Betalingsfrist

En betalingsfrist angiver det seneste tidspunkt, en kunde skal betale en vare eller tjenesteydelse – typisk angivet på en faktura. I mange regnskabssystemer omtales dette også som “forfaldsdato”.

I praksis spiller betalingsfristen en vigtig rolle i forholdet mellem kunde og virksomhed – særligt når der ydes kredit. Virksomheden udskyder modtagelsen af betaling, og det indebærer altid en vis risiko, som man bør håndtere strategisk.

Hvad er forskellen på betalingsfrist og betalingsdato?

To begreber, som ofte blandes sammen, er betalingsfrist og betalingsdato. Det er dog vigtigt at skelne:

• Betalingsfristen er det seneste tidspunkt, kunden skal have foretaget betalingen.
• Betalingsdatoen er den dag, kunden faktisk betaler – som i nogle tilfælde kan være senere end fristen.

Hvis kunden overholder fristen og betaler på selve forfaldsdagen, er betalingen som udgangspunkt rettidig – også selvom pengene først lander på din konto én eller to hverdage senere pga. bankdage.

Regler og rammer for betalingsfrister

Der findes ikke faste regler for, hvor lang en betalingsfrist skal være, men det afhænger af aftalen mellem parterne. Mange virksomheder opererer med 7, 10, 14 eller 30 dages frist – ofte bestemt af branchepraksis eller individuelle aftaler.

Hvis ingen frist er aftalt, træder renteloven i kraft, og så skal kunden betale senest 30 dage efter at have modtaget fakturaen.

Hvad sker der, hvis kunden overskrider fristen?

Hvis betalingen udebliver efter den aftalte frist, har du som virksomhed mulighed for at reagere. Du må:

• Sende rykkere (med eller uden gebyr)
• Pålægge rente og evt. kompensationsgebyr (ved B2B)
• Overveje næste skridt, fx inddrivelse eller kreditstop

Dog må du først sende rykkerskrivelser eller indlede inkassoproces, efter betalingsfristen er overskredet.

Forretningsmæssige overvejelser: Kort vs. lang betalingsfrist

At tilbyde kredit og dermed en længere betalingsfrist kan give dine kunder fleksibilitet og styrket likviditet – hvilket ofte kan være et konkurrenceparameter.

Men der følger også risici med. Jo længere frist, desto større er sandsynligheden for forsinket betaling eller misligholdelse. For at håndtere denne risiko anbefales det at lave kredittjek og eventuelt anvende kreditovervågning, så du kan agere hurtigt, hvis kundens økonomi ændrer sig.

Brug af betalingsfrist i praksis

Eksempler:

• Ved kontantsalg: Betalingen sker typisk ved udlevering – fristen er “nu”.
• Ved fakturasalg: Du sætter en specifik betalingsfrist, fx 14 dage fra fakturadato.
• Uden frist: Betaling skal ske senest 30 dage efter modtagelse (jf. renteloven).

Uanset hvad, er det en god idé at tydeliggøre betalingsfristen på din faktura – og have klare interne procedurer, hvis fristen ikke overholdes.