Udestående

Et udestående opstår, når en kunde ikke har betalt et beløb, som vedrører en vare eller en tjenesteydelse, der allerede er leveret. Udeståender er en naturlig del af enhver virksomheds økonomi – men de bør overvåges og håndteres aktivt, så de ikke udvikler sig til tab.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad et økonomisk udestående er, hvordan det opstår, og hvordan din virksomhed bedst kan arbejde med at forebygge og håndtere dem – blandt andet gennem bedre brug af kreditdata.

Hvad betyder udestående i en økonomisk sammenhæng?

Et udestående – også kaldet en fordring eller et tilgodehavende – er et beløb, som en debitor skylder en kreditor. Det kan være:

• En ubetalt faktura
• Et lån uden tilbagebetaling
• En ydelse, der er leveret uden efterfølgende betaling

Udeståender kan forekomme mellem både virksomheder og privatpersoner – og på tværs af sektorer. Fællesnævneren er, at én part har krav på betaling, mens den anden part endnu ikke har betalt.

Hvorfor opstår udeståender?

Der kan være mange årsager til, at betalinger udebliver. De mest almindelige inkluderer:

• Manglende betalingsevne
• Glemt faktura
• Uenighed om leverancen
• Bevidst betalingsforsinkelse

Uanset årsag er det vigtigt, at du som virksomhed ikke blot registrerer udeståendet i regnskabet, men også reagerer proaktivt.

Håndtering og opfølgning

Når en kunde ikke betaler til tiden, bør første skridt være en venlig påmindelse. Mange virksomheder arbejder med automatiserede rykkerprocedurer – men det er også vigtigt at kende sine kunders betalingsevne.

Her kan kreditoplysninger, betalingshistorik og overvågning af økonomiske nøgletal være nyttige værktøjer. Ved at følge udviklingen i kundens kreditprofil kan du vurdere, om der er tale om midlertidige problemer – eller om sagen kræver yderligere handling.

Hos Qatchr hjælper vi virksomheder med at træffe bedre beslutninger ud fra data – før et udestående bliver problematisk.

Regnskabsmæssig behandling

I virksomhedens regnskab vil udeståender normalt fremgå som “tilgodehavender”. De udgør et aktiv, men også en risiko – især hvis de forbliver ubetalte over tid.

Derfor bør udeståender løbende vurderes i forhold til sandsynligheden for betaling. Mange virksomheder arbejder med kreditgrænser og risikovurderinger, som opdateres ud fra både interne og eksterne data.

Forældelse – hvornår bortfalder et udestående?

Et vigtigt aspekt ved udeståender er forældelsesfristen. Et krav bortfalder, hvis der ikke handles inden for en given periode:

• Fakturakrav og simple fordringer: 3 år
• Gældsbreve og skriftligt anerkendte krav: 10 år

Det betyder, at hvis du som kreditor ikke har reageret eller afbrudt forældelsen i tide – fx via en retslig handling eller en skriftlig anerkendelse fra kunden – mister du retten til at kræve beløbet betalt.

Ved brug af overvågning og automatiske varslinger kan du blive advaret i god tid, før en forældelsesfrist nærmer sig.

Forebyggelse er den bedste strategi

I stedet for at fokusere på inkasso og opkrævning efter at et udestående er opstået, bør virksomheder fokusere på at:

• Gennemføre kreditvurderinger inden aftaleindgåelse
• Overvåge kunders betalingsevne løbende
• Sætte tydelige betalingsbetingelser
• Bruge automatisering til opfølgning og varsling

Ved at arbejde mere datadrevet kan din virksomhed reducere antallet af dårlige betalere og forbedre sin likviditet.

Læs også: Sådan spotter du en dårlig betaler