Mange virksomhedsejere laver kreditvurdering, når nye kunder skal oprettes – men glemmer, at økonomiske forhold kan ændre sig hurtigt. En engangsvurdering giver sjældent det fulde billede.

Derfor bør kreditmonitorering være en fast del af din kundehåndtering.

I denne artikel ser vi på, hvordan løbende monitorering af kreditforhold kan hjælpe dig med at opdage ændringer i tide og træffe mere sikre beslutninger.

En kreditmonitorering, også kaldet kreditovervågning, hjælper med til at give et økonomisk indblik i en kundes økonomiske forhold over tid – herunder om kunden eksempelvis står opført i et gældsregister, har aflagt nyt regnskab, er flyttet og lignende.

Det gør det muligt at danne sig et mere aktuelt billede af kunden – og træffe beslutninger på et bedre datagrundlag. Det kunne eksempelvis være godkendelse af kredit eller lån i din virksomhed, undervejs i kundeforholdet – og ikke kun ved kundens oprettelse.

Monitorering foregår over tid – eksempelvis løbende i kundens levetid, realtid eller i aftalte frekvenser (dagligt, ugentligt, månedligt, årligt), og kan derfor benyttes som et rigtig fint supplement og understøttelse af virksomhedens egen kreditvurdering af kunderne – uanset hvor detaljeret den er i dag.

Frekvensen af kreditmonitorering kunne eksempelvis være hver gang der sker nye relevante økonomiske forhold for kunden – herunder om kunden opføres i et gældsregister.

Monitoreringen kan også foregå løbende med faste intervaller – og det er ofte op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvornår oplysningerne er relevante.

Hos Qatchr giver vi dig adgang til kreditoplysninger og monitorering, der kan bruges som grundlag for din egen løbende kreditvurdering. Ved hjælp fra både offentlige og kommercielle datakilder holder du dig opdateret på ændringer i dine kunders økonomi – og får mulighed for at reagere i tide.

Qatchr leverer ikke selve kreditvurderingen – men stiller opdaterede data og overvågningsværktøjer til rådighed, så du nemt kan danne dit eget grundlag for beslutninger om kredit og betalingsbetingelser.

Ved at kombinere kreditopslag, monitorering og datavask kan du handle mere proaktivt og beskytte din virksomhed mod unødvendige tab og dårlige betalere.

Kreditmonitorering fungerer som et vigtigt supplement til din kreditvurdering og giver dig:

• Notifikationer ved ændringer i kundens økonomi

• Opdaterede kreditoplysninger og kreditscore

• Et samlet overblik, der gør det nemmere at identificere risici

• Mulighed for integration i dine egne systemer

Formålet er klart: at minimere økonomiske tab ved at undgå handel med kunder, der ikke længere bør have kredit.

En kreditmonitorering er ikke blot med til at give et bedre billede af kundens økonomiske forhold i realtid – det er ligeledes med til at nedbringe en virksomheds risiko markant, når det eksempelvis kommer til ubetalte fakturaer eller uretmæssige låne– og kreditvilkår.

Ved at bruge kreditmonitorering løbende øger du din sikkerhed markant. Kreditdataene opdateres konstant, hvilket giver dig et mere retvisende billede af kundens aktuelle økonomi – i modsætning til ældre information, der hurtigt kan give et misvisende indblik.

Monitorering er ligeledes relevant for dig, der på nuværende tidspunkt har et udestående med din kunde – og derfor måske bør undlade at forlænge eller forhøje en kredit, hvis nye kritiske oplysninger fremgår af monitoreringen.

Ved at indføre kreditmonitorering bliver det muligt for dig som virksomhed at tage en langt mere aktiv styring af dine kunderelationer – både når virksomheden henvender sig til kunderne, og når kunderne henvender sig til dig.

Mens de fleste virksomheder ofte henvender sig bredt til deres kunder – i både markedsføring og salgsrelationer – kan en løbende kreditmonitorering af dine kunder gøre dig i stand til at fokusere på de kunder med gode vurderinger og dermed undgå at bruge tid på kunder med dårlige kreditprofiler. For hvorfor bruge tid og ressourcer på kunder, der står opført som dårlige betalere i et gældsregister og dermed potentielt udgør en risiko for din virksomhed?

Kreditmonitoreringen gør det ligeledes muligt at handle proaktivt, når kunden henvender sig – eller har en igangværende kredit hos dig. Det gør dine sælgere i stand til at begrænse eventuelle kreditter eller fastsætte nye rammer, vilkår og betingelser for hver enkelt handel med kunden – og eksempelvis kræve kontant betaling, forudbetaling eller lignende, hvis kunden pludselig står opført i et gældsregister.

Bruger du et intelligent CRM– eller ERP-system, der aktivt kan modtage informationer fra jeres kreditmonitorering, vil der kunne ske en automatiseret opdatering af jeres kreditvilkår næste gang kunden henvender sig – hvor dårlige betalere ikke har samme gunstige vilkår som kunder, der ikke er registreret som dårlige betalere.

