Forfaldsdato

En forfaldsdato angiver det tidspunkt, hvor et økonomisk krav – typisk en faktura – senest skal være betalt. Det er den dato, du som virksomhed markerer som slutpunktet for den kredittid, du har givet din kunde.

Forfaldsdatoen spiller en vigtig rolle i enhver betalingsproces og er et centralt element i virksomhedens samlede kreditpolitik. Den påvirker både likviditet, planlægning og risiko.

Hvad betyder forfaldsdato i praksis?

Når en faktura udstedes, angives der som regel en betalingsfrist – eksempelvis 14 eller 30 dage. Forfaldsdatoen er den sidste dag i denne periode, og dermed den dato kunden senest skal foretage betaling.

Virksomheder i Danmark har stor fleksibilitet i forhold til at fastsætte deres egne betalingsbetingelser. Det betyder, at du som virksomhed frit kan vælge, om en kunde skal betale med det samme ved levering, eller om du ønsker at tilbyde en længere frist – fx 60 eller 90 dage.

Jo længere frist, desto større kreditrisiko – og derfor er det vigtigt at vælge en strategi, der både tager højde for kundens behov og din egen økonomiske stabilitet.

Betalingsdato vs. forfaldsdato – ikke det samme

Mange blander begreberne forfaldsdato og betalingsdato sammen. Selvom de ofte ligger tæt på hinanden, er der en vigtig forskel:

• Forfaldsdato: Den dato, hvor kunden senest skal betale.
• Betalingsdato: Den dag, hvor kunden faktisk gennemfører betalingen.

Hvis betalingen foretages på forfaldsdagen, er forpligtelsen som udgangspunkt overholdt – også selvom pengene først står på din konto dagen efter. Transaktionstiden kan nemlig variere alt efter bankforbindelse og tidspunkt for overførslen.

Det betyder også, at du som kreditor bør tage højde for en vis behandlingstid, før du vurderer, om en kunde reelt er i restance.

Forfaldsdatoen som strategisk værktøj

Betalingsbetingelser – og dermed forfaldsdatoen – kan bruges som en konkurrenceparameter i visse brancher. Nogle kunder – især store virksomheder, det offentlige eller aktører i bygge- og fødevarebranchen – stiller ofte specifikke krav til kredittid allerede ved kontraktforhandling.

Eksempler:

• Løbende måned + 30 dage
• Løbende måned + 90 dage
• Fast netto 60 dage

Ved at tilbyde fleksible vilkår kan du i nogle tilfælde øge chancen for at vinde en ordre – men det kan også belaste din likviditet. Her er det vigtigt med indsigt i både branchestandarder og dine konkurrenters praksis.

Et datadrevet kredittjek og løbende kreditovervågning kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke kunder der reelt er kreditværdige – og om det kan betale sig at tilbyde en længere forfaldsperiode.

Hvornår må man reagere på manglende betaling?

Som virksomhed bør du ikke tage affære på selve forfaldsdatoen, selvom betaling ikke er registreret. Giv gerne 1-2 hverdage til bankoverførsel og teknisk behandling, inden du igangsætter en opfølgning.

Først herefter kan du sende en venlig påmindelse eller indlede en rykkerprocedure. En rykkerskrivelse eller eventuel opfølgning kræver, at betalingsfristen – og dermed forfaldsdatoen – faktisk er overskredet.

Forfaldsdatoens betydning i kreditstyring

Forfaldsdatoen er ikke bare en teknisk detalje – den er et styringspunkt i hele virksomhedens økonomiske flow. Den indgår i:

• Fakturering og bogføring
• Debitorstyring
• Kreditvurdering og risikostyring
• Prognoser for likviditet

Ved at digitalisere håndteringen af forfaldsdatoer, fx via automatiske påmindelser og integration til ERP-systemer, kan du optimere din opkrævningsproces og mindske risikoen for tab.

Hos Qatchr hjælper vi virksomheder med at automatisere og forbedre deres beslutningsgrundlag omkring kredit – herunder ved at overvåge betalingsevne og reaktionsmønstre hos eksisterende og nye kunder.