Aldrig har det været vigtigere at have de rigtige kundeoplysninger på vores kunder – for med korrekte og præcise data har vi langt bedre forudsætninger for at arbejde med vores kunder; lige fra at træffe beslutninger, hjælpe dem bedre gennem køb og support – til mersalg.
Datavask giver ligeledes langt bedre og mere præcise data til fakturering, opfølgning og lignende for bogholderiet.
Datavask handler i sin enkelthed om at skabe en proces for at rense, korrigere og standardisere data, så de altid er præcise, konsistente og brugbare – for alle virksomhedens afdelinger.
Virksomheder har i dag ofte store datamængder på deres kunder – lige fra salgshistorik til generalia. Disse data er ofte samlet i en række systemer og typisk bundet op på et CRM- eller ERP-system. Men datakvaliteten er ofte ikke særlig god på disse store mængder data – og det er her, de professionelt drevne virksomheder er gode til datavask, for at sikre sig, at datakvaliteten er høj.
Læs artiklen her, og bliv inspireret af, hvad de bedste inden for datavask gør.
Hvorfor datavask?
Danske virksomheder har aldrig haft så meget data om deres kunder som i dag – data, der kan være med til at træffe bedre beslutninger, øge omsætningen eller give bedre rådgivning, support og opfølgning.
Men data er ofte ikke meget værd, hvis de er fejlbehæftede, mangelfulde eller direkte forkerte.
Fejl kan opstå ved oprettelse – bevidst eller ubevidst – eller blive forældet over tid, hvis kunden skifter adresse, telefonnummer eller navn.
Qatchrs kunder oplever, at op mod 32 % af deres kundeinformationer er fejlbehæftede, før en datavask og før et samarbejde med os.
Hvad indgår i en datavask?
Datavask handler grundlæggende om, at virksomheden bør identificere de ønsker og krav, man har til sine data: Hvor ofte skal de være opdaterede? Skal vi fjerne dubletter? Skal vi linke data sammen? Hvordan korrigerer vi fejl?
Grundlæggende er der ingen data, der ikke kan vaskes – det kan være alt fra købs- og salgshistorik til kundeinformationer.
Et oplagt sted at starte med datavask vil være på kundeoplysninger – her findes en lang række gode tjenester og muligheder for at komme godt i gang, eksempelvis vores eget produkt Datavask.
Datavask kræver ofte et sted at kunne sammenligne sine data op imod – med kundedata vil det ofte være CPR eller CVR, mens interne data såsom købs- og salgshistorik vil blive sammenlignet med virksomhedens ERP- eller CRM-system.
En typisk datavask vil med andre ord ofte indeholde:
- Eliminering af dubletter
- Korrigering af fejl – herunder stavefejl, datafejl og lignende
- Standardisering af formater
- Udfyldelse af manglende data
- En validering op mod eksterne kilder, såsom CPR eller CVR
Hvad kan du lære af de bedste virksomheder?
Kunne din virksomhed også tænke sig at være bedre til at arbejde med data, træffe beslutninger på baggrund af data – og blive mere datadrevet? Det kræver, at dine data altid er opdaterede, ajourførte og ikke indeholder væsentlige fejl.
I processen med at blive mere datadrevet vil datavask være det oplagte sted at starte. For datavask er netop med til at sikre, at dine data altid er ajourførte og uden væsentlige fejl.
Der findes mange virksomheder – selv store koncerner – der er dårlige til at arbejde med data og ofte ikke har styr på selv fundamentale kundedata. Men der findes også mange virksomheder, der er gode til at datavaske deres data – især deres kundedata.
Hos Qatchr hjælper vi en række virksomheder, der gør brug af datavask, når oplysninger om privatpersoner og virksomheder skal opdateres op imod eksempelvis CPR- eller CVR-registeret.
Et fællestræk for de virksomheder, der er gode til at arbejde med datavask, er, at de har styr på processen omkring datavask og ofte på følgende:
Hvilke oplysninger skal vi datavaske?
Er det vigtigt for din virksomhed, at alle jeres data er opdaterede og ajourførte? Eller er det vigtigere at fokusere på bestemte data, såsom kundens generalia?
De fleste virksomheder ønsker, at kundens generalia (navn, adresse og telefonnummer) er opdaterede – samt deres købshistorik.
Hvornår skal vi datavaske vores kunder?
Hvornår i kunderejsen skal vi datavaske vores kunder? Mange virksomheder vælger at datavaske ved kundeoprettelse eller løbende.
Ofte er det mest nuancerede billede en kombination af de to – både ved oprettelse af kunden og løbende.
Dermed sikrer du dig, at kundens oplyste data er korrekte fra starten, og at kunden rent faktisk er den, han udgiver sig for at være – og at data dermed er brugbare og sporbare senere hen.
En løbende datavask er nødvendig, hvis du ønsker, at dine data hele tiden er ajourførte – og eksempelvis korrigerede, hvis kunden er flyttet, skiftet navn og lignende.
Hvor ofte skal vi datavaske vores kunder?
Det er et spørgsmål, vi ofte får – og det afhænger grundlæggende af din kundesammensætning og størrelsen af den. Jo flere kunder du har, desto større er sandsynligheden for, at der oftere sker ændringer i deres informationer.
Mange virksomheder datavasker med en fast frekvens – hver dag, hver uge, hver måned eller hvert år.
Visse virksomheder vælger også at datavaske, når der er behov for det – eksempelvis når kunden henvender sig, ved månedsopgørelse eller ved udsendelse af faktura.
Vi anbefaler, at du foretager en datavask med en fast frekvens, gerne månedligt. Erfaring viser, at dette er med til at minimere fejlbehæftede kundeinformationer markant – især hvis din kundedatabase er mellemstor eller stor.
Hvem er ansvarlig for datavasken?
Alle større virksomheder, der er gode til at arbejde med datavask, har en ansvarlig for datavasken.
I praksis bør opgaven ikke fylde meget i hverdagen, da datavasken ofte er automatiseret helt eller delvist – og dermed kan ansvaret blot bestå i at kontrollere, at datavasken rent faktisk er kørt. Er opgaven ikke automatiseret, er det vigtigt, at den ansvarlige ved, hvad rollen går ud på – herunder hvor ofte data skal datavaskes, og hvem informationerne skal sendes til.
Ønsker du hjælp eller sparring til datavask?
Hos Qatchr kan vi hjælpe dig med datavask – uanset størrelse og omfang af din virksomhed og din kundedatabase.
Med Qatchr får du en skræddersyet datavask-løsning, der passer til dig og din virksomheds behov.
Vi kan tilbyde datavask af private og virksomheder – med informationer om navneskifte, adresseskifte, CVR- og CPR-nummer, betalingsanmærkninger og meget mere.
Kontakt os allerede i dag, hvis du ønsker en gratis og uforpligtende gennemgang af, hvordan Qatchr kan hjælpe din virksomhed.