Der findes i dag en lang række gode online tjenester til kreditmonitorering.

Hos Qatchr har vi gjort det nemt at komme i gang med indhente kreditoplysninger og opsætte kreditmonitoreringer for små og store virksomheder.

Med vores onlineplatform får du opdateringer i realtid – fx om nye regnskabsdata (inkl. nøgletal), udskiftning i ledelsen og meget mere.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte os allerede i dag – vi sidder klar til at give dig en gratis og uforpligtende præsentation af hvordan du kommer i gang med monitorering af dine kunder – allerede i dag.

I flere år har enkelte kritikere, rådgivere og brancher fremført, at kreditgivning er skadelig – både for likviditeten og som en unødig risikofaktor.

Teoretisk kan der være noget om snakken; kreditter, der ikke ydes under de rette forhold og betingelser, kan give udfordringer for virksomhedens cashflow og medføre problemer med dårlige betalere.

Hvis kreditter derimod gives under de rette rammer og med en solid kreditpolitik, kan fordelene være så store, at de heldigvis opvejer de potentielle risici, der er forbundet med at yde kredit.

Her ser vi nærmere på, hvordan en gennemtænkt kreditpolitik ikke blot reducerer risiko – men også kan give dig en reel konkurrencefordel.

En kredit er enhver form for udskydelse af en betaling – i en kortere eller længere periode.

Kreditter findes i mange former, men klassisk kredit kan f.eks. være en håndværker, der køber byggematerialer til en opgave og først skal afregne disse efter eksempelvis 30 dage.

Kredit kan og bør gives af mange forskellige årsager – men den altoverskyggende grund bør være at yde en god service til dine kunder. Det kan give dig en klar konkurrencefordel, særligt hvis dine konkurrenter ikke tilbyder kredit.

At yde kredit betyder, at betalingen for dine varer udskydes – og det påvirker naturligvis dit cashflow. Du køber varer ind, som du først får betaling for senere, end hvis du ikke ydede kredit.

Det påvirker naturligvis din likviditet, men bør ses som en investering i øget omsætning og kundetilgang.

Dine kunder tænker strategisk – og vælger ofte den leverandør, der giver dem bedst likviditet. Hvis ikke det er dig, er det en konkurrent.

I praksis betyder det, at håndværkeren kan indkøbe materialer til et projekt, forbruge dem, fakturere sin kunde og modtage betaling – før han selv skal betale sin leverandør, dig. Det giver håndværkeren optimale likviditetsbetingelser, da han slipper for at lægge penge ud.

Det er langt fra alle brancher, der yder kredit – og som privatperson får du sjældent kredit i butikker, når du handler i det daglige.

Anderledes forholder det sig dog i B2B-verdenen. Her er kreditter langt mere udbredte – særligt i visse brancher.

Eksempelvis bruges kreditter ofte i byggebranchen og inden for catering.

Hvis du har kunder inden for brancher, hvor kreditter er almindelige, vil du opleve, at efterspørgslen også er højere – nogle kunder vil ligefrem forvente eller kræve kredit.

Kreditpolitikken fastlægger, hvornår og hvordan din virksomhed yder kredit. Kreditpolitikken kan indeholde en række væsentlige elementer – men vigtigst af alt: hvem der må få kredit, hvor meget der må ydes, og under hvilke betingelser.

Heldigvis har mange virksomheder allerede en god kreditpolitik – men der findes desværre også mange, som ikke har en tilstrækkelig eller opdateret kreditpolitik.

Ingen, dårlige eller mangelfulde kreditpolitikker medfører ofte, at medarbejdere – f.eks. sælgere – mangler klare retningslinjer for:

1. hvem der må få kredit,
2. hvor meget kredit der må ydes, og
3. under hvilke betingelser.
   

Uden en tydelig kreditpolitik risikerer du at give kredit til de forkerte – og samtidig afvise gode kunder, der kunne bære en højere kreditramme. Det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden, f.eks. i form af tab og dårlige betalere.

At yde kredit er en disciplin i sig selv – men med en god kreditpolitik skaber du de bedste betingelser for både din virksomhed og dine kunder.

En effektiv kreditpolitik skal løbende opdateres og afspejle virksomhedens strategi: Hvem skal have kredit – og på hvilke vilkår?

En god idé kan være at supplere din kreditpolitik med et værktøj som Qatchr.

Qatchr understøtter din kreditpolitik med data om kunders økonomi – som f.eks. regnskaber og nøgletal.

Qatchr giver din virksomhed direkte kreditanbefalinger på både virksomheder og privatpersoner. Disse anbefalinger giver dig en indikation af, hvor stor en kredit du bør yde.

Kort sagt: Med Qatchr får du bedre beslutningsgrundlag og mere kontrol over din kreditpolitik.

Kunder – det er dét, enhver virksomhed jagter hver dag. For uanset om du driver en butik nede på hjørnet, en online shop, en stor produktionsvirksomhed eller en konsulentforretning, så er kunder med til at skabe omsætning i din forretning – og dermed en afgørende faktor for mange virksomheders vækst, udvikling og overlevelse.

