Nettofortjeneste (også kaldet nettoresultat eller årets resultat) er den fortjeneste, der er tilbage, når alle omkostninger er trukket fra virksomhedens indtægter – inkl. vareforbrug/produktionsomkostninger, løn, husleje, afskrivninger, renter og skat. Tallet viser den endelige indtjening for perioden.
Hvad dækker nettofortjeneste over?
Hvor nettoomsætning viser, hvad virksomheden har solgt for (ekskl. moms og afgifter), fortæller nettofortjenesten, hvad virksomheden reelt har tjent efter alle udgifter. Det er derfor et centralt mål for, om driften, finansieringen og skatteforholdene samlet set skaber værdi.
I praksis vil nettofortjenesten fremgå nederst i resultatopgørelsen som “Årets resultat”.
Brutto vs. netto – og vejen fra top til bund
Det er nemt at blande begreberne. Tænk på resultatopgørelsen som en trappe fra top til bund:
- Nettoomsætning
- Bruttofortjeneste = Nettoomsætning – vareforbrug/produktionsomkostninger
- EBITDA = Bruttofortjeneste – øvrige driftsomkostninger (før af- og nedskrivninger)
- EBIT = EBITDA – afskrivninger og amortiseringer
- Resultat før skat = EBIT – finansielle poster (renteindtægter/-omkostninger)
- Nettofortjeneste = Resultat før skat – skat
Nettofortjenesten påvirkes altså både af driften (brutto, EBITDA, EBIT), finansieringen (gæld og renter) og skatten.
Hvorfor er nettofortjeneste vigtig?
- Den viser, om forretningen skaber overskud efter alle omkostninger.
- Den kan sammenlignes over tid og på tværs af segmenter/markeder for at vurdere, hvad der driver bundlinjen.
- Den indgår i nøgletal som egenkapitalens forrentning og kan påvirke muligheder for finansiering og investeringer.
Nettofortjenesten bør altid ses sammen med andre mål (cash flow, gældsgrad, EBIT/EBITDA), så du forstår hvorfor bundlinjen ser ud, som den gør.
Eksempel (forenklet)
En virksomhed sælger for 3.000.000 kr. (nettoomsætning). Vareforbrug er 1.500.000 kr., øvrige driftsomkostninger 1.000.000 kr., afskrivninger 100.000 kr., renteomkostninger 50.000 kr. og skat 70.000 kr.
- Bruttofortjeneste = 3.000.000 – 1.500.000 = 1.500.000
- EBITDA = 1.500.000 – 1.000.000 = 500.000
- EBIT = 500.000 – 100.000 = 400.000
- Resultat før skat = 400.000 – 50.000 = 350.000
- Nettofortjeneste = 350.000 – 70.000 = 280.000
Virksomheden har altså tjent 280.000 kr. efter alle omkostninger.
Periodisering og kvalitet i tallet
Nettofortjeneste bliver mere retvisende, når periodisering og datakvalitet er på plads:
- Indtægter og omkostninger skal henføres til den rigtige periode.
- Fejl i stamdata (forkerte adresser, CVR-status, m.v.) kan give forsinkelser, fejlleverancer og omkostninger, der forvrider resultatet.
- En ændring i kunders betalingsadfærd kan skabe flere tab og drukne et ellers pænt driftsresultat.
Her kan kreditopslag (fx tjek af betalingsanmærkninger i Debitorlisten), monitorering af eksisterende kunder og datavask af stamdata reducere risikoen for tab, som rammer bundlinjen.
Formel-boks – nettofortjeneste
Bruttofortjeneste:
Nettoomsætning – Vareforbrug/Produktionsomkostninger
EBITDA:
Bruttofortjeneste – Øvrige driftsomkostninger
(alternativt: EBIT + Af- og nedskrivninger)
EBIT:
EBITDA – Afskrivninger og amortiseringer
Resultat før skat:
EBIT – Finansielle poster
Nettofortjeneste (Årets resultat):
Resultat før skat – Skat
Nettofortjeneste i analysen
- Sammenlignbarhed: Brug flere perioder og justér for enkeltstående poster (engangseffekter), så du ikke overfortolker et enkelt år.
- Rentabilitet: Sammenhold bundlinjen med nøgletal som overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning.
- Likviditet: Et positivt resultat er godt – men uden cash flow kan virksomheden stadig have svært ved at betale regninger. Se altid på pengestrømme.
Typiske faldgruber
- Høj nettoomsætning forveksles med sund økonomi – men høje omkostninger kan udhule bundlinjen.
- Engangsposter (fx salg af aktiver) pynter midlertidigt på resultatet og bør isoleres i analysen.
- For lang betalingsperiode eller svag betalingsadfærd hos kunderne øger risikoen for tab, som direkte rammer nettofortjenesten.
