksomhed er registreret, vil det ofte føre til:

• Afslag på kredit
• Krav om kontant betaling
• Afvisning som kunde
• Vanskeligheder ved at optage lån eller indgå aftaler

Med andre ord: En anmærkning i Ribers kan gøre det svært at agere som økonomisk aktør i både privat og professionelt regi.

Hvordan fjernes en registrering?

Der er grundlæggende to veje ud af Ribers:

1. Betaling af gælden – herefter kan kreditor anmode om at få registreringen slettet
2. Automatisk sletning efter 5 år – uanset om gælden er betalt eller ej

Det er vigtigt at bemærke, at slettelse fra registret ikke betyder, at gælden bortfalder. Den eksisterer stadig og kan stadig inddrives.

Sådan tjekker du, om du står i Ribers

Alle har ret til at se, hvilke oplysninger der er registreret om dem selv. Experian har gjort det muligt at tjekke sin status via platformen www.dininfo.dk. Her kan du logge ind med MitID og få adgang til dine data.

Hvor mange er registreret?

Ved begyndelsen af 2025 var der ifølge Experian registreret 168.442 personer og virksomheder i Ribers, svarende til et samlet gældsbeløb på over 8 milliarder kroner . Det er et fald i forhold til året før, hvilket indikerer, at flere danskere enten har betalt deres gæld – eller har undgået at få registreringer.

Qatchrs tilgang: Bredere datagrundlag end RKI alene

Hos Qatchr tror vi på, at kreditvurdering skal bygge på mere end ét register. Derfor kombinerer vi data fra flere kilder – herunder betalingsanmærkninger (via debtiorlisten.dk – vores eget gældsregister), ejerstruktur, regnskabstal og virksomhedsadfærd – så du som virksomhed får et bredere og mere præcist billede af dine kunder.

Med vores platform kan du:

• Foretage kredittjek i realtid
• Overvåge eksisterende kunder for ændringer
• Få adgang til nøgletal og kreditindikatorer
• Automatisere risikovurdering i dine egne systemer

På den måde får du ikke bare besked, når der opstår et problem – men også mulighed for at forebygge det i tide.

RKI – en forkortelse for Ribers Kredit Information – er et af Danmarks mest kendte gældsregistre over personer og virksomheder med misligholdt gæld. Registeret drives i dag af virksomheden Experian og anvendes i vid udstrækning af erhvervsdrivende til at vurdere kreditrisiko.

Både privatpersoner og virksomheder kan blive registreret i RKI, hvis de ikke betaler deres gæld rettidigt – og kreditoren vælger at anmelde forholdet.

Ved indgangen til januar 2025 var 168.442 danskere registreret i RKI med en samlet gæld på 8,4 milliarder kroner (Kilde: Experian.dk).

Hvorfor bruges RKI?

Virksomheder benytter RKI som en del af deres kreditvurderingsproces – især i forbindelse med større ordrer, løbende kundeforhold eller ved oprettelse af abonnementer, betalingsaftaler eller kreditaftaler.

Formålet med at slå op i RKI er at få en indikation af, om kunden har ubetalt gæld hos andre virksomheder, og dermed potentielt udgør en kreditrisiko.

Et opslag i RKI bruges ofte sammen med andre data – fx fra Debitorlisten, CVR-registret eller Qatchr.dk – for at danne et mere nuanceret billede af kundens økonomiske adfærd.

Hvad betyder det at være registreret i RKI?

En RKI-registrering kan få alvorlige konsekvenser for både privatpersoner og virksomheder, bl.a.:

• Afslag på lån og finansiering
• Afvisning fra abonnementsløsninger (fx mobil, internet, leasing)
• Kortere betalingsfrister eller krav om forudbetaling
• Mistet adgang til kreditbaserede ydelser

Mange virksomheder fravælger helt at indgå nye aftaler med personer eller selskaber, der er registreret i RKI, da det kan signalere betalingsvanskeligheder.