Vi har ofte en tendens til at jagte kunder for enhver pris – og virksomheder bruger hvert år enorme ressourcer på annoncering, markedsføring og salgsindsatser.

Men er alle kunder lige gode – og kan det fra tid til anden være bedre at sige nej til kunder frem for at jagte mere omsætning?

I denne artikel sætter vi fokus på den gode kunde – og giver dig indblik i, hvorfor du hvorfor du måske bør afvise flere kunder for at sikre en endnu bedre forretning.

Grundlæggende er definitionen på den gode kunde op til den enkelte virksomhed selv at fastlægge. Måske afhænger det af specifikke mål, omsætning og KPI’er, mens andre virksomheder måske vægter blødere værdier som kommunikation, faglighed og samarbejde højere.

De fleste virksomhedsejere vil nok karakterisere den gode kunde som en kunde, der skaber god omsætning, hvor man har haft et langt samarbejde, og hvor administrationen omkring kunden er problemfri – herunder bestilling og betaling af ordrer.

Hvordan definerer din virksomhed den gode kunde?

Når din virksomhed har defineret, hvordan den gode kunde ser ud, bør I overveje, om kunder, der ikke falder inden for jeres definition – helt eller delvist – overhovedet bør have lov til at blive kunde i jeres forretning.

For vi har som sælgere, virksomhedsejere og salgsansvarlige ofte en tendens til at lukke mange kunder ind i forretningen, fordi det skaber salg – og salg er altid godt … eller hvad?

Hvis din virksomhed allerede har defineret, hvad en god kunde er – er det så nødvendigvis en god idé at lukke kunder ind, der ikke lever op til det?

På kort sigt skader kunder, der ikke 100 % falder inden for rammerne af en god kunde, måske ikke din forretning. Men alle kunder er ikke lige gode – og du omsætter ikke nødvendigvis det samme på alle. Det må vi acceptere, og det er ofte okay.

Men de færreste virksomhedsejere og salgsansvarlige er klar over, at dårlige kunder – der slet ikke falder inden for essentielle parametre – ofte kan være en dyr forretning. I visse tilfælde kan omkostningen ved at have kunden endda overstige de indtægter, kunden genererer.

Derfor finder man også en lang række brancher – eksempelvis inden for konsulentbranchen, IT, byggeri, anlæg og catering – hvor store målgrupper slet ikke må eller kan handle, eksempelvis privatpersoner.

Dette skyldes ofte, at virksomhederne har vurderet, at arbejdet og håndteringen af privatpersoner er mere tidskrævende end virksomhedskunder – det kan gælde alt det kan gælde alt fra markedsføring og administration til kommunikation og betaling..

Det kan ofte være svært at sætte klare rammer for, hvad en god kunde er – og hvilke parametre du skal opstille, hvis du ønsker at være mere selektiv i forhold til, hvem du handler med.

Har du drevet virksomhed i mange år, kan du ofte trække på din erfaring med bestemte kundetyper og segmenter. Har du fx historisk set haft store omkostninger eller problemer med privatkunder, kan det være en god idé at overveje helt eller delvist at afvise dette segment.

Et godt sted at starte, hvis du ønsker en mere effektiv kundesegmentering, er at understøtte dine egne vurderinger med et kredittjek.

Et kredittjek giver adgang til kreditoplysninger – fx om en kunde er registreret som dårlig betaler i et debitorregister. Hos Collectia tilbyder vi adgang til sådanne oplysninger gennem vores platform Qatchr.dk, der fx viser, om en kunde eller leverandør fremgår i Debitorlisten.

Kredittjek giver dig relevante historiske data, som CVR og lignende kilder ikke nødvendigvis dækker. Hvor CVR kan give dig adgang til årsrapporter og basale virksomhedsdata, giver et kredittjek dig et hurtigt overblik over eventuelle betalingsanmærkninger og kan dermed være et vigtigt supplement til din egen kreditvurdering.

Har du styr på dine kundedata og en høj datakvalitet, kan det være med til at minimere risikoen for at få dårlige kunder – herunder dårlige betalere.

Hvis du er god til at opsamle data om dine kunder – såsom betalingsevne, betalingshistorik og omsætningshistorik – kan det give dig et klart billede af, hvilke kunder og kundegrupper du bør fokusere på, og hvilke du måske helt bør undgå – helt eller delvist.

Mange virksomheder, der fx udelukkende handler B2B, har taget det valg ud fra en intern vurdering af, at administrationen af privatpersoner ikke er rentabel. Det kan skyldes alt fra krav om garanti og skærpede forbrugerrettigheder til en vurdering af, at privatpersoner udgør en større risiko for tab på debitorer.

Bruger du et professionelt ERP-system, kan du ofte nemt trække statistik på kunder og kundegrupper – og bruge det til at understøtte din vurdering af, om der er kunder, du ikke bør fokusere på – nu eller i fremtiden.

Ved at være bevidst om, hvem dine gode kunder er – og hvem der ikke er – kan du styrke både indtjening og kundetilfredshed.