Kan man spotte en konkurs, før den sker?
Kan man spotte en konkurs, før den sker?
Hvert år går mere end 5.000 danske virksomheder konkurs – ofte med store tab for medarbejdere, banker, staten og øvrige kreditorer til følge.
En konkurs kan være dyr – både for virksomhedens ejere, virksomhedens ansatte og alle de virksomheder og långivere, der ofte ikke får dækket deres krav fra udbetalte lån og fakturaer.
At spotte om en kunde går konkurs, er aldrig helt muligt – men heldigvis findes der en lang række pejlemærker og observationer, du som virksomhed kan styre efter, hvis du vil forsøge at undgå en konkurs blandt eksisterende eller nye kunder.
Vi sætter i denne artikel fokus på, hvordan man spotter en konkurs, så du undgår unødige tab på dine debitorer.
Sign up for newsletter
Hvem ejer og driver virksomheden?
Virksomhedens ejere og ledelse har altafgørende indflydelse på virksomhedens drift.
Derfor er det også interessant at vide, hvem der ejer og driver en virksomhed – det er oplysninger, der skal være tilgængelige via det centrale virksomhedsregister (CVR).
Ved at undersøge, hvem der ejer og driver virksomheden – herunder hvem der sidder i bestyrelsen – kan du forholdsvis nemt finde deres erhvervsmæssige historik: eventuelle tidligere selskaber, eventuelle tidligere konkurser og lignende.
Har en virksomhedsejer, ledelse eller bestyrelse mange konkurser på sit CV, bør du tage dine forholdsregler, når du handler med virksomheden – eksempelvis i form af kontant betaling eller begrænsede kreditter.
Husk løbende at holde øje med direktionen, ledelsen og bestyrelsen hos dine kunder – især hvis disse personer sidder i andre selskaber, hvor der sker ændringer.
Regnskabet
Danske virksomheder, drevet i selskabsform (A/S, ApS osv.), skal offentliggøre deres regnskab til Erhvervsstyrelsen.
Dette giver en unik mulighed for andre virksomheder, samarbejdspartnere og kreditgivere for at se og analysere virksomhedens præstationer for det foregående år. Er virksomheden nystartet, må første regnskabsperiode dog gerne omfatte 18 måneder.
Regnskabet er selvsagt et historisk tilbageblik – men giver alligevel et godt indblik i virksomhedens økonomiske formåen og finansielle stilling.
Afhængig af virksomhedens størrelse og regnskabsaflæggelse kan det være en større opgave at analysere et regnskab. Men ofte kræver det ikke den store analyse, hvis der blot er tale om et simpelt regnskab.
Ofte er det nok at se på følgende – og gerne sammenligne med tidligere år – for at se, om der er udvikling i tallene:
- Årets resultat
- Bruttofortjenesten
- Egenkapitalen
- Going concern
Revisor
Når du skal vurdere en virksomhed, er der mange faktorer, der er afgørende – og om virksomheden har valgt en revisor til at assistere med regnskabet, er en af dem.
Mindre virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende:
- En balancesum på 4 mio.
- En nettoomsætning på 8 mio.
- Heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Mange virksomheder benytter sig af denne mulighed og fravælger det rene revisionsprodukt. Men et stigende antal virksomheder vælger i stedet en gennemgang, assistance eller udvidet gennemgang, når regnskabet skal udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Den højeste grad af revisors sikkerhed for, at regnskabet er retvisende og uden væsentlige fejl, er fortsat revisionen. Det er altså revisionen af et regnskab, der giver den største grad af sikkerhed for din analyse af virksomheden – men de øvrige produkter bør som udgangspunkt ses mere positivt end et totalt fravalg af revisor.
Ændringer i kundens betalingshistorik og lignende
De bedste observationer, du som virksomhed kan gøre for at spotte en eventuel kommende konkurs hos en kunde, er de observationer, du selv gør dig – eksempelvis i dit bogholderi eller din salgsfunktion.
Faresignalerne handler typisk om kundens ændringer fra normalbilledet – og er ofte omkring betalingshistorik og lignende.
Virksomheder, der er i økonomiske problemer, vil typisk have tendens til at trække – eller helt undlade – at betale deres udgifter og fakturaer for at sikre sig en kortvarig likviditetsmæssig gevinst.
Du bør derfor instruere din bogholder, dit salgspersonale og lignende med kundekontakt om at reagere, hvis kundens vanlige mønstre ændres markant – og eksempelvis går fra altid at betale sine fakturaer til tiden, til pludseligt at trække betalingen.
Vurdering af kundens betalingsvillighed
I Danmark findes der en række gode værktøjer til at foretage kreditvurderinger eller indhente kreditoplysninger til en samlet kreditvurdering. Ligeledes findes der flere værktøjer, hvor man kan foretage kreditopslag af privatpersoner i gældsregistre.
Disse værktøjer er ofte onlinebaserede, billige at tilgå og bruge – og ofte ret effektive, når det kommer til at kunne spotte en eventuel kommende konkurs.
En kreditvurdering kan ikke isoleret set forudsige en konkurs – men den giver ofte gode indikationer.
Er kunden registreret i et gældsregister, er dette naturligvis et rødt flag – og denne information, kombineret med ovenstående observationer, udgør en endnu mere skærpet advarsel.