Sådan fjernes en registrering

En registrering i RKI kan som udgangspunkt slettes, hvis gælden betales. Alternativt forældes registreringen efter maksimalt fem år – men det ændrer ikke på, at gælden stadig består, medmindre den er betalt, bortfaldet eller ophævet.

Det er altid kreditor – eller dennes eventuelle inkassopartner – der kan sørge for afmelding.

Hvornår kan man blive registreret?

Før en person eller virksomhed må registreres i RKI, skal visse krav være opfyldt:

• Der skal være sendt mindst tre skriftlige rykkere.
• Hver rykker skal have mindst 10 dages mellemrum.
• Varsel om registrering i RKI må tidligst sendes i forbindelse med tredje rykker.
• Gælden skal være klar, forfalden og ubestridt.

Det er desuden ikke nødvendigt at pålægge rykkergebyrer for at kunne registrere i RKI – men betalingsfrister og korrekt varsling skal være overholdt.

RKI og Qatchr

Hos Qatchr benytter vi data fra flere kilder – herunder Debitorlisten – til at tilbyde virksomheder en mere detaljeret og opdateret kreditvurdering end blot “ja/nej”-svar fra traditionelle registre. Et RKI-opslag alene giver ikke hele billedet.

Vores løsning kombinerer kreditoplysninger med validerede data om adresse, CPR-match, betalingshistorik og anbefalinger om kreditniveau – så du får et klart og datadrevet beslutningsgrundlag.

Virksomheder befinder sig i stigende grad i en kompleks verden med komplekse problemstillinger og risici. Disse risici spænder over alt lige fra udfordringer med digitalisering til økonomi, konkurrence og meget andet.

Derfor har risikostyring aldrig været vigtigere, hvis virksomheden fortsat ønsker at bevare overblikket og kontrollen over de risici, der løbende påvirker virksomheden.

Den klassiske risikostyring er en proces, hvor virksomheder vurderer og behandler de risici, som virksomheden står over for – nu eller i den nærmeste fremtid.

En god risikostyring handler med andre ord om at danne sig et overblik over potentielle risici, både interne og eksterne, og have en handlingsplan for, hvordan disse styres, behandles eller håndteres.

Hvorfor er risikostyring vigtig?

For alle virksomheder handler det om at undgå de risici, der kan ramme dem – og hvis de rammer, så have en handlingsplan for, hvad man gør, hvordan man gør det, og hvem der gør det.

Virksomheder står i stigende grad over for risikoen for at miste omsætning, kunder, markedsandele eller medarbejdere i en stadig mere kompleks verden, hvor trusler som kunstig intelligens, digitalisering, øgede klimakrav samt øgede krav fra kunder og lovgivere spiller en rolle.

Hvis en virksomhed ikke formår at få et overblik over mulige interne og eksterne risici og ved, hvordan de skal reagere på dem, risikerer virksomheden i værste tilfælde ikke at overleve de trusler, der kan ramme dem.

Derfor er det vigtigt, at virksomheden konstant arbejder med risikostyring.

Hvilke risici kan ramme en virksomhed?

Det har sandsynligvis aldrig været mere komplekst at drive virksomhed end nu, og virksomheder oplever i stigende grad trusler både internt og eksternt fra en lang række områder.

Mange virksomheder oplever blandt andet:

• Krav til digitalisering
• Krav til miljø
• Krav om nye produkter
• Krav om nye markeder
• Faldende efterspørgsel
• Faldende levering af råvarer
• Stigende råvarepriser

Og mange flere.

Økonomisk risikostyring

Begrebet risikostyring er også aktuelt i økonomiafdelingen, hvor risikostyring bruges i forbindelse med virksomhedens kreditpolitik.

Med en risikopolitik sikrer du, at du har et kvalificeret overblik over din risiko og en handlingsplan for, hvordan denne risiko skal behandles.

