Kreditmonitorering – din tidlige advarsel mod øgede økonomiske risici


Mange virksomhedsejere laver kreditvurdering, når nye kunder skal oprettes – men glemmer, at økonomiske forhold kan ændre sig hurtigt. En engangsvurdering giver sjældent det fulde billede.

Derfor bør kreditmonitorering være en fast del af din kundehåndtering.

I denne artikel ser vi på, hvordan løbende monitorering af kreditforhold kan hjælpe dig med at opdage ændringer i tide og træffe mere sikre beslutninger.

Scroll ned og læs mere



Hvad er en kreditmonitorering?

En kreditmonitorering, også kaldet kreditovervågning, hjælper med til at give et økonomisk indblik i en kundes økonomiske forhold over tid – herunder om kunden eksempelvis står opført i et gældsregister, har aflagt nyt regnskab, er flyttet og lignende.

Det gør det muligt at danne sig et mere aktuelt billede af kunden – og træffe beslutninger på et bedre datagrundlag. Det kunne eksempelvis være godkendelse af kredit eller lån i din virksomhed, undervejs i kundeforholdet – og ikke kun ved kundens oprettelse.

Monitorering foregår over tid – eksempelvis løbende i kundens levetid, realtid eller i aftalte frekvenser (dagligt, ugentligt, månedligt, årligt), og kan derfor benyttes som et rigtig fint supplement og understøttelse af virksomhedens egen kreditvurdering af kunderne – uanset hvor detaljeret den er i dag.

Frekvensen af kreditmonitorering kunne eksempelvis være hver gang der sker nye relevante økonomiske forhold for kunden – herunder om kunden opføres i et gældsregister.

Monitoreringen kan også foregå løbende med faste intervaller – og det er ofte op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvornår oplysningerne er relevante.

Sådan hjælper Qatchr dig med at monitorere kreditforhold

Hos Qatchr giver vi dig adgang til kreditoplysninger og monitorering, der kan bruges som grundlag for din egen løbende kreditvurdering. Ved hjælp fra både offentlige og kommercielle datakilder holder du dig opdateret på ændringer i dine kunders økonomi – og får mulighed for at reagere i tide.

Qatchr leverer ikke selve kreditvurderingen – men stiller opdaterede data og overvågningsværktøjer til rådighed, så du nemt kan danne dit eget grundlag for beslutninger om kredit og betalingsbetingelser.

Ved at kombinere kreditopslag, monitorering og datavask kan du handle mere proaktivt og beskytte din virksomhed mod unødvendige tab og dårlige betalere.

Kreditmonitorering fungerer som et vigtigt supplement til din kreditvurdering og giver dig:

  • Notifikationer ved ændringer i kundens økonomi

  • Opdaterede kreditoplysninger og kreditscore

  • Et samlet overblik, der gør det nemmere at identificere risici

  • Mulighed for integration i dine egne systemer

Formålet er klart: at minimere økonomiske tab ved at undgå handel med kunder, der ikke længere bør have kredit.

Kreditmonitorering fanger advarselstegn på betalingsproblemer løbende

En kreditmonitorering er ikke blot med til at give et bedre billede af kundens økonomiske forhold i realtid – det er ligeledes med til at nedbringe en virksomheds risiko markant, når det eksempelvis kommer til ubetalte fakturaer eller uretmæssige låne– og kreditvilkår.

Ved at bruge kreditmonitorering løbende øger du din sikkerhed markant. Kreditdataene opdateres konstant, hvilket giver dig et mere retvisende billede af kundens aktuelle økonomi – i modsætning til ældre information, der hurtigt kan give et misvisende indblik.

Monitorering er ligeledes relevant for dig, der på nuværende tidspunkt har et udestående med din kunde – og derfor måske bør undlade at forlænge eller forhøje en kredit, hvis nye kritiske oplysninger fremgår af monitoreringen.

Kreditmonitorering gør dig i stand til at styre kunderelationen

Ved at indføre kreditmonitorering bliver det muligt for dig som virksomhed at tage en langt mere aktiv styring af dine kunderelationer – både når virksomheden henvender sig til kunderne, og når kunderne henvender sig til dig.

Mens de fleste virksomheder ofte henvender sig bredt til deres kunder – i både markedsføring og salgsrelationer – kan en løbende kreditmonitorering af dine kunder gøre dig i stand til at fokusere på de kunder med gode vurderinger og dermed undgå at bruge tid på kunder med dårlige kreditprofiler. For hvorfor bruge tid og ressourcer på kunder, der står opført som dårlige betalere i et gældsregister og dermed potentielt udgør en risiko for din virksomhed?

Kreditmonitoreringen gør det ligeledes muligt at handle proaktivt, når kunden henvender sig – eller har en igangværende kredit hos dig. Det gør dine sælgere i stand til at begrænse eventuelle kreditter eller fastsætte nye rammer, vilkår og betingelser for hver enkelt handel med kunden – og eksempelvis kræve kontant betaling, forudbetaling eller lignende, hvis kunden pludselig står opført i et gældsregister.

Bruger du et intelligent CRM– eller ERP-system, der aktivt kan modtage informationer fra jeres kreditmonitorering, vil der kunne ske en automatiseret opdatering af jeres kreditvilkår næste gang kunden henvender sig – hvor dårlige betalere ikke har samme gunstige vilkår som kunder, der ikke er registreret som dårlige betalere.

Kom i gang

Der findes i dag en lang række gode online tjenester til kreditmonitorering.

Hos Qatchr har vi gjort det nemt at komme i gang med indhente kreditoplysninger og opsætte kreditmonitoreringer for små og store virksomheder.

Med vores onlineplatform får du opdateringer i realtid – fx om nye regnskabsdata (inkl. nøgletal), udskiftning i ledelsen og meget mere.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte os allerede i dag – vi sidder klar til at give dig en gratis og uforpligtende præsentation af hvordan du kommer i gang med monitorering af dine kunder – allerede i dag.

 



Victor Byrholt QATCHR

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.