Konkursrytter

En konkursrytter er en person, der bevidst udnytter selskabskonstruktioner til at lade virksomheder gå konkurs – ofte gentagne gange og med økonomisk gevinst som mål.

Fænomenet er problematisk, fordi det skader både erhvervslivets tillid og efterlader kreditorer – herunder private virksomheder og offentlige instanser – med ubetalte krav. Konkursrytteri er som udgangspunkt kendetegnet ved systematik og spekulation, og adskiller sig derfor fra almindelige konkurser, hvor der ikke ligger bedrageriske motiver bag.

Hvordan foregår konkursrytteri i praksis?

Typisk foregår det ved, at en person køber varer eller ydelser på kredit i ét selskab og enten videresælger dem hurtigt eller overfører dem til et andet selskab. Kort efter afvikles det første selskab – ofte uden betaling til kreditorerne.

Denne praksis udnytter reglerne om begrænset hæftelse i selskabsformer som ApS og A/S, hvor ejerne ikke personligt står til ansvar for virksomhedens gæld. Resultatet er, at leverandører, banker og myndigheder risikerer store tab.

Et økonomisk problem uden præcise tal

Selvom der ikke findes en officiel opgørelse, estimeres det, at konkursrytteri hvert år koster det danske samfund flere hundrede millioner kroner. Særligt små og mellemstore virksomheder kan blive hårdt ramt, hvis de bliver udsat for en konkursrytter.

Konkurskarantæne som konsekvens

For at imødegå konkursrytteri kan der rejses krav om såkaldt konkurskarantæne mod en person. Det sker, hvis en ledelsesperson i et konkursramt selskab har udvist “groft uforsvarlig forretningsførelse”.

Karantænen forhindrer vedkommende i at stifte eller deltage i ledelsen af nye selskaber i en periode, som typisk varer tre år. Overtrædes karantænen, kan personen blive gjort personligt ansvarlig for selskabets gæld – en væsentlig afvigelse fra selskabsformens normale hæftelsesregler.

Sådan kan virksomheder beskytte sig

Hvis man vil undgå at blive ramt af konkursryttere, handler det om at være proaktiv – især når det gælder kreditgivning og kundeforhold.

Et effektivt værktøj er kreditopslag og overvågning. Ved at analysere kreditdata, ejerforhold og virksomhedsadfærd – eksempelvis hyppige konkurser i ejerkredsen – kan du som virksomhed identificere risici på forhånd.

Mange vælger også at kræve personlig hæftelse, når de indgår aftaler med nyere virksomheder eller selskaber uden solide regnskaber. Det kan beskytte mod tab, hvis selskabet senere går konkurs.

Gør kreditpolitikken til dit bedste værn

En veldesignet kreditpolitik er ofte den bedste måde at minimere risikoen for tab. Det handler om at fastlægge klare rammer for, hvem man vil yde kredit til – og under hvilke betingelser.

Overvej fx:

• Hvor meget kredit kan vi yde pr. kunde?
• Hvornår kræver vi forudbetaling eller sikkerhed?
• Hvordan reagerer vi ved betalingsforsinkelse?

Ved at kombinere kreditpolitik med datadrevet beslutningsstøtte – som fx Qatchrs kreditdata og overvågning – kan du få et bedre beslutningsgrundlag og beskytte din forretning mod svig og spekulation.