Risikostyring kan eksempelvis omhandle styring af nuværende og kommende kreditter, kredittider samt kreditmaksimum.

Modeller for risikostyring

Der findes en lang række modeller for risikostyring – nogle mere avancerede end andre.

En grundlæggende model for risikostyring kunne se således ud:

1. Identificering af risici
2. Vurdering af risici
3. Håndtering af risici
4. Rapportering af risici

Der findes også mange modeller, hvor risici opdeles i interne og eksterne risici, men grundlæggende kan man argumentere for, at alle risici kan behandles ud fra ovenstående fire punkter – uanset risikoens karakter og omfang.

Har du behov for en model til netop dit område, kan du med fordel søge efter en sådan – der findes mange forskellige modeller, blandt andet inden for økonomisk risikostyring.

En risikovurdering er en struktureret måde at arbejde med vurderinger af risiko på.

Grundlæggende er der ingen emner, der ikke kan foretages risikovurderinger på – det kan være alt lige fra arbejdsmiljø, skader og fejl til, at en kunde ikke betaler sin faktura til en virksomhed.

I denne artikel sætter vi fokus på risikovurderinger generelt, hvordan du kan arbejde med risikovurdering – og hvordan risikovurdering af kunder kan være aktuelt, her især de økonomiske risici.

Hvordan arbejder man med risikovurderinger?

Der er mange måder at arbejde med risikovurderinger på – og det afhænger ofte af, hvad man ønsker at vurdere, i hvilken branche og i hvilket område.

Eksempelvis har banker og realkreditinstitutter egne procedurer, krav og regler, man skal følge, når der foretages risikovurderinger – og har dermed ofte egne værktøjer til at foretage en risikovurdering.

Du kan ligeledes benytte eksterne værktøjer til risikovurderinger – eksempelvis kredittjek, hvis du ønsker at vurdere risikoen for, at en kunde betaler dig – mens der ligeledes findes frameworks og metoder til at vurdere andre former for risiko.

Risiko kan både arbejdes med metodisk, hvor risikoen udregnes som et egentlig tal, parameter eller lignende – eller ud fra en subjektiv analyse. De gode risikovurderinger vil som oftest bestå af en kombination af de to; personlig subjektiv analyse i samspil med en model, et analyseværktøj, et regnskab eller lignende.

Model til risikovurdering

Der findes en række frameworks og modeller til at arbejde med risiko og risikovurderinger på.

En kendt metode er en klassisk X-Y-akse model.

• X-aksen består af konsekvenserne af en handling.
• Y-aksen består af sandsynligheden for, at handlingen sker.

Jo højere op på Y-aksen, jo højere sandsynlighed – mens konsekvensen stiger, jo længere du bevæger dig ud ad X-aksen.

Kreditvurdering og risikovurdering

Arbejder du med kunder – virksomheder eller private – vil du ofte have behov for at lave risikovurdering af dem – typisk i forbindelse med betaling eller i forbindelse med samarbejdet generelt.

Dermed kan det være en god idé at bruge et eksternt værktøj som eksempelvis kreditvurdering. En kreditvurdering eller KYC-værktøj giver et indblik i kunden og i kundens økonomiske situation – noget du alt sammen kan bruge i din (risiko)vurdering af kunden.

Brug Qatchr i din risikovurdering af kunder og samarbejdspartnere

Qatchr er en online og brugervenlig platform, der er udviklet til virksomheder, der bl.a. ønsker at foretage kredittjek, analyser, KYC og lignende over deres kunder.

Qatchr kan hjælpe dig med alt, hvad en moderne virksomhed har brug for i forhold til risikovurderinger af kunder – inden for det økonomiske område.

Vi kan eksempelvis også hjælpe dig med validering af dine kundedata og oplysninger.

Få en gratis og uforpligtende gennemgang af Qatchr allerede i dag – ræk ud